Pædagogisk konsulent søges til attraktiv stilling hos Handicapformidlingen - Ballerup

fuldtid
Pædagogisk konsulent søges til attraktiv stilling hos Handicapformidlingen - Ballerup
  • Handicapformidlingen ApS
  • Lautruphøj 5-7, 2750 Ballerup

OMRÅDE:  2750 Ballerup
SØG JOBBET:
Ansøg her

Motiveres du af at levere god pædagogisk sparring? Formår du at lede hjælperteams på distancen, og trives du i et højt arbejdstempo i samarbejde med dine kollegaer, hvor fokus er at sikre, at både borgerne, deres pårørende og medarbejdere trives i hverdagen? Så er du måske vores nye pædagogiske konsulent.

Handicapformidlingen er i rivende udvikling og søger en dygtig og engageret pædagog eller anden relevant fagperson til vores afdeling i Ballerup. Det er vigtigt for os, at du er fagligt velfunderet og formår at formidle din viden til både ufaglærte og fagligt uddannede medarbejdere.

Som pædagogisk konsulent får du (efter oplæring) ansvaret for egne teams, og her er det vigtigt, at du formår at yde tillidsfuld ledelse på distancen. Du vil skulle skabe og vedligeholde den tætte relation til borgere, deres pårørende og medarbejdere samt vores mange samarbejdspartnere.

Da du vil få ansvaret for både store og mindre ordninger – både børne- og voksenordninger – er det vigtigt, at du som pædagogisk konsulent formår at have flere bolde i luften og kan bevare overblikket. Alt dette sker selvfølgelig i samarbejde med dine kollegaer – vi står altid klar til at hjælpe hinanden og tror på, at vi skaber succes i fællesskab.

Vi tilbyder grundig oplæring, sparring og tæt samarbejde med erfarne kollegaer, hvor du fra start får en mentor tilknyttet. Du vil blive tilbudt relevant efteruddannelse og mulighed for faglig udvikling i et engageret og kompetent team.

Som Pædagogisk konsulent vil du bl.a. have følgende ansvarsområder/funktioner:

• Driftsansvar og håndtering af egne faste teams, mindre ordninger herunder afløsning/aflastning, rekruttering, udarbejdelse af vagtplaner, håndtering af ferie/sygdom under hensyn til individuelle behov og aftaler
• Indgå i et tæt samarbejde med borger, medarbejdere i teamet, regioner og kommuner
• Pædagogisk kvalitetssikring og udvikling af trivsel
• Afholde teammøder og bistå med løbende sparring og supervision efter behov
• Faglig sparring med teamet og øvrige kollegaer
• Ansvar for at sikre sammenhæng i indsatsen og kvalitet i den daglige drift

Ønskede kvalifikationer og kompetencer:

  • Du har en pædagogisk uddannelse eller anden relevant faglig baggrund
    • Erfaring indenfor handicapområdet er en fordel, men ikke et krav
    • Erfaring fra liggende stilling er en fordel
    • Du kan bevare overblikket i pressede situationer – med en løsningsorienteret tilgang
    • Du sætter en ære i at arbejde med, og medvirke til, et sundt og godt arbejdsmiljø for alle
    • Gode kommunikative evner, både skriftligt og mundtligt
    • IT-kompetencer på brugerniveau
    • Du er villig til at bruge egen bil i jobbet, f.eks. til borgerbesøg og møder (du får selvfølgelig kørselsgodtgørelse).

Vi tilbyder en fast stilling på 30-37 timer pr. uge. Arbejdstiden er delvist fleksibel med, hvilket betyder, at der er mulighed for selv at tilrettelægge arbejdstiden under hensyntagen til kontorets åbningstid, opgaver og efter aftale.

Lønnen forhandles individuelt efter kvalifikationer.

Yderligere information:
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte vores Driftschef for aflastning og pædagogisk støtte Sisse Grøngaard Frankfurth på sisse@handicapformidlingen.dk eller på telefon: 71 963 175

Ansøgningsproces:
Vi glæder os til at modtage din ansøgning som sundhedsfaglig teamleder: Ansøg her

Ansøgningen skal være os i hænde senest den 17.11.2025
Samtaler vil blive holdt løbende. Stillingen er til besættelse snarest eller efter aftale.

Vi forbeholder os retten til at fjerne stillingsopslaget, såfremt den rette kandidat er fundet. Hvis du ikke har hørt noget fra os senest den 08.12.2025 er stillingen besat til anden side.

Handicapformidlingen ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge stillingen - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, funktionsnedsættelse, religion eller alder.

Handicapformidlingen:
Du kan læse meget mere om Handicapformidlingen her: https://handicapformidlingen.dk/ 

Log ind