Sektionschef til optimeringssektion i Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse Kan du se dig selv opbygge en nyoprettet stabsfunktion? En stabsfunktion, der udvikler en tværgående kultur inden for driftsstyring og optimering, kontrolmiljø og revision – og varetager ansvaret for projektstyring og ledelsesunderstøttelse?
Om os Du er chef for den nyoprettede Optimeringssektion, der er en stabsfunktion direkte under vicedirektøren i det administrative center. Administrationscentret består af fem sektioner og ca. 170 medarbejdere.
Sektionen kommer til at bestå af en teamleder og ca. otte medarbejdere med et tværgående ansvarsområde inden for stabsunderstøttelse og projektstyring for hele Administrationscentret.
Teamlederen har det personalemæssige ansvar for medarbejderne i sektionen.
Administrationscentret varetager primært administrative og regelbaserede opgaver med stor volumen inden for fagområderne bogføring af indkøb, administration af tjenesterejser og lønadministration. Herudover forskellige bogholderimæssige opgaver.
Centret leverer kvalitative og effektive administrative løsninger til en koncern i kraftig forandring og med ambitiøse målsætninger. Løbende optimering og digitalisering understøtter vores evne til at agere fleksibelt i forhold til kundernes forventninger.
Vi prioriterer udvikling af både opgaver, chefer og medarbejdere, så vi til stadighed kan efterkomme koncernens behov.
Du er en del af en udviklingsorienteret arbejdsplads, hvor det kollegiale fællesskab vægtes højt. Vi har et stort fokus på trivsel, og vi prioriterer fællesskabet. Vi tror på, at vi sammen kan mere, end vi kan hver for sig.
Om stillingen Du har ansvaret for udvikling af sektionen, og du sikrer, at en række centralt styrede stabsopgaver for hele det administrative center bliver løst.
Du har fokus på udmøntning af strategiske mål, og med din helhedsforståelse og faglighed formidler og videndeler du til gavn for sektionen og organisationen som helhed.
Dine konkrete arbejdsopgaver er at:
- Sikre og understøtte en tværgående og ensartet kultur for værdiskabende driftsstyring og standardisering.
- Drive udvikling og løbende procesoptimering inden for centrets fagområder – funderet i data, fakta og digitalisering.
- Varetage ansvaret for opgaver inden for den driftsmæssige koordination, styring, rapportering og forbedring af det finansielle kontrolmiljø og den revisionsmæssige koordination.
- Yde direkte ledelsesunderstøttelse på direktionsniveau, koordination, projektstyring og facilitering.
Du en del af en ledergruppe med fem andre sektionschefer, en afdelingschef og vicedirektøren for Administrationscenteret. Du er også en del af Regnskabsstyrelsens tværgående netværk for sektionschefer.
Dit faste arbejdssted er i Hjørring.
Om dig Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse eller stor erfaring indenfor de nedenfor nævnte områder.
Du har erfaring med direkte ledelsesunderstøttelse på direktionsniveau og er helhedsorienteret, analytisk og struktureret i din opgaveløsning.
Du har en synlig og proaktiv ledelsesstil.
Du har en solid viden og erfaring i at opbygge en stabsfunktion, og du har regnskabs- og revisionsmæssig viden og forståelse.
Det er en fordel, hvis du er certificeret i relevante optimeringsværktøjer, og du kan dokumentere realiserede gevinster og resultater fra tilsvarende stillinger.
Du formidler og faciliterer klart og tydeligt, og du anvender visualisering som en naturlig del af din kommunikationsform.
Din personlige integritet er et kendetegn, og du er social ansvarlig over for kolleger og medarbejdere.
Ansættelsesvilkår Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst med en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Afhængigt dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Hvis du søger som militæransat: Er du major eller orlogskaptajn: Du ansættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 5, som omfatter majorer og orlogskaptajner. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.
Er du chefsergent: Du ansættes på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Stillingen er værnsfælles og kan derfor søges af alle værn.
Kontakt og ansøgning Har du lyst til at høre mere om stillingen, kan du kontakte vicedirektør, Lene Fleng Madsen på telefon 72810749 eller 51502570.
Har du spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent, Karin Dupont på telefon 32665188.
Send din ansøgning, CV og dit uddannelsesbevis snarest og senest den 17. juni 2025. Samtaler forventes afholdt løbende.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse holder til i Hjørring og har ca. 250 medarbejdere med en bred civil baggrund. Vi sørger for regnskaber, betalinger, lønadministration og bogføring for hele ministeriets koncern. Samtidig hjælper vi vores kunder – de andre styrelser og myndigheder – med at styrke deres kontrolmiljø og sikre en solid økonomistyring. Vi arbejder også på at gøre processerne smartere med videndeling og automatisering, og vi lægger stor vægt på samarbejde og faglig kvalitet.
Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på
www.Forsvaret.dk og om Regnskabsstyrelsen på
www.regnskabsstyrelsen.dk