GDPR- og Informationssikkerhedspartnere til Lyngby-Taarbæk Kommune

fuldtid
GDPR- og Informationssikkerhedspartnere til Lyngby-Taarbæk Kommune
  • Lyngby-Taarbæk Kommune
  • Bredebovej
Brænder du for GDPR og Informationssikkerhed og har du lyst til at blive en central del af en afdeling, hvor faglig kvalitet, udvikling og understøttelse af vores digitale udvikling og informationssikkerhed i Lyngby-Taarbæk Kommune er i fokus? Er du struktureret, selvstændig – og samtidig en holdspiller? Så er det måske dig, vi søger.

Vi søger 2 medarbejdere til afdelingen Digital Udvikling og Informationssikkerhed

Om stillingen
Du bliver en fast del af GDPR-partnerteamet som samarbejder med fagcentrene om GDPR-indsatserne. Du får ansvar for sammen med resten af afdelingen at sikre, at kommunen overholder gældende lovgivning og standarder – herunder blandt andet GDPR, AI Act, Data Act og NIS2. Du kommer til at arbejde med både driftsopgaver og udviklingsprojekter, informationskampagner, kompetenceudviklingstiltag, databrudshåndtering m.v. og du bliver en vigtig sparringspartner i hele organisationen. Vi prioriterer tilgængelighed, dialog, samarbejde og nærhed i vores arbejde.
Dine opgaver vil bl.a. omfatte:
  • Risikovurderinger og compliance-arbejde
  • Håndtering af databrud i samarbejde med fagcentre og DPO
  • Tilsyn, rådgivning og sparring med fagcentre
  • Planlægning og afholdelse af workshops, kampagner og uddannelsesforløb
  • Udvikling og drift af ISMS-systemer og sikkerhedsprocesser

Om os
Digital Udvikling og Informationssikkerhed er en del af Teknologi og Sikkerhed i Center for Politik og Organisation i Lyngby-Taarbæk Kommune. Vi er 15 engagerede kolleger, der arbejder målrettet for at styrke den digitale udvikling, støtte op om arbejdet med GDPR samt højne opmærksomheden for informationssikkerheden i hele kommunen.

Hos os møder du et stærkt tværfagligt miljø, høj faglighed – og et arbejdsmiljø, hvor der både er plads til seriøsitet og godt humør. Vi hører tit at vi har en særlig ”Lyngby-Taarbæk ånd” hvor vi står sammen og hjælper hinanden på tværs af områder - det er vi super stolte af!

Vi tilbyder
  • En arbejdsplads med engagement, udvikling og et godt grin
  • Muligheder for faglig og personlig udvikling
  • Tværfagligt samarbejde på tværs af organisationen
  • Mulighed for hjemmearbejde
Vi søger dig, der
  • Arbejder selvstændigt, analytisk, struktureret og med et stort overblik
  • Er fleksibel, serviceminded og trives med mange forskellige opgaver
  • Er naturligt nysgerrig og passioneret indenfor området og holder sig opdateret løbende
  • Har bredt fagligt kendskab til standarder og konkret erfaring med GDPR-arbejde, AI Act, Data Act, håndtering af aktindsigtsanmodninger, indsigtsanmodninger m.v.
  • Kan drive forandringsprocesser fra start til slut
  • Er god til at danne relationer og netværke på tværs
  • Kan lede fagligt når det kræves i opgaven eller projektet (gerne erfaring med forandringsledelse, projektledelse og situationsbestemt ledelse)
  • Evt. er certificeret eller har en relevant uddannelse indenfor GDPR (f.eks. CIPP/E, CIPM)
  • Gerne har erfaring fra den kommunale sektor og gerne fra en lignende stilling
  • Kommunikerer klart og professionelt – både skriftligt og mundtligt
  • Kan gennemskue komplekse problemstillinger og gøre dem håndterbare i praksis
  • Har en positiv, humoristisk og anerkendende tilgang til samarbejde og opgaveløsning

Ansættelse
  • Stillingen er på 37 timer pr. uge, der er flextidsaftale og det må forventes at der i perioder kan være behov for en ekstra indsats f.eks. ifm. databrud.
  • Vi holder primært til på Lyngby Rådhus – i kort afstand til Lyngby Station og den kommende Letbane men sidder også på andre lokationer i kommunen.
  • Tiltrædelse 1. januar 2026 eller efter aftale
  • Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst

Ansøgning
Send os din motiverede ansøgning senest den 26. oktober 2025.
Vi afholder 1. samtaler Onsdag den 29. Oktober og 2. samtaler Tirsdag den 4. November.
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder Teis Owens på teiso@ltk.dk Vi glæder os til at høre fra dig!

I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

 

Log ind