Relationsdrevet bygherrerådgiver

fuldtid
Relationsdrevet bygherrerådgiver
  • erwin andersen a/s
  • Elkjærvej 37, 8230 Åbyhøj
Strategisk ledelse – Udvikling – Frie rammer – Aarhus


Bygherrerådgiver med gennemslagskraft og lyst til at tænke nyt.

Jobbet
Her får du ikke en stram køreplan, for du skal have lyst til at bidrage til strategien og selv følge den.

Hos INGENIØR’NE bliver du en del af et stærkt hold, der ikke er bange for at udfordre standarder og stille de svære spørgsmål, tage styringen og få tingene til at ske.

Du får vide rammer til at anvende innovative arbejdsformer samt den nødvendige frihed og beføjelse til at agere i markedet og over for kunder.

Dine primære opgaver vil være:

  • Konkret bygherrerådgivning for erhvervskunder, ejendomsinvestorer og lignende
  • Fagligt fyrtårn for bygherrerådgivergruppen
  • Sikre drift, vækst og udvikling af bygherrerådgiverkompetencer


Kvalifikationer
Som person er du handlekraftig med højt drive – du får tingene til at ske. Du trives i et dynamisk og til tider travlt arbejdsmiljø, men formår samtidig at skabe struktur og holde overblik gennem hele processen fra start til slut.

Med din tillidsvækkende fremtoning og solide faglige baggrund som arkitekt, ingeniør, konstruktør eller tilsvarende, har du et stort fagligt netværk, og du vil bringe brancheerfaring og professionalisme ind i samarbejdet.

Du tilbydes
Her får du et job med stor frihed og ansvar – og muligheden for at præge, hvordan der arbejdes med bygherrerådgivning fremover. Rollen byder på både udfordringer og betydelige muligheder, og du får en central og strategisk rolle i at opbygge dit eget hold omkring dig.

Hos INGENIØR’NE arbejdes der allerede målrettet på at udfordre gængse metoder og prøve nye veje. Du bliver en vigtig del af rejsen og får rig mulighed for at sætte dit eget aftryk.

Du bliver en del af et uformelt team, som stoler på hinanden. Der er stort engagement, høj faglighed, og man hjælper hinanden på tværs – ingen sidder fastlåst i én rolle.

Fællesskabet, samarbejdet samt den faglige og personlige udvikling, betyder meget for INGENIØR’NE. Derfor skal du motiveres af de resultater, der skabes af holdet med dig som en vigtig drivkraft.

Der er ikke langt fra idé til handling, når blot der foreligger et solidt fundament at træffe beslutningen på. Du får således en unik mulighed for at løfte den nuværende proces til næste niveau.

Virksomheden
erwin andersen a/s søger for INGENIØR’NE, som i dag tæller mere end 200 medarbejdere fordelt på fem kontorer i Esbjerg, Kolding, Odense, København samt Aarhus. INGENIØR’NE håndterer mangeartede opgaver inden for forsvar og stat, samfund og kultur, erhverv, boliger, almene boliger, sundhed og forsyninger samt bygherrer fra erhvervslivet og den offentlige sektor. Til den forsatte udvikling på kontoret i Aarhus, der blev etableret i 2019, søger vi nu en bygherrerådgiver til at stå i spidsen for bygherrerådgivergruppen.

Ansøg
Er du den rette profil, bedes du mærke din ansøgning og dit CV stillingsnummer ”02.11.56” og uploade den her på siden.

Al henvendelse bliver naturligvis behandlet fortroligt.

Vi har ikke ansøgningsfrist på vores stillingsannoncer, idet vi indkalder kandidater successivt under rekrutteringsforløbet.

Bemærk: Jobannoncen genindrykkes løbende på diverse jobportaler. Dette er ikke et udtryk for, at rekrutteringsprocessen er startet forfra.

Log ind