Assisterende leder, der kan udvikle faglighed og fællesskab

fuldtid
Assisterende leder, der kan udvikle faglighed og fællesskab
  • www.aalborg.dk
  • Toftegaardsvej 1, 9381 Sulsted, 9000 Aalborg

Vil du stå i spidsen for Valmuehaven? Et botilbud, hvor din vigtigste opgave er at få fagligheden til at leve i hverdagen – sammen med borgere og medarbejdere.

Valmuehaven i Sulsted er et botilbud til 12 voksne borgere med udviklingshandicap, flere også med demens. Det er et sted, hvor livet leves med tætte og nære relationer og hvor også de sene kapitler i livet er en del af den faglige opgave.

Her arbejder vi med afsæt i en neuropædagogisk- og recovery orienteret rehabiliterende tilgang. Det er ikke bare ord i en strategi. Det er noget, der kan ses og mærkes i måden, vi taler sammen på, planlægger dagen på og møder borgerne på.

Vi søger en assisterende leder, der kan være med til at udleve og udvikle denne faglige retning og gøre den levende i hverdagen.

Din rolle og opgaver
Du bliver assisterende leder i Botilbud Nord og daglig leder af Valmuehaven. Det betyder, at du står tæt på borgerne, medarbejderne, og hverdagen i Sulsted samtidig med, at du er en del af et stærkt lederfællesskab, hvor sparring, samarbejde og støtte er en naturlig del.

Din opgave er ikke blot at sikre drift, den er at skabe sammenhæng ved at:

  • få de faglige metoder til at leve i hverdagen
  • stå i spidsen for implementering og opfølgning på handleplaner
  • styrke samarbejdet i medarbejdergruppen
  • varetage daglig personaleledelse og planlægning af arbejdstid i samarbejde med arbejdstidsplanlægger

Hvad tilbyder vi?
Her får du et lederjob med stort råderum og mulighed for at sætte et tydeligt aftryk på kultur, samarbejde og hverdagspraksis. Du kommer helt tæt på både borgere og medarbejdere og mærker hurtigt, at din ledelse gør en reel forskel.

Du bliver en del af et engageret lederteam med tre assisterende lederkolleger og en leder, hvor vi deler viden, hjælper hinanden og har en naturlig kultur for sparring.

Vi tilbyder løbende kompetenceudvikling og mulighed for lederuddannelse.

Hvem er du?
Du er en leder, der tør gå forrest uden at gå alene. Du skaber retning og følgeskab. Du kommunikerer tydeligt og med respekt, og du møder medarbejderne med nysgerrighed og forventning om faglighed.

Derudover ønsker vi os, at du:

  • har erfaring med personaleledelse og en socialfaglig baggrund
  • trives i et botilbud med stort ansvar og mange forskellige opgaver
  • kan omsætte faglige retninger til konkrete handlinger i hverdagen

Du behøver ikke kende vores metoder i detaljer på forhånd. Det vigtigste er, at du har lyst og evne til at arbejde systematisk med faglighed, og at du motiveres af at få den til at leve i praksis, så både medarbejdere og borgere kan lykkes.

Ansættelsesproces
Ansættelse er 1. juni 2026. Ansøgningsfristen er den 15. marts 2026. Vi holder 1. samtalerunde den 26. marts 2026 og 2. samtalerunde den 17. april 2026. 

Går du videre til 2. samtale, får du et link til en personprofil (ca. 1 time). Du vil få en online tilbagemelding af en intern konsulent (ca. 1 time), som forventes at ligge i uge 15 eller 16.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte leder af Botilbud Nord, Karin Vendelbo Enevoldsen på tlf.: 40638135 eller assisterende leder Gerard Høgsbro på tlf.: 20600175

Læs mere om Valmuehaven her: Botilbuddet Valmuehaven - Fagfolk

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter gældende overenskomst, og der indhentes straffeattest før ansættelse.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, der kommer frem. Du kan vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV.

Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.

Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin: https://www.aalborg.dk/job-og-karriere

Log ind