Pædagog til dagtilbud.

fuldtid
Pædagog til dagtilbud.
  • Morsø Kommune
  • N A Christensensvej, 8, 7900 Nykøbing Mors

Morsø Kompetencecenter søger pædagog til §104 dagtilbud

Har du lyst til at arbejde i et dagtilbud med fokus på faglighed og trivsel?

Har du lyst til at være medansvarlig for planlægning af arbejdsdagen, faglig udvikling og dokumentationsarbejde?

Er du god til at skabe relationer og følgeskab? 

Så er du måske lige dig, vi står og mangler.

Vi søger en pædagog med følgende kvalifikationer: 

  • Du er uddannet pædagog og har gerne en naturlig interesse for udeliv, natur og grønne aktiviteter, f.eks. brændekløvning og aktiviteter i vores store drivhus.
  • Du har et skarpt blik for kerneopgaven og formår at skabe rammer, der giver borgerne mulighed for trivsel, udvikling og forandring.
  • Bruger din faglige viden aktivt og oversætter den til konkrete pædagogiske tilgange og handlinger. 
  • Du møder mennesker med åbenhed, rummelighed og et positivt menneskesyn.
  • Du går til både opgaver og relationer med faglig og personlig nysgerrighed. 
  • Du har lyst til at tage ansvar, byde ind og være en aktiv del af et stærkt samarbejde i hverdagen.
  • Kendskab til NEXUS er en fordel, men ikke et krav – vi hjælper dig godt i gang.
  • Har du erfaring med KRAP, neuropædagogik eller recovery-orienteret pædagogik, er det et stort plus.
  • Du bruger humor på en måde, der skaber glæde og nærvær i hverdagen.
  • Du er medvirkende til at sikre god omgangsform og omgangstone sammen med kollegaer og nærmeste ledere.
  • Du er en god faglig sparringspartner. 
  • Du har kørekort og gerne kørekort til trailer (ikke krav).

Vi kan tilbyde: 

  • At du får et alsidigt job, hvor dine faglige kompetencer vil blive anvendt.
  • At du får et arbejde med spændende professionelle udfordringer, der giver plads til udvikling både menneskeligt og fagligt.
  • At blive del af stærke teams med engagerede kollegaer, hvor sparring, samarbejde og faglig støtte er en naturlig del af hverdagen.
  • At vi har tillid til udførelse af dine arbejdsopgaver.
  • En arbejdsplads, hvor både faglighed og trivsel vægtes højt, og hvor arbejdsmiljøet er præget af humor, anerkendelse og gode relationer.
  • Stor indflydelse på tilrettelæggelsen af eget arbejde, og hvor arbejdsopgaverne er mangeartede og omskiftelige.
  • At du bliver en del af et lille tværfagligt team i en stor organisation med mange forskellige samarbejdspartnere. 
  • En kultur, hvor samarbejde, faglighed, trivsel og godt arbejdsmiljø er centrale værdier.

Faglig udvikling:

 

Ved Morsø Kompetencecenter får du mulighed for at planlægge, igangsætte og udføre pædagogiske tiltag i samråd med kollegaer og nærmeste ledere. 

Vi lægger vægt på, at du:

Bidrager til at sikre faglig udvikling og udarbejdelse af individuelle mål for den enkelte borger. 

Skaber forudsigelighed, trygge rammer og optimale betingelser for udvikling.

Tager udgangspunkt i en anerkendende tilgang og altid har øje for borgerens individuelle behov.

Hos os er værdighed, respekt og nærvær grundlæggende værdier i relation til borgerne.

Løn og ansættelsesvilkår:

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst.

Fuldtidsstilling med ansættelse hurtigst muligt.

Vi gør opmærksom på, at der vil blive indhentet straffeattest på den person, der tilbydes stillingen.

Ansøgningsfrist 31.01.2026.

Evt. spørgsmål til stillingen kan fås ved henvendelse til:

Nils Skovbakke, 23 69 40 95

Anne Marie Kolding, 30 56 51 42

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Log ind