Konsulent med ledelsesansvar til Folkekirkens Skoletjeneste i Aalborg kommune
Folkekirkens Skoletjeneste i Aalborg kommune søger en medarbejder på fuld tid (37 timer pr. uge) fra 1. februar 2026. Skoletjenesten er oprettet i 2009 som et samarbejde mellem de 4 provstier i Aalborg kommune, der hver er repræsenteret med to medlemmer i bestyrelsen. Bestyrelsen er konsulenternes arbejdsgiver. Skoletjenesten ønskes bemandet med to konsulenter.
Folkekirkens Skoletjeneste har til formål at styrke kontakten og samarbejdet mellem folkekirken p.d.e.s. og skoler og uddannelsesinstitutioner p.d.a.s . Dette sker på den enkelte skoles præmisser og derfor på et ikke-forkyndende grundlag. Skoletjenesten er opsøgende i sin virksomhed.
Folkekirkens Skoletjeneste har kontor i Folkekirkens Hus på Gammeltorv i Aalborg og er en del af miljøet dér. Ansættende myndighed er Aalborg Nordre Provsti.
Konsulentens opgaver er at
o udbygge og videreudvikle Folkekirkens Skoletjenestes omfattende palet af tilbud til skoler og lærere i Aalborg kommune
o inspirere til, skabe og videreudvikle fælles projekter mellem skole og kirke
o tage aktiv del i gennemførelsen af projekterne, herunder selv at gennemføre forløb
o indgå i samarbejde med lokale arbejdsgrupper, med andre skoletjenester i stiftet og i landsnetværket af folkekirkelige skoletjenester
o have det daglige ledelsesansvar i forhold til fordeling af og fremdrift i opgaverne
o have indsigt i budget og regnskab i samarbejde med den valgte kasserer
o tilrettelægge egen tid
Vi forventer, at din uddannelsesmæssige baggrund f.eks. er lærer med linjefag i kristendom, bach. theol. eller cand. theol. Øvrige uddannelser der giver kompetence til at bestride stillingen kan ses i cirkulære om obligatoriske uddannelseskrav for kirkefunktionærer § 15, der kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.
Vi forventer i øvrigt, at
o du er engageret i at formidle kristendomsfagligt stof til børn og unge
o du har et indgående kendskab til faget kristendomskundskab og dets placering i skolen
o du er selvstændig, samarbejdende, handlingsorienteret og iderig
o du har pædagogisk erfaring og kendskab til folkeskolen og / eller de frie skoler
o du har din forankring i folkekirken
Ansættelse sker på overenskomstmæssige vilkår og er omfattet af fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Statstjenestemændenes Centralorganisation af 2010 (CO10-fællesoverens-komsten), og organisationsaftale for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, kirke- og kulturmedarbejdere eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirke- og kulturmedarbejdere. Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.
Der skal gennemføres efteruddannelse iflg. Cirkulære om obligatoriske uddannelseskrav for kirkefunktionærer.
Der indhentes børneattest på medarbejderen.
Der er en prøvetid på 3 måneder.
Ansøgere, der opfylder uddannelseskrav eller har den obligatoriske grunduddannelse for kirke- og kulturmedarbejdere aflønnes i løngruppe 2, hvor årslønnen aftales indenfor intervallet 360.179,24 kr. til 491.153,84 kr. (i nutidskroner).
Ansøgere, der ikke opfylder uddannelseskrav og ikke har gennemført den obligatoriske grunduddannelse aflønnes i løngruppe 1, hvor årslønnen aftales indenfor intervallet 343.808,19 kr. – 433.852,69 kr.
Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Det årlige rådighedstillæg udgør 35.974,83 kr. (nutidskroner).
Der er et OK-24 tillæg på 3.584,99 kr. (nutidskroner) pr. år.
Løn, OK-24 tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.
Ansøgningsfristen er fredag den 19. december 2024.
Ansættelsessamtaler forventes gennemført mandag d. 22. december
Ansøgning med relevante bilag sendes pr. e-post til skoletjenestens formand – sognepræst Bodil Bolding – bbk@km.dk
Der vil muligvis blive indhentet referencer.