Specialpædagogisk konsulent til Sekretariatet på OVUS, Sødisbakke

fuldtid
Specialpædagogisk konsulent til Sekretariatet på OVUS, Sødisbakke
  • Region Nordjylland
  • Havndalvej 7-9, 9550 Mariager
Vi søger en erfaren koordinator til arbejdet med et samlet kvalitetsløft af dokumentationsarbejdet på Området for Voksne med Udviklingshandicap Sødisbakke i tæt dialog og samarbejde med områdeledelsen, vores dygtige dokumentationsmedarbejdere og specialpædagogiske konsulenter.

I forbindelse hermed forventer vi en bred portefølje af opgaver. Herunder intern undervisning, planlægning og afholdelse af ressourcepersonsnetværk for vores dokumentationsmedarbejdere, udarbejdelse af understøttende værktøjer og kommunikationsmaterialer, opsætning af dash boards, stikprøvekontrol, analysearbejde, udarbejdelse af ledelsesinformation og løbende ledelsessparring.

I supplement hertil vi du indgå i et samarbejde med områdets specialpædagogiske konsulenter omkring den løbende træning af et fælles fagligt sprog omkring områdets faglige tilgange og metoder i det daglige pædagogiske arbejde og dokumentation.

Herudover vi du vil få en central rolle i kvalitetssikringen af vores løbende statusrapporter til vores samarbejdspartnere, herunder eks. områdets tilsynsmyndigheder. Ligesom vi slet ikke er i tvivl om, at yderligere lærings- og udviklingsopgaver utvivlsomt vil stå i kø når du først er kommet i gang.

Dine arbejdsområder er især:
  • Bidrage til en samlet strategi for et kvalitetsløft af områdets dokumentationsarbejde.
  • Tilrettelægge og gennemføre en samlet implementeringsproces for et kvalitetsløft af dokumentationsarbejdet på området.
  • Drive et ressourcepersonsnetværk på dokumentationsområdet.
  • Undervisningsopgaver.
  • At indgå i lærings- og udviklingsprocesser.
  • At deltage i videns netværk samt fagrelevante regionale udviklingsopgaver.

Din profil:
  • Du har indgående kendskab til dokumentationsarbejdet og vores fagsystem Sensum.
  • Du er erfaren konsulent og underviser.
  • Du er en dygtig formidler.
  • Du har uddannelse som eks. pædagog med relevant efter- eller videreuddannelse.
  • Du er udviklings- og løsningsorienteret med øje for nye perspektiver på hvordan vi sikrer et kvalitetsløft i dokumentationsarbejdet og træningen af et fælles fagligt sprog herom.
  • Du kan samarbejde i et team – og arbejde selvstændigt alene.
  • Du er struktureret, følger op og holder fast.
  • Du er i stand til selv at tilrettelægge din arbejdstid.

Vi tilbyder dig:
  • At blive en del af – og deltage i udvikling af - Danmarks absolutte ekspertise på specialområdet.
  • Hjertelige og eftertænksomme kolleger.
  • En traditionsrig, kulturbærende og værdifuld arbejdsplads.
  • Løbende opkvalificering.

Sekretariatets primære opgave er - fra forskellige vinkler - at understøtte kerneopgaven på Sødisbakkes bo- og dagtilbud. Der er i Sekretariatet i alt ansat 17 medarbejdere med forskellige faglige baggrunde og specialiserede opgaver.  Vi vægter samarbejde, tværfaglighed, løbende opkvalificering og fælles refleksion højt.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Der er tale om en fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt.
Stillingen er nyoprettet til besættelse 1. februar 2026.

Yderligere oplysninger hos Leder af sekretariatet Louise Hørlück på 20 68 75 84.

Ansøgningsfrist er den 17. december 2025 kl. 10.
Ansættelsessamtale gennemføres den 18. december 2025.
___________________________________________________________________________
OVUS / Sødisbakke er Region Nordjyllands specialtilbud for borgere med udviklingshandicap. Organisationen består af i alt 5 botilbud samt 1 aktivitets- og samværstilbud. Som understøttende funktion er der et Sekretariat samt servicefunktioner bestående af køkken, vaskeri, rengøring tekniske af deling samt et team af tjenestetidstilrettelæggere.
 
Hvis du læser jobannoncen på Jobnet.dk
Jobbet kan i øjeblikket ikke søges via Jobnet. Vi henviser i stedet til Region Nordjyllands side for ledige jobs.
 Om Region NordjyllandI Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.

Læs mere om os på Job og uddannelse, og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin på Fra ansøgning til ansættelse.

Log ind