Projektledere/Bygherrerådgivere til Arkitektur og Byggeri

fuldtid
Projektledere/Bygherrerådgivere til Arkitektur og Byggeri
  • Arkitektur og Byggeri
  • Lyngby Torv 17, 2800 Kgs. Lyngby
Vil du være med til at vedigeholde og realisere nogle af kommunens vigtigste byggerier? Vi søger 1-2 erfarne projektledere med stærk bygherrerådgiverprofil til vores afdeling Arkitektur og Byggeri.

Om stillingen
Med erfaring som bygherrerådgiver og titel som Projektleder får du ansvar for egne projekter fra de første idéer til afleveret byggeri. Du vil agere bygherrens repræsentant og være den gennemgående nøgleperson i projekterne. Du skal sikre kvalitet, økonomi, tid og samarbejde – og du vil spille en central rolle i dialogen med brugere, rådgivere, entreprenører og det politiske niveau.

Dine opgaver vil bl.a. omfatte
· Helhedsorienteret projektledelse af vedligehold samt nybyggeri, ombygninger og renoveringer
· Professionel bygherrerådgivning gennem hele processen
· Styring af økonomi, tid, kvalitet og risici
· Udarbejdelse af beslutningsoplæg og sager til det politiske niveau
· Dialog og samarbejde med institutioner, borgere og interne/eksterne samarbejdspartnere
· Gennemførelse af udbud og kontraktstyring iht. udbudsloven, ABR18, ABT18 og YBL18

Om dig
Vi forestiller os, at du har:
· Solid erfaring, minimum 5 år, som projektleder/bygherrerådgiver i komplekse byggeprojekter i en bygherreorganisation
· Viden om udbud, kontraktstyring og byggeriets lovgivning (BR18, ABR18 m.m.)
· Stærke samarbejds- og kommunikationsevner – både med fagfolk, brugere og politikere
· En struktureret tilgang og blik for helheden
· Uddannelsesmæssig baggrund som arkitekt, ingeniør, bygningskonstruktør eller tilsvarende
· Kan bevare overblik i en travl hverdag

Vi tilbyder
· En nøglefunktion i udviklingen af Lyngby-Taarbæk Kommunes ejendomsportefølje
· En afdeling med høj faglighed og stor variation af opgaver – fra daginstitutioner og skoler til kulturbyggerier og idrætsfaciliteter
· Et arbejdsfællesskab præget af samarbejde, vidensdeling, et stærkt kollegialt miljø og godt humør
· Gode muligheder for faglig udvikling og efteruddannelse
· Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst

Om os
Afdelingen Arkitektur og Byggeri er en del af Center for Arealer og Ejendomme og er bygherreorganisationen, der står for udvikling, vedligeholdelse og drift af kommunens bygningsmasse og grønne områder og arealer. Vi arbejder strategisk med bæredygtighed og politisk forankring, i tæt samarbejde med borgere, rådgivere og driften. I afdelingen er vi p.t. 23 medarbejdere og 1 afdelingschef. Vi samarbejder desuden tæt med andre afdelinger og centre, som du får daglig kontakt med.

Arbejdsstedet vil være Lyngby Rådhus, Lyngby Torv 17, 2800 Lyngby.

Ansættelsesproces: Ansøgningsfrist er d. 2. november 2025. Første runde af ansættelsessamtalerne afholdes uge 45. Anden runde af samtalerne afholdes i uge 46.

Forventet ansættelse er per 1. januar 2026.

Ansættelsesforhold: Fuldtid

Har du spørgsmål til os, er du velkommen til at kontakte Afdelingschef for Arkitektur og Byggeri Mari Lohne på 20 44 74 68 eller mlohn@ltk.dk.

Lyngby-Taarbæk Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund.

I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

 

Log ind