Projektleder

fuldtid
Projektleder
  • erwin andersen a/s
  • Cortex Park Vest 4, 5230 Odense M
til Velkomns byggeafdeling i Odense

Vil du være med til at forme fremtidens boligprojekter og tage en central rolle i en hurtigtvoksende ejendomsvirksomhed?

Jobbet
I samspil med Velkomns byggetekniske chef vil du blive ansvarlig for at lede projekter i mål, blandt andet i forhold til indgåelse af håndfaste aftaler med totalentreprenører, myndigheder og forsyninger. Du vil skulle følge op på projekteringsforløb, lokalplansgodkendelse og følge byggeriet til afleveringsforretningen – og til indflytning af beboere.

Som projektleder får du en nøglerolle i byggeprojekterne – fra de første skitser, til det færdige byggeri bliver afleveret.

Dine primære opgaver bliver at:

  • lede og styre byggeprocessen som bygherre med stor fokus på kontrahering, projektering og myndighedsdialog.
  • sikre tæt samarbejde med totalentreprenører, myndigheder og forsyningsselskaber.
  • have ansvar for tidsplan, budget og kvalitet i hele processen.
  • bidrage til, at LCA, ESG og DGNB-certificering bliver naturligt integreret i projekterne.
  • identificere risici og sikre at sikkerhed og kvalitet altid overholdes.


Som ansat i Velkomns byggeafdeling vil du arbejde tæt sammen med de øvrige afdelinger for at få alle ender til at hænge sammen i forhold til udvikling af nye projekter samt udlejning og drift af den eksisterende ejendomsportefølje.

En praktisk, operationel tilgang vil udgøre en væsentlig og naturlig del af stillingen. Det er derfor vigtigt, at du har indsigt i de processer, der foregår omkring dig, så du kan fungere som en nærværende og engageret sparringspartner for dine kolleger – med det fælles mål at skabe et stærkt og velfungerende team.

Dit primære arbejdssted vil være kontoret i Odense, og du vil desuden få ansvar for opgaver på forskellige byggepladser. Her vil du deltage i bygherremøder, møde medarbejderne og sikre, at arbejdet forløber som planlagt.

Kvalifikationer
Uanset baggrund, så er din personlighed afgørende for din succes i jobbet. Du er viljestærk, selvkørende og fokuseret på dine mål, ligesom du er sympatisk, engageret og har rigtig gode kontakt- og forhandlingsevner, kombineret med den nødvendige fasthed og gennemslagskraft. Du har en solid økonomisk indsigt og god forretningsforståelse.

Derudover har du

  • en relevant uddannelse inden for byggeri (ingeniør, bygningskonstruktør eller lignende).
  • minimum 5 års erfaring som projektleder i bygge- eller rådgivningsbranchen.
  • stærke kompetencer i projekteringsfasen og god erfaring med kontrahering og aftaleforhold.
  • gode kommunikations- og samarbejdsevner.
  • en struktureret og selvstændig tilgang til dit arbejde og beslutningstagning.
  • kendskab til relevante IT-værktøjer og projektstyringssystemer.
  • erfaring fra boligbyggeri.


Du tilbydes
Du vil indtage en central nøglefunktion med betydelig indflydelse på både din egen og virksomhedens fortsatte udvikling. Ledelsesstilen er præget af en høj grad af selvstændighed og gensidig opbakning, og du vil få et tæt samarbejde med en fagligt stærk organisation. Dermed får du en væsentlig rolle i at bidrage til virksomhedens videre udvikling og løfte den til næste niveau.

Ligeledes tilbydes du

  • gode kolleger med et stærkt sammenhold og frihed til selv at tilrettelægge dine opgaver.
  • et positivt, uformelt og ambitiøst arbejdsmiljø med engagerede kolleger.
  • en central rolle i en virksomhed i vækst med flere store projekter i pipeline.
  • gode muligheder for både faglig og personlig udvikling.
  • fast base i Odense med kørsel til projekter – primært på Sjælland.
  • fuldtidsstilling (37 timer) – løn og vilkår efter kvalifikationer.


Virksomheden
erwin andersen a/s søger for Velkomn ApS. Selvom virksomheden først blev stiftet i 2023, er man et hold af erfarne og kompetente folk fra ejendomsbranchen med en stærk track record. I dag ejer koncernen 689 rækkehuse med yderligere 453 boliger på vej under byggeri med en ambition om en portefølje på 2.000 boliger på den korte bane samt 5.000 boliger på længere sigt. Det er her, at du kommer til at spille en afgørende bygherrerolle sammen med virksomhedens kompetente byggeafdeling.

Ansøg
Har du de rette kompetencer og en solid motivation for denne opgave, skal du mærke din ansøgning og dit CV stillingsnummer ”02.11.58” og uploade den her på siden.

Al henvendelse bliver naturligvis behandlet fortroligt.

Vi har ikke ansøgningsfrist på vores stillingsannoncer, idet vi indkalder kandidater successivt under rekrutteringsforløbet.

Bemærk: Jobannoncen genindrykkes løbende på diverse jobportaler. Dette er ikke et udtryk for, at rekrutteringsprocessen er startet forfra.

Log ind