Vil du være med til at blive sangglad certificeret og være en del af vores faglige fællesskab?

fuldtid
Vil du være med til at blive sangglad certificeret og være en del af vores faglige fællesskab?
  • Køge Kommune
  • Pogebanken 5, 4681 Herfølge

Pædagoger til Holmebækkens Børnehus i Herfølge

Brænder du for at skabe trygge og forudsigelige strukturer for børnene og brænder du for at skabe nogle spændende læringsmiljøer, både inde og ude? Vil du være med til at blive sangglad certificeret og være en del af vores faglige fællesskab?

Så skal du skynde dig at sende en ansøgning til os.

Vi søger 1 pædagog på 37 timer til vuggestuen og 2 pædagoger på 37 timer

til børnehaven.

Er du nysgerrig og ønsker du at gøre en forskel for børns trivsel og udvikling? Har du overblik og en positiv tilgang til børn, kollegaer og forældre? Kan du skabe en hverdag hvor tryghed, nærvær og omsorg går hånd i hånd med børns leg, læring og udvikling? Så er det dig vi søger til en af vores ledige stillinger.

Holmebækkens Børnehus er en integreret daginstitution med 2 vuggestuegrupper, 2 børnehavegrupper og en indsatsgruppe på pt. 6 børn. Vi er beliggende i den sydlige del af Herfølge lige ved siden af Holmebækskolen, som vi arbejder tæt sammen med i forhold til overgange. I Køge Kommune er der områdeledelse, og vi er en del af område syd og Ejby sammen med 5 andre daginstitutioner.

I Holmebækkens Børnehus bygger vores pædagogiske praksis på ICDP og de 8 samspilstemaer. Alle personaler afslutter ICDP uddannelse i januar 2026. Vi arbejder ud fra en grundlæggende tro på, at børns udvikling sker i relationer, og at anerkendende samspil er nøglen til trivsel, udvikling, læring og dannelse. Vi er i gang med at opbygge vores profil, som er sang, sprog og kultur. Dette for at skabe levende og kreative læringsmiljøer, hvor børn får mulighed for at udtrykke sig, finde deres stemme og blive en del af meningsfulde fællesskaber.V8

Vi er optaget af:

  • Fysiske læringsmiljøer: At skabe tydelige legezoner, der understøtter børnenes leg og læring, både indendørs og udendørs. Du skal derfor kunne reflektere over og følge børnenes spor.
  • Positionering: At have klart definerede roller for pædagogiske medarbejdere, der skaber balance mellem voksen- og børneinitierede aktiviteter. Du skal derfor kunne samarbejde tæt med dine kollegaer om definering af jeres roller.
  • Dannelse og børneperspektiv: At gå "foran", "ved siden af" og "bagved" i forhold til børnenes aktiviteter og sammensætning, samt sikre børnenes medbestemmelse og inddragelse i dagligdagen. Du skal derfor være en anerkende voksen, der har modet til at drøfte børneperspektivet med dine kollegaer.
  • Forældresamarbejde: At styrke samarbejdet med forældrene gennem systematisk dialog og involvering i børnenes hverdag. Du skal derfor bruge tid på at skrive på Aula, kunne lave analoge opslag i institutionens indrettede områder til dette. Du skal sammen med dine kollegaer kunne reflektere over hvad et professionelt forældresamarbejde er.
  • Børnefællesskaber: At motivere og engagere børnene, samt støtte børn i udsatte positioner gennem anerkendelse og positive forventninger. Du skal derfor have blik for, at vi ikke alle er ens og at det kan være nødvendigt at behandle individer forskelligt. Du skal have fokus på, at alle skal være en del af et fællesskab, hvor vi ofte inddeler os i mindre grupper, for at kunne skabe gode relationer.
  • Leg og læring: At sikre en barndom præget af lærerig leg, understøtte børns sproglige udvikling og skabe genkendelige rutiner for læring. Du skal derfor kunne lide at deltage i en leg med børnene, samtidig med at du gør dig observationer om hvad der sker i legen.
  • Evalueringskultur: At opbygge en feedbackkultur og arbejde systematisk med evaluering for at udvikle de pædagogiske læringsmiljøer. Du skal derfor være klar til at modtage og give feedback til dine kollegaer.

Personlige kompetencer:

  • Du er humørfyldt, ærlig og ambitiøs.
  • Du er åben, anerkendende og udadvendt i ord og handling. Du er god til at kommunikere, skabe relationer og samarbejde på alle niveauer.
  • Du begejstres let og smitter med din begejstring.
  • Du er i stand til at møde børn og kolleger med ligeværdighed, respekt og tolerance.
  • Du kan både arbejde selvstændigt og i teams.

Faglige kompetencer:

  • Du er uddannet pædagog, gerne med erfaring fra dagtilbudsområdet.
  • Du har en stærk relationskompetence.
  • Du kan reflektere over egen og andres praksis og du tør byde ind med dine ideer, når vi i fællesskab arbejder frem mod at skabe de bedste betingelser for vores børn.
  • Du kan lide at arbejde med børn i udsatte positioner.
  • Du skal kunne formulere dig skriftligt.

Vi ser meget gerne at du kommer på besøg inden du søger.


Ansættelsesvilkår: Efter gældende overenskomst.

Mere information: Kontakt leder Rikke Vestergaard Hansen 21 44 22 82

Ansøgningsfrist: Tirsdag den 27. januar 2026 kl 12.00

Samtaler: Afholdes onsdag den 28. og torsdag den 29. januar 2026

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ”Søg stillingen” og vedhæft din ansøgning og dit CV.

I Køge Kommune bliver du en del af en organisation med dedikerede medarbejdere, der hver dag forenes i et fælles mål om at skabe værdi for borgerne. I kommunen ser vi mangfoldighed som en ressource, og ønsker at fremme ligestillingen. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen – uanset køn, etnisk oprindelse, religion, alder eller eventuel funktionsnedsættelse.

Så bliv en del af holdet! Vi tilbyder dig et forskelligartet arbejdsmiljø og en lang række forskellige personalegoder, såsom sociale aktiviteter og adgang til vores feriehuse.

Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk

Log ind