Afdelingschef til Sundhedspolitik og –strategi, Sygehus Sønderjylland

fuldtid
Afdelingschef til Sundhedspolitik og –strategi, Sygehus Sønderjylland
  • Sygehus Sønderjylland - Aabenraa
  • Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
Vil du lede en nyoprettet stab og bidrage til sundhedsreformens gennemførelse? Sygehus Sønderjylland søger en afdelingschef til at opbygge og lede en ny stab for Sundhedspolitik og –strategi!

Om stillingen
Som afdelingschef for Sundhedspolitik og -strategi bliver du ansvarlig for at etablere og lede en ny stab, som får en central rolle i sundhedsreformens udmøntning på Sygehus Sønderjylland. Du understøtter sygehusledelsens samarbejde med Sundhedsråd Sønderjylland – både i forhold til strategiudvikling, planlægning og politisk betjening. Det indebærer blandt andet, at du understøtter udarbejdelsen af nærsundhedsplanen, koordinerer tværsektorielle indsatser og omsætter nationale mål til lokale løsninger. Du bliver samtidig leder for Sygehus Sønderjyllands kommunikationsteam, hvor du sikrer den fortsatte udvikling af sygehusets strategiske kommunikation – både internt og eksternt, bl.a. pressehåndtering, SoMe, WEB, Intranet og Digital Patientkommunikation. Herudover arbejder du også tæt sammen med sygehusledelsen og de øvrige stabe om tværgående interne processer.

Om dig
Du har erfaring med politisk betjening og strategisk udviklingsarbejde – og gerne med en baggrund i det kommunale område. Vi forventer, at du har en akademisk uddannelse. Du er stærk i analyse og formidling og har en velfunderet forståelse for – og evne til at arbejde ind i – sundhedsvæsenet.

Du formår at navigere i en hverdag med mange interessenter og skiftende dagsordener, og med dine stærke relationelle kompetencer er du god til at opbygge samarbejde på tværs – både formelt og uformelt. Du er en stærk koordinator og brobygger, som evner at samle forskellige aktører om fælles mål og retning.

Du forstår vigtigheden af kommunikation – både som produkt, proces og rådgivning – og er indstillet på at opnå en solid forståelse for kommunikationsfaglighed. Du kan bringe andres fagligheder i spil – både i din egen afdeling og i de samarbejder, du og sygehuset indgår i.

For at kunne lykkes med opgaverne er ledelseserfaring en forudsætning. Din ledelsesstil er præget af tillid, nysgerrighed og evnen til at balancere både det strategiske og det operationelle niveau. Du bliver leder for et team af kompetente og fagligt stærke medarbejdere, der stiller høje krav til både sparring og selvstændighed. Du leder inden for en ramme, hvor dine medarbejdere kan udfolde deres kompetencer og det er afgørende, at du har lyst og vilje til at gå foran – også når retningen ikke er givet på forhånd. Du evner at forene medarbejdere fra forskellige områder og organisationer og opbygge en ny velfungerende stab.

Vi tilbyder

  • En spændende og nyoprettet afdelingschefstilling med stor mulighed for at præge retning og indhold
  • Et tæt samarbejde med sygehusledelsen og interessenter i sundhedsreformen
  • Dygtige og engagerede medarbejdere og kolleger med høj faglighed og stor motivation
  • En arbejdsplads i udvikling – med ambitioner om at bidrage til at skabe et fælles sundhedsvæsen i det sønderjyske
Som afdelingschef refererer du til sygehusledelsen og har ansvaret for afdelingens økonomi, drift og personaleledelse af stabens medarbejdere, som for nuværende består af et kommunikationsteam på 6 medarbejdere. Da der er tale om en stab under opbygning vil der forventeligt blive 10-15 medarbejdere i alt, herunder konsulenter til det tværsektorielle samarbejde.

Proces og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst med hovedtjenestested i Aabenraa. Stillingen ønskes besat pr. 1.10.2025 eller efter aftale.

Ansøgningsfrist er den 10.8.2025. Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler den 18.8.2025 i tidsrummet fra kl. 12-16. Samtalerne afholdes i Aabenraa. Der kan blive tale om 2. samtale og evt. en test.
2. samtale vil blive afholdt den 25.8.2025 i tidsrummet fra kl. 15-17.

Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte konst. administrerende sygehusdirektør Lene Borregaard, Lene.Borregaard@rsyd.dk eller 7997 0104.

Log ind