TEK Innovation ved Syddansk Universitet søger en strategisk stærk og netværksorienteret direktør til Centre for Defence Robotics and Autonomy. Centeret er en del af Nationalt Forsvarsteknologisk Center (NFC) og arbejder i krydsfeltet mellem forskning, forsvar og industri med fokus på robotteknologi og autonomi.
Som direktør får du en central rolle i at lede og udvikle centerets aktiviteter, skabe samarbejder og sikre, at centeret bidrager til at omsætte operative og taktiske behov til forsknings- og udviklingsprojekter med høj relevans for Forsvaret og forsvarsindustrien.
Kerneopgaver
Lede og udvikle Centre for Defence Robotics and Autonomy i tæt samarbejde med centerets styregruppe og NFC.
Samle, analysere og formidle operative og taktiske effektbehov fra dansk og ukrainsk forsvar til NFC’s partnerkreds.
Understøtte etablering og finansiering af forsknings- og udviklingsprogrammer inden for forsvarsrelevant robotteknologi og autonomi.
Facilitere samarbejde mellem universiteter, GTS-institutter, Forsvaret og forsvarsindustrien.
Repræsentere centeret i nationale og internationale fora og netværk.
Kompetencer og profil
Indgående kendskab til Forsvaret, forsvarsindustrien og akademia.
Evne til at forstå og formidle militære operative og taktiske behov til forsknings- og innovationsmiljøer.
Erfaring med strategisk ledelse og projektudvikling i komplekse samarbejdsrelationer.
Stærkt netværk inden for forsvarssektoren og relevante forskningsmiljøer.
Det er en fordel, hvis du har både militær og akademisk baggrund.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og AC.
Ansøgning skal indeholde følgebrev, CV og eksamensbevis. Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.
Stillingsbetegnelse: Chefkonsulent
Ansættelsesform: Tidsbegrænset ansættelse på 1 år
Startdato: 15. november 2025
Arbejdssted: Syddansk Universitet, København
Rejseaktivitet: Der må forventes en del rejseaktivitet, herunder til Ukraine
Kontakt
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Susanne Kjelstrup, Afdelingsleder, TEK Innovation, sukj@tek.sdu.dk.
Ansøgningsfrist: 8. oktober 2025 kl. 23.59.59.
Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF format.
Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Om SDU
Syddansk Universitet er sat i verden for skabe værdi for og med samfundet. Uanset om vores bidrag kommer i form af fremragende forskning, innovative løsninger, uddannelse eller læring, så skal vi gøre en positiv forskel for samfundet og bidrage til en bæredygtig fremtid. Det gør vi ved at dyrke talenter og skabe de bedste miljøer for forskning og læring. Det er derfor afgørende, at SDU fastholder, udvikler og rekrutterer talenter. Samtidig skal vi sikre konstant høj kvalitet i alle vores aktiviteter – det kan vi kun med de rette mennesker. Det er universitetets forskere, undervisere, studerende, ledere og teknisk-administrative personale, der udgør fundamentet for vores succes.