Vil du være souschef i en dynamisk styrelse, hvor ledelse og inddragelse af medarbejderne er i fokus, og hvor samarbejdet med andre offentlige myndigheder og erhvervslivet står højt på dagsordenen? Så bliv souschef hos os i kontoret for Økonomi og Analyse, hvor du får god mulighed for at:
- påvirke og sætte retningen for vores arbejde med økonomi- og målstyring, effektiv tilskudsadministration og indkøb, samt nytænkning af og øget digitalisering inden for regnskabsområdet og risikostyring
- styrke dine kompetencer inden for ledelse
- være en vigtig sparringspartner for kontorets medarbejdere og ledelsesteam.
Din rolle som souschef hos os Som souschef i kontoret Økonomi og Analyse skal du sammen med kontorets kontorchef og anden souschef være med til at lede ca. 37 medarbejdere fordelt på 4 teams.
I kontoret sidder vi med en bred portefølje af stabsopgaver, og du får ansvaret for to af vores teams: Team Økonomi og Team Regnskab, Indkøb og Tilskud.
Dine primære arbejdsopgaver bliver at:
- deltage i den daglige ledelse og faglige udvikling af kontoret
- kompetenceudvikle og motivere medarbejderne, herunder gennemføre løbende 1:1 samtaler medmedarbejderne i de to teams med henblik på deres faglige opgavevaretagelse og -udvikling
- prioritere dine to teams daglige drift og arbejdsopgaver
- definere det faglige niveau og sikre en fortsat høj faglighed blandt medarbejderne
- fastholde og videreudvikle vores koncept for økonomistyring og finanslovsarbejde, herunder at understøtte implementeringen af det statslige arbejdsprogram i perioden 2026-2030.
- gennemføre forretningsunderstøttende analyser med fokus på øget effektivitet
- bidrage til konsolideringen af SIRIs kontraktsyring, indkøbspolitik og gennemførelse af prioriterede udbud
- sikre forsat udvikling af SIRIs tilskudsområde, herunder øget digital procesunderstøttelse
- understøtte kontorets risikostyringskoncept og videreudvikling heraf på tværs af SIRI.
Om dig - du har en relevant akademisk kandidatuddannelse – fx inden for økonomi, matematik, statskundskab el.lign.
- du har erfaring med økonomistyring og/eller styring bredt set
- du har blik for at oversætte data og tal til indblik og beslutningsoplæg
- du har en naturlig nysgerrighed på ny teknologi og mulighederne herfor ved brug af fx prædiktive datamodeller, Machine Learning og AI
- du evner at balancere stor faglighed med stærke personlige kompetencer og bringe dem begge i spil
- du har stærke processuelle kompetencer, herunder en lyst til at bidrage til forbedringer af status quo.
Det får du hos os I SIRI ser vi souschefer som en del af vores udvidede ledelsesgruppe. Du får ikke formelt ledelsesansvar, men rigtig gode muligheder for at træne ledelse og op- eller udbygge dine kompetencer inden for ledelse.
Vi har fokus på din faglige og personlige udvikling og tilbyder:
- deltagelse i styrelsens udvidede lederforum, hvor der drøftes nye tværgående tiltag, organisationsudvikling og ledelse
- deltagelse i en række ledelsesrum, fx ugentligt ledelsesmøde med kontorets kontorchef on souschef, møde hver anden uge med kontorets teamkoordinatorer og et månedsmøde med SIRIs direktion
- opkvalificering af dine kompetencer i form af kurser og konferencer
- løbende opfølgning i forhold til dine mål og ambitioner.
Derudover tilbyder vi flekstid med mulighed for afvikling af fleksfridage og betalt frokostpause.
Om os Vi er i kontoret fordelt på 4 teams (med en teamkoordinator i hvert team) med i alt ca. 37 medarbejdere, heraf 7 studenter, samt et ledelsesteam bestående af en kontorchef, en souschef med ansvaret for team Viden & Analyse og team Kontrol & Data – og så forhåbentligt snart dig, som souschef med ansvar for team Økonomi og team Regnskab & Tilskud.
Vi er i vores kontor kendetegnet ved at være:
- et fællesskab med blik for ansvarlighed og selvstændighed, og høj grad af samarbejde
- optaget af at skabe et professionelt og på samme tid uhøjtideligt arbejdsmiljø
- et godt kollegialt kontor med fokus på løbende sparring, tæt dialog og en rar omgangstone.
Og generelt er vi i SIRI optaget af:
At skabe resultater for vores brugere, men samtidig også gøre plads til andet end arbejde. Vi har fx en løbeklub og gode træningsfaciliteter – og så holder vi nogle ret fede fredagsbarer i vores Slyngelstue, hvor vi spiller bordtennis og brætspil, drikker fadøl og sodavand, diskuterer, griner og fortæller røverhistorier.
Du kan læse mere om kontoret og SIRI
her.
Er du blevet nysgerrig? Og vil du høre mere om denne spændende stilling, så er du meget velkommen til at kontakte kontorchef Morten Thaning Thulstrup på tlf. 72 14 24 20 eller e-mail
mott@siri.dk. Da vi går en sommerferietid i møde, så send gerne en sms til Morten, så ringer han retur til dig.
Er du vores nye souschef? Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV, eksamensbevis mv. senest
søndag d. 10. august 2025. Vi forventer at holde 1. samtalerunde i uge 33 og 2. samtalerunde i uge 34. Der gennemføres en faglig test i forbindelse med en evt. 2. samtale.
Løn- og ansættelsesvilkår Du ansættes efter overenskomst for akademikere i staten. Det er vores forventning, at du skal indplaceres som chefkonsulent, men det afhænger af dine konkrete kvalifikationer og erfaring. Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.
Til stillingen som souschef er tilknyttet et pensionsgivende funktionstillæg, som årligt udgør ca. 43.150 kr. i aktuelt niveau (grundbeløb 35.000 kr. i marts 2012 niveau).
Ansættelsesområdet er Udlændinge- og Integrationsministeriet med tilhørende institutioner, og arbejdsstedet er Styrelsen for International Rekruttering og Integration, Carl Jacobsens Vej 39, 2500 Valby.
Stillingen er en fast stilling på fuldtid med gennemsnitligt 37 timer om ugen.
Stillingen er med tiltræden 1. oktober 2025 eller snarest muligt.
Du skal være sikkerhedsgodkendt til ”HEMMELIGT” for at arbejde i denne stilling og kunne opretholde denne under hele din ansættelse. Du kan læse om, hvordan vi behandler dine persondata
her.
Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Lige Adgang.