Kan du lide at have stor indflydelse på din opgaveløsning og trives du med forskellige opgaver? Så er du måske vores nye kollega. Vi søger en dygtig og velformuleret sagsbehandler med gode samarbejdsevner. Om os Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelse er en af Danmarks største indkøbsvirksomheder og er leverandør af alt fra snørebånd til køretøjer til resten af Forsvaret – hvad enten de er i Danmark eller i udlandet. På baggrund af den nye sikkerhedspolitiske situation, skal vi fremover anskaffe endnu mere materiel til Forsvaret.
Du vil blive en del af Driftsstøtte i Supply Chain Division, hvor vi er otte medarbejdere geografisk fordelt i Ballerup og Brabrand.
Vores ansvarsområde spænder over lagerstyring og –planlægning, koordination af Supply Chain opgaver relateret til drift af materiel samt administration og koordination af ind- og udlån af materiel.
Vi lægger vægt på en uformel omgangstone og et fleksibelt og motiverende arbejdsmiljø. Tempoet er indimellem ganske højt, men vi tilbyder en fleksibel arbejdsplads med mulighed for hjemmearbejde og fokus på work life balance.
Om stillingen Forsvaret indlåner materiel til test og afprøvning samt til inddækning af midlertidige behov, ligesom vi også udlåner materiel til civile leverandører.
Din primære opgave vil være administration og koordination af ind- og udlån, hvor du skal rådgive og vejlede interessenter i korrekt håndtering såvel som registrering.
Opgaven udføres i samarbejde med en kollega med mulighed for fælles sparring og støtte.
Om dig Vi forestiller os du har en kontoruddannelse, eller en anden administrativ baggrund.
Du besidder evnen til at skabe en helhedsforståelse på tværs af en kompleks koncern. Du trives i en verden, der er i konstant forandring, leverer resultater med høj kvalitet og formår at følge opgaver til dørs.
Du trives med at opbygge og vedligeholde relationer baseret på gensidig tillid og faglig respekt. Du tager ejerskab for opgaver og evner at inddrage relevante interessenter i din opgaveløsning. Vidensdeling og formidling falder dig naturligt, og du formår at samarbejde på tværs af organisationen på flere niveauer.
Vi ser gerne, at du har erfaring med kommunikation og koordination i en kompleks organisation Måske har du erhvervserfaring fra Forsvaret, eller er rutineret bruger af SAP.
Løn og ansættelsesvilkår Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i Ballerup
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte: Mikael Langenbach Arildsø på 3052 9695,
FMI-SC-DSL13@mil.dk Lise-Lotte Voetmann på 2239 3109,
FMI-SC-DSL06@mil.dk Du er også velkommen til at kontakte chefen for driftsstøtteafdelingen.
Hanne Gejl Nedergaard på 7281 6181
FMI-SC-DRI05@mil.dk Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Sheeba Krause på 3266 5036.
Ansøgningsfristen er 24. oktober 2025 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse snarest muligt.
Sådan søger du Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet.
FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for. Vi er ca. 2500 medarbejdere (3/4 civile - 1/4 militære) fordelt ud over hele Kongeriget, med hovedkontorer i henholdsvis Ballerup, Brabrand og Hvidovre.