Jurister til sektion Individuel Sagsbehandling i Uddannelse Søndre, Københavns Universitet

fuldtid
Jurister til sektion Individuel Sagsbehandling i Uddannelse Søndre, Københavns Universitet
  • KU - FA - Kbh K
  • Karen Blixen Plads 8, 2300 KBH
Vil du være med til at sikre, at vores studerende får den bedste støtte gennem deres studier? Er du fan af sikker drift men samtidig motiveret af at udvikle og forfine driften? Får du energi af at arbejde i arbejdsfællesskaber og løse opgaverne sammen? Så kunne dette være noget for dig.


Det bliver du en del af
Københavns Universitet er i gang med en stor omstilling af administrationen. Siden marts 2025 har vi én fælles administration med tre nye campusadministrationer, herunder Campusadministration Søndre. Uddannelse Søndre består af otte sektioner, der komplementerer hinanden med opgaver, der går på tværs af uddannelsesområdet og som sammen skal sikre, at administrationen arbejder ud fra ensartede processer, fælles praksis og fælles retning.

Sektionen Individuel Sagsbehandling består af ca. 25 dedikerede sagsbehandlere, der sikrer høj kvalitet i behandlingen af studerendes ansøgninger om dispensation, merit, orlov, eksamensklager, retlige klager og disciplinærsager. Derudover yder enheden juridisk rådgivning på uddannelsesområdet og sparring.


Om stillingerne
Juriststillingerne er placeret i Individuel Sagsbehandling og til at starte med skal man arbejde med sagsbehandling inden for dispensationsområdet samt retlige klager. Derudover skal man yde juridisk sparring og vejledning til ikke-juridiske kolleger. Det er derfor vigtigt, at man kan indgå i sparringssamarbejde og favne problemstillinger udover ens egne portefølje.

På sigt kan man også arbejde med procesoptimering, ensartning af afgørelsespraksis og juridiske fortolkningsopgaver.

Du er ikke alene om opgaverne. Du vil indgå i arbejdsfællesskaber, ledet af faglige koordinatorer, som har det daglige ansvar for opgave- og sagsfordelingen, opfølgning på ledelsesbeslutninger samt faglig sparring og støtte. Uddannelse Søndre består af ca. 200 medarbejdere.


Hvem er du?
Vi søger engagerede og ansvarsbevidste personer, der er cand. jur. eller har en tilsvarende uddannelse. Erfaring med offentlig sagsbehandling, og erfaring med studieadministration er en fordel.

Vi leder efter dig der:

  • er samarbejdsorienteret, initiativrig og serviceminded.
  • er struktureret, nysgerrig og løsningsorienteret.
  • trives i en hverdag med varierende opgaver og skiftende prioriteter, og kan bevare overblikket og prioritere dine opgaver.
  • har blik for optimering, udvikling og digitalisering af processer, og er god til at følge opgaver helt til dørs og sikre løbende fremdrift.
  • er en teamplayer, der gerne hjælper kolleger og modtager hjælp, og er ansvarsbevidst, forandringsparat og kan håndtere uforudsigeligheder.
  • kan kommunikere effektivt med forskellige målgrupper både mundtligt og skriftligt – på dansk og engelsk.
Vi tilbyder
Du bliver en del af en stærk uddannelsesadministration med højt fagligt niveau og stor ansvarsfølelse, hvor vi sætter en ære i at kunne sparre med hinanden både internt og på tværs af KU.

Vi sætter pris på godt humør og en uformel tone, samtidig vægter vi faglighed og godt samarbejde højt. Vi tilbyder gode muligheder for faglig og personlig udvikling samt fleksibel arbejdstilrettelæggelse.

Vi har til huse på Søndre Campus ved Islands Brygge, tæt på metro og med gode parkeringsmuligheder.

Løn og ansættelsesforhold
Ansættelse og aflønning sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og AC. Stillingerne er som udgangspunkt klassificeret som fuldmægtigstillinger, dog kan der være mulighed for indplacering som specialkonsulent afhængigt af erfaring og kvalifikationer. For stillingerne er der mulighed for forhandling af tillæg, afhængigt af ens kompetencer og erfaring.


Er du interesseret?
Send din ansøgning vedlagt eksamensbevis og CV via Jobportalen (tryk på linket ”SØG STILLINGEN” nederst). Ansøgningsfrist den 7. januar, kl. 12.00. Vi planlægger at holde samtaler i uge 3 og i uge 4.

Tiltrædelse 1. april, eller snarest muligt.
Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Hannah Holm Olsen, haho@adm.ku.dk, tlf. 51 54 44 93.

Universitetet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.



Københavns Universitet giver sine knap 10.000 medarbejdere muligheder for at udnytte deres talent fuldt ud i et ambitiøst, uformelt miljø. Vi sikrer traditionsrige og moderne rammer om uddannelser og fri forskning på højt internationalt niveau. Vi søger svar og løsninger på fælles problemer og gør ny viden tilgængelig og nyttig for andre.



Log ind