Vi søger en erfaren og selvstændig chefkonsulent med stærke kommunikationskompetencer og strategisk blik til vores administrationsteam på Biotech Research and Innovation Centre (BRIC). Du vil få ansvar for at udvikle og drive outreach- og life-long learning-initiativer samt bidrage til organisatoriske udviklingstiltag. Stillingen indebærer en høj grad af selvstændighed og forventning om at kunne drive opgaver og projekter med minimal supervision.
Om BRIC BRIC er et ledende biomedicinsk forskningscenter på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (SUND) ved Københavns Universitet. Vi huser 25 uafhængige forskningsgrupper, der bidrager med forskning i verdensklasse og sigter mod at forstå kræft, neurologiske og metaboliske lidelser. Vi tilbyder en arbejdsplads med ambitiøse mål og et mangfoldigt og åbent arbejdsmiljø.
Om BRICs administrationsteam Du bliver en del af BRICs administrationsteam, som består af ca. 15 personer, der i fællesskab løser strategiske, administrative og praktiske opgaver, der understøtter BRICs overordnede mål. Vi er et mangfoldigt team med et uformelt arbejdsmiljø, og vi lægger vægt på hjælpsomt og støttende kollegaskab. I det daglige kommer du til at arbejde tæt sammen med centrets ledelsesteam, forskere samt administrative kolleger i både vores lokale administration og universitetets fælles administration.
Dine arbejdsopgaver - Strategisk planlægning og implementering af outreach- og life-long learning-aktiviteter
- Selvstændig kontakt og samarbejde med eksterne aktører inden for STEM-området
- Sekretariatsbetjening af instituttets udvalg (forskningsgruppelederforum, samarbejdsudvalg og arbejdsmiljøudvalg), herunder dagsordener og referater
- Udvikling og gennemførelse af organisatoriske forbedringstiltag, fx informationsindsatser og events
- Redaktion og indholdsproduktion til BRICs SoMe-kanaler (LinkedIn og Bluesky)
- Koordinering med universitetets kommunikationsenhed om nyhedsbrev og hjemmeside
- Ad-hoc-opgaver og faglig sparring med kolleger
Dine kvalifikationer Vi søger en chefkonsulent med relevant akademisk uddannelse på kandidatniveau og solid erfaring fra et forsknings- eller uddannelsesmiljø. Derudover lægger vi vægt på, at du:
- Har dokumenterede kommunikations- og formidlingskompetencer – både på dansk og engelsk
- Har erfaring med projektledelse og strategisk udvikling af outreachtiltag
- Har stærk organisationsforståelse og evne til at omsætte kommunikation til organisatorisk sammenhængskraft
- Trives med at arbejde selvstændigt og tage ansvar for egne opgaver og projekter
- Har stærke samarbejdsevner og kan navigere i komplekse interessentlandskaber
- Har et højt drive og evne til at initiere og gennemføre nye tiltag
- Bidrager aktivt og positivt til det kollegiale fællesskab
- Det er en fordel, hvis du har netværk og indsigt inden for STEM-området
Løn- og ansættelsesvilkår Stillingen er tidsubegrænset med ansættelse fra hurtigst muligt. Ansættelse sker som chefkonsulent i henhold til cirkulære om overenskomst for akademikere i staten mellem Finansministeriet og Akademikerne . Arbejdstiden er fuld tid (37 timer).
Arbejdsstedet er Biocenteret, Ole Maaløes Vej 5, 2200 København N. Vi tilbyder gode personaleforhold, herunder frugtordning, massageordning, parkering samt mulighed for en ugentlig hjemmearbejdsdag.
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte BRICs administrationschef Bitten Dalsgaard på
bitten.dalsgaard@bric.ku.dk Ansøgning inklusive ansøgningsbrev, CV og dokumentation for relevant uddannelse indsendes elektronisk via linket "Søg stillingen" nedenfor.
Ansøgningsfrist: 23:59 CET, 9 oktober 2025 Vi holder ansættelsessamtaler løbende.
Københavns Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.