Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
I CBU (center for social støtte, behandling og udvikling) i Ringsted kommune udbyder vi nu en 2-årig tidsbegrænset stilling plus et barselsvikariat, hvor opgaverne primært er hjemmevejledning – som hos os hedder socialvejledning.
Hvem er vi?
I CBU arbejder vi sammen med mennesker i komplekse livssituationer. Vi yder forskellige indsatser til voksne borgere med handicap, psykisk sårbarhed, sociale problemstillinger og/eller misbrug. Det er et arbejde, der forpligter – både fagligt og menneskeligt.
I socialvejlederkorpset, hvor de to stillinger hører hjemme, er vi 15 engagerede vejledere. Vores tilgang bygger på en systemisk grundforståelse, og vi bevæger os mere og mere i retning mod principperne for recoveryorientret rehabilitering. Vi ved, at mennesker udvikler sig bedst, når de mødes med respekt, nysgerrighed og realistiske muligheder. Samtidig kender vi værdien af fællesskaber, og vi arbejder aktivt med at skabe og understøtte dem.
Fællesskab er også vores kulturelle udgangspunkt internt. Vi prioriterer et stærkt kollegialt fællesskab præget af høj faglighed, psykologisk tryghed og gensidig respekt. Hos os er der plads til forskellige faglige perspektiver, og vi efterspørger nysgerrigt dine refleksioner.
Vi ved, at trivsel og arbejdsglæde er en forudsætning for at kunne levere høj kvalitet i arbejdet, så du skal være klar til helt bevidst – sammen med os andre - at bidrage til det gode arbejdsmiljø.
Om stillingerne
Som socialvejleder i CBU vil du primært arbejde med støtte og vejledning efter SEL §85 til borgere i egen bolig. Derudover vil du indgå i opgaver i vores aktivitets- og samværstilbud.
Målgruppen for vores §85 er psykisk sårbare voksne samt voksne med nedsat fysisk funktionsevne, herunder borgere med udviklingshæmning og andre med senhjerneskade.
Dine opgaver vil primært være:
Nogle dage er du hjemme hos borgeren og andre gange i fællesskaberne. I vores aktivitets- og samværstilbud vil du på lige fod med dine kollegaer varetage mange forskellige opgaver, og du arbejder hver 6. lørdag og hver 12. søndag. Herudover tilrettelægger du selv din arbejdstid, og du gør det med afsæt i borgernes behov, også hvis det behov enkelte dage ligger efter kl. 17. Du får et tillæg for at være selvtilrettelæggende.
Vi søger dig, der:
Til gengæld for alt det, får du:
Begge stillinger er på 37 timer om ugen, og vi ønsker dem besat hurtigst muligt og senest pr. 1. april 2026.
Du kan finde svar på mange spørgsmål på kommunens hjemmeside, og hvis du har øvrige spørgsmål, er du velkommen til at ringe til teamleder Tina Dalby den 6. februar mellem kl. 10 og 12 på telefon 2490 5301.
Send os din motiverede ansøgning senest den 13. februar 2026 og skriv om du kunne være interesseret i begge stillinger. Og sæt et lille kryds i kalenderen den 23. februar 2026 og den 26. februar 2026, hvis vi nu inviterer dig til en samtale.
Vi bryster os af, at Ringsted kommune er Midt i mulighederne. Det betyder blandt andet ideelle transportmuligheder i alle retninger med både offentlig transport og bil.
Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge den opslåede stilling.
Vi glæder os til at høre fra dig.