Er du faglig og i øjenhøjde med børnene – så søger vi en pædagog som kan skabe den tryghed, omsorg og nærværende pædagogik som er afgørende for vuggestuens dejlige børn.
Stilingen er på 32-37 timer til vuggestuen. Forstår du at sætte en tydelig ramme, hvor det er muligt at vokse og gro i en tryg og meningsfuld hverdag. Så er det måske dig vi søger.
Vi har et resurseorienteret menneskesyn, hvor vi tror på at voksne og børn gør det bedste de kan. Og hvor der er plads til at bøvle med det, som er svært inspireret af Vygotsky - zonen for nærmeste udvikling.
Vi er pt. et spændende sted, hvor vi har fået ny leder og sammen skal videreudvikle Kongehøjens pædagogiske fundament. Det betyder at vi sammen skal skabe en tydelig pædagogisk ramme og retning, som vi alle kan læne os op ad og være stolte over.
Vi er derfor optaget af hvordan vores pædagogik - struktur - og fysiske læringsrum, kan understøtte hinanden inspireret af bl.a Reggio Emillia, Loose parts og Charlotte Ringsmose. Vil du med på rejsen og vil du sammen med os nørde ned i vores faglighed og sammen skabe Verdens bedste Kongehøjen?
Vi kan tilbyde: - Stuemøde en gang om måneden og forberedelses tid til at løse hverdagens opgaver.
- Engagerede kollegaer og godt samarbejde
- Faglighed, udvikling og forandring
- God mulighed for indflydelse på egen opgave
- Sparring med leder
- Et børnehus i forandring, hvor der er mulighed for at få indflydelse på fremtiden.
- Samarbejde på tværs i område Vest med syv andre institutioner, med faglige sparringsmøder for bl.a. fyrtårne, sprogansvarlige, AMR
Vores forventninger til dig som kollega og medarbejder er: - Du skal kunne tænke i alternative muligheder, og se dagen ud fra et børneperspektiv.
- Du har erfaring eller lyst til udeliv i børnehøjde.
- Du har erfaring med eller teoretisk viden omkring rammesætning og tydelighed for børn med særlige behov.
- Du vægter det gode arbejdsmiljø højt.
- Du kan se det enkelte barns behov og handler på det.
- Du er struktureret, stabil og tager ejerskab over din hverdag.
- Du tror på, at et godt forældresamarbejde er medvirkende til et godt børneliv.
Helt konkret er Børnehuset Kongehøjen en lille institution, som lige nu rummer 30 børnehavebørn og 16 vuggestuebørn. Vi arbejder på tværs af de to afdelinger ved bl.a. at have fælles temaer og aktiviteter året igennem. Vi har en stor og lækker legeplads med junglesti, tipier, svævebane, bålhus og meget andet, som vi nyder at bruge. Vi er en afdeling i Område Vest, som består af otte daginstitutioner med fælles områdeleder. Institutionen er beliggende i Svogerslev ca. 5 km fra Roskilde.
I din ansøgning vil vi gerne, at du fortæller, hvad du brænder for i det pædagogiske arbejde og hvorfor lige netop dette?
Løn og Ansættelsesforhold Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst. Der er tale om en fast stilling på mellem 32-37 timer. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt. Der indhentes straffe- og børneattest ifm. ansættelse.
Yderligere oplysninger Du kan få mere information om stillingen hos Pædagogisk Leder Jeanette Ravn Madsen, tlf 4631 4860. Du kan læse om arbejdspladsen på
http://www.kongehøjen.roskilde.dk Stillingen ønskes besat hurtigst muligt og vi afholder løbende samtaler.
Ansøgningen skal være os i hænde senest den 02.01.26, kl. 8.00.