Vil du være med til at forme Danmarks største IT-udbud?

fuldtid
Vil du være med til at forme Danmarks største IT-udbud?
  • Skatteforvaltningen, Frederiksberg OHV
  • Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg
Er du nysgerrig på udbudsret og IT-ret – og har du lyst til at arbejde med nogle af de mest spændende og komplekse IT-udbud i Danmark? Så er du måske vores nye udbudsjurist i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen (UFST).

Hvem er vi?
UFST er en af syv styrelser i Skatteforvaltningen. Vi arbejder tæt sammen med kolleger i hele organisationen om drift og udvikling af en stor IT-portefølje – fra mindre projekter til milliardstore programmer. Vi står også foran en modernisering af en af Danmarks største samlinger af ældre IT-systemer.

I kontoret Udbud rådgiver vi hele Skatteforvaltningen og gennemfører IT-udbud fra start til slut. Vi er et fagligt stærkt team, hvor samarbejde, sparring og godt humør går hånd i hånd med høj kvalitet og ansvarlighed.

Hvad kommer du til at arbejde med?
Som udbudsjurist hos os får du mulighed for at arbejde med:

  • Gennemførelse af IT-udbud fra A til Z – inkl. forhandlinger og juridisk rådgivning
  • Udarbejdelse af udbudsstrategier og kontraktmateriale
  • Rådgivning om udbudsform og markedsundersøgelser
  • Notater og juridisk sparring på tværs af Skatteforvaltningen
  • Bidrag til udvikling og professionalisering af udbudsområdet
Du bliver en del af et kontor, hvor vi hjælper hinanden og har fokus på både faglighed og trivsel.

Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:

  • Er uddannet cand.jur. eller cand.merc.(jur.)
  • Har erfaring med EU-udbud – gerne inden for IT-området
  • Har et godt kendskab til udbudsret og gerne IT-kontrakter
  • Er nysgerrig, samarbejdsorienteret og god til at skabe relationer
  • Har lyst til at udvikle dig og bidrage til et stærkt fagligt miljø
Du behøver ikke kunne det hele fra dag ét – vi sørger for oplæring og sparring, og vi lægger vægt på din lyst til at lære og bidrage.

Hvad tilbyder vi?
Hos UFST får du:

  • Mulighed for at arbejde med strategiske og samfundsvigtige projekter
  • En arbejdsplads med fleksibilitet og mulighed for hjemmearbejde
  • Løbende kompetenceudvikling og faglig sparring
  • Gode kollegaer og et uformelt arbejdsmiljø
  • En central beliggenhed på Frederiksberg – tæt på offentlig transport og med adgang til parkeringskælder
Kontakt og ansættelsesvilkår
Ansøgning med CV og eksamenspapirer bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest den 15. september 2025. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kontorchef Lars Møller på +45 72370252. Samtaler afholdes løbende.

Der kan blive gennemført test som led i ansættelsesprocessen, og der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest og referencer. Det er en forudsætning for jobbet, at du kan sikkerhedsgodkendes.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Der kan forhandles et kvalifikationstillæg afhængig af erfaring og kompetencer.

Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted vil være Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.

Læs mere om at arbejde i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen på www.ufst.dk/job-og-karriere

Log ind