Har du baggrund indenfor nedrivning og miljøsanering og en stærk projekterfaring? Trives du med ledelse, og har du en god forståelse for projektstyring og projektøkonomi.
Er du struktureret og resultatorienteret med en naturlig interesse for kunderne og forretningen? Og vil du være med til at bygge videre på noget solidt sammen med dygtige kolleger i en velrenommeret entreprenørvirksomhed?
Så er du måske dén Sektionschef, som vi leder efter til vores sektion for nedrivning og miljøsanering.
Christiansen & Essenbæk A/S er en dansk hovedentreprenør, som siden sin grundlæggelse i 1971 har udviklet sig til en af de førende virksomheder, når det gælder betonrenovering, betonvedligeholdelse og injektion – ligesom virksomheden har stor ekspertise inden for trafikregulering, nedbrydning & miljøsanering, jord og kloak, fundering samt anlægsbeton.
Christiansen & Essenbæk udfører enhver opgave inden for erhverv, bolig, offentlige byggeopgaver, byfornyelse, drift- og vedligehold af bygninger samt anlægs-, service- og miljøarbejder i hele Danmark samt Norden.
Christiansen & Essenbæk er et selvstændigt aktieselskab med en omsætning på ca. 350 mio. kr. Selskabet beskæftiger i dag 150 timelønnede medarbejdere og en stab af 45 funktionærer. Selskabet ejes 100% af Murersvendenes Finans A/S, en fondsejet og økonomisk stærk koncern, som i dag ejer tre entreprenørvirksomheder: Murersvendenes Aktieselskab (grundlagt i 1899), Christiansen & Essenbæk A/S (1971) og Dansk Fundering (2005), som tilsammen udgør nogle af landets mest erfarne og specialiserede aktører inden for beton-, murer- og funderingsarbejder.
Christiansen & Essenbæks sektion for nedrivning og miljøsanering består pt. af to kompetente og selvstændige medarbejdere, som glæder sig til at få en kollega, der vil sætte yderligere skub i udviklingen, for at sektionen for alvor konsoliderer sig som nedrivningsentreprenør. Der er et meget positivt samarbejde internt i sektionen såvel som ud imod resten af organisationen og med kunder og samarbejdspartnere. For at sikre sektionen yderligere succes og fremdrift, skal der suppleres på sektionschef-posten, således at Christiansen & Essenbæk til stadighed kan udvikle sig og styrke sin markedsposition på nedrivningsområdet.
Sektionen blev i sin tid oprettet med det formål at understøtte de øvrige aktiviteter i virksomheden, da det gav god mening at kunne udføre nedrivning og miljøsanering in-house i forbindelse med virksomhedens betonrenoveringsprojekter m.m. Med tiden har sektionen udviklet sig til også at have sine helt egne eksterne kunder og flere faste kunder, som altid rækker ud. De nuværende medarbejdere står selv for udarbejdelse af tilbud, gennemførsel af projekter samt løbende opfølgning på økonomi. Der er dog også support fra virksomhedens egen tilbudsafdeling, som bistår med tilbudsregning m.m.
I øjeblikket kører sektionen med en årlig omsætning i omegnen 20 mio. kr. med en ambition om, at det kan blive til mere. Det er her, du kommer ind i billedet og kan være med til at tage sektionen til næste niveau. Opgaver bliver løst med en kombination af egne folk, faste samarbejdspartnere og indlejede folk. Af spændende igangværende projekter kan bl.a. nævnes: Sauntes Have, Den Franske Skole, Genopretning af Søkanter ved Søerne i København og Bofællesskab Haragergård.
Som ny sektionschef for nedrivning og miljøsanering vil du blive en nøgleperson i en fagligt stærk organisation, hvor samarbejde og kvalitet er i fokus. Du vil få ansvar for den daglige drift og udvikling af sektionen, herunder daglig ledelse af foreløbigt to personer. Du vil ligeledes få mulighed for at sætte et enormt præg på strategien og udvælgelse af projekter mv. samt rekruttering og udvikling af medarbejdere i sektionen.
Samtidig vil du få ansvar for planlægning og styring af nedrivningsprojekter fra tilbud til aflevering af projekter, og du vil få en varieret hverdag med tæt kontakt til både kolleger og samarbejdspartnere.
Din base vil være Christiansen & Essenbæks hovedkontor i Glostrup. En stor del af din tid vil naturligvis foregå ude på byggepladserne rundt omkring på Sjælland og i særdeleshed i hovedstadsområdet, så du kan forvente noget køretid i dagligdagen. Din bopæl er derfor knapt så vigtig, da du selv styrer din arbejdsdag og vægtningen mellem hjemmekontoret, byggepladserne - og tiden med dine kolleger i Glostrup, som naturligvis også skal prioriteres.
Vi forestiller os, at du besidder følgende faglige og personlige egenskaber:
Vi forventer desuden, at du som person er åben, tillidsvækkende og god til at skabe relationer. Du drives af at skabe resultater og formår at motivere dine omgivelser således, at I sammen når jeres målsætninger.
Søg stillingen snarest muligt ved at klikke på ansøgningsknappen, hvor du kan uploade dit CV og en kortfattet ansøgning.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Mette Landau fra Landau Headhunting på mobil: + 45 2190 2188
Landau Headhunting varetager rekrutteringsprocessen, og ansøgninger vil blive læst løbende. Vi forbeholder os muligheden for at indkalde kandidater inden ansøgningsfristens udløb.
Vi glæder os til at høre fra dig!