Vil du arbejde i en udviklingsorienteret og ambitiøs organisation, hvor målet er at bringe sundhedsydelserne tættere på borgerne?
Motiveres du af at være en del af et team, der løser spændende og udfordrende opgaver, og hvor samarbejde og et godt arbejdsmiljø er i fokus?
Hos os bliver du en del af et stærkt fagligt fællesskab med mange tværfaglige kontakter og stor opmærksomhed på både udvikling og trivsel. Hvis det lyder som noget for dig – så læs endelig videre.
Velkommen til dit team
Som en del af vores controller-team får du en rolle, hvor du kommer til at arbejde som en slags “detektivarbejde”. Du skal undersøge, kontrollere og vurdere udbetalinger til regionens cirka 1.200 ydere i praksissektoren – herunder blandt andet almenpraktiserende læger, fysioterapeuter, tandlæger og psykologer.
Dit arbejde er med til at sikre, at udbetalingerne overholder gældende overenskomster, regler og aftaler på de forskellige kontrolområder.
Du får et spændende og alsidigt job i et engageret miljø med gode muligheder for både faglig og personlig udvikling.
Vi tilbyder en arbejdsplads med en lydhør og inddragende ledelse samt en flad struktur, hvor dialog og samarbejde er i fokus.
Du bliver en del af et velfungerende controlling-team på fem personer, kendetegnet ved en uformel omgangstone og et stærkt kollegialt fællesskab. Hos os får du stor frihed til at planlægge dine opgaver, fleksible arbejdstider og mulighed for at arbejde hjemmefra, så du kan skabe den rette balance mellem arbejdsliv og privatliv.
Controlling-teamet er en del af Økonomiafdelingen, som også rummer tre andre teams: Afregning, Budget & Regnskab samt Analyse & Data.
Afdelingen består af i alt 25 medarbejdere, der alle refererer til økonomichefen. For controlling-teamet er der desuden en faglig koordinator, som sikrer sparring og udvikling i det daglige arbejde.
Der venter dig mange spændende opgaver
I controller-teamet arbejder vi med at skabe overblik og sikre korrekthed i udbetalinger på i alt cirka 2,8 mia. kr. årligt.
Vi analyserer sammenhænge og mønstre i data, vejleder om regelsættet og følger op over for ydere med afvigende ydelsesmønstre eller ved begrundet mistanke. Dette sker blandt andet på baggrund af benchmark-statistikker, henvendelser og stikprøvekontroller.
Vi håndterer hele sagsprocessen – fra stikprøvekontroller og journalgennemgang til partshøringsbreve, mødedeltagelse og afgørelsesbreve. En mindre del af opgaverne omfatter udarbejdelse af sager til ledelsen og politiske samarbejdsudvalg samt analyse og formidling af afregningsdata.
Da vi arbejder i flere forskellige IT-systemer, er erfaring med databehandling en fordel.
Vores forventninger til dig
Vi søger som udgangspunkt en kollega med en uddannelsesmæssig baggrund inden for revision, jura, sundhed eller økonomi – men har du anden relevant uddannelse og erfaring, hører vi også gerne fra dig.
Vi ser gerne, at du har erfaring med:
Vi leder efter en ny kollega, der:
Løn og ansættelsesforhold
Ansættelsen finder sted i Det Nære Sundhedsvæsen, hvor det primære arbejdssted er Regionshuset, Alleen 15. 4180 Sorø Der kan dog forekomme aktivitet på andre matrikler.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Der er flekstidsordning i Regionshuset.
Stillingen er på 37 timer om ugen inkl. frokost og flextidsordning og ønskes besat den 1. februar 2026 eller snarest derefter.
Vi tilbyder en arbejdsplads med gode parkeringsforhold, kantine- og frugtordning og regelmæssig togdrift til både København og Fyn. Desuden har vi en personaleforening med bl.a. tilknyttet motionsklub.
Vil du gøre karriere hos os
Send os din ansøgning og relevante beviser senest den 5. december 2025
Vi forventer at afholde 1. samtale som virtuel screening den 9. december 2025
2. samtalerunde forventes afholdt den 16. december 2025 med fremmøde i Sorø.
Kontakt os gerne
Har du lyst til at høre mere om stillingen, så kontakt funktionschef Michael Ballegaard på
tlf.: 21651735, eller faglig koordinator Tanja Egholm Møller på tlf.: 20406679, hvorefter du vil blive ringet op.
Om Det Nære Sundhedsvæsen
Det Nære Sundhedsvæsen har ansvaret for en stor del af regionens sundhedsbehandling uden for sygehusene og driver en række kliniske funktioner: lægevagten, nærklinikkerne, sæsonvaccinationer, special- og regionstandplejen samt eHospitalet. Virksomheden har myndighedsansvar for hele praksissektoren, som består af 1.200 private aktører, der samlet set leverer knap 15 millioner ydelser årligt.
Vi har som ambition at skabe større sammenhæng for borgerne i et sundhedsvæsen, hvor ydelserne rykker tættere på borgerne og i stigende grad ud i eget hjem. Dette sker i et tæt samarbejde på tværs af faggrænser og sektorer.
Vi ser os selv som ambitiøse og modige og har viljen til at blive endnu bedre – hver dag. Derfor går vi målrettet efter fagligt kompetente og udviklingsorienterede medarbejdere, som i fællesskab bidrager til nytænkning og forbedringer til gavn for borgerne.
Det Nære Sundhedsvæsen har aktiviteter på flere matrikler, herunder i Regionshuset i Sorø og i Næstved.
Mere viden om Det Nære Sundhedsvæsen
Af supplerende relevant information, opfordres du til at orientere dig i dette materiale, der danner baggrunden for DNS’ vision:
Derudover kan du se mere her:
Det Nære Sundhedsvæsen spiller en central rolle i realiseringen af den nye sundhedsreform og deltager aktivt i flere delprogrammer. Vi fortsætter arbejdet med at bringe sundhedsydelser tættere på borgerne ved at styrke de lokale tilbud og skabe mere sammenhængende patientforløb. Samtidig udvikler vi praksissektoren med fokus på lægedækning, nye klinikformer og faglig ledelse, så sundhedsvæsenet bedre kan imødekomme fremtidens behov.
Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 21.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.