Har du erfaring indenfor det specialiserede voksenhandicapområde? Elevhus søger ny kollega

fuldtid
Har du erfaring indenfor det specialiserede voksenhandicapområde? Elevhus søger ny kollega
  • Aarhus Kommune
  • Engelstoft 119, 8520 Lystrup

Om jobbet:
Elevhus har fået mulighed for at ansætte endnu en faglig bevidst pædagog eller pædagogisk assistent med erfaring indenfor det specialiserede voksenhandicapområde.

Elevhus er et botilbud til målgruppen af voksne med psykiske funktionsnedsættelser/udviklingshæmning som er visiteret efter Serviceloven §85 og bor i egne lejligheder, men i botilbuddet. Elevhus er rammen om dagligdagen for 12 borgere fordelt på to huse der ligger lige ved siden af hinanden. I hus 5 er der 6 pladser og det er der ligeledes i hus 4. Alle borgere har gennemgribende udviklingsforstyrrelser, herunder autisme og udviklingshæmning. De har betydelig og varig nedsat psykisk funktionsevne. Kendetegnende for dem alle er, at de blandt andet har udfordringer med sanseregulering, eksekutive funktioner, sociale relationer, kommunikation og hovedparten kommunikerer via nonverbalt sprog. De har behov for støtte til almindelige daglige funktioner og personlig hygiejne. Støtten til den enkelte gives med udgangspunkt i en konkret og individuel vurdering.

Vi søger en ny kollega til hus 4 som brænder for fagligheden, målgruppen, teamsamarbejdet og som samtidig kan navigere i forandringsprocesser. Arbejdstiden er primært aften og med arbejde hveranden weekend.
 

Din profil:

Det er et krav at du har en uddannelse som pædagog eller pædagogisk assistent. Derudover søger vi en kollega, der kan genkende sig selv i følgende: 


•    Du kan reflektere på bagvedliggende årsager til ændret adfærd og kunne iværksætte handlinger dertil
•    Du kan systematisk afdække borgernes funktionsniveau og have fokus på deres mulighed for selv- og medbestemmelse
•    Du er skriftligt velformuleret og kan dokumentere observationer samt udarbejde og evaluere delmål i vores fagsystem Modulus
•    Du kan være tydelig i faglige og kollegiale sammenhænge og søge faglige drøftelser – også når vi er uenige.
•    Du kan deltage i opfølgningsmøder med myndigheds rådgivere og andre samarbejdspartnere
•    Du har fokus på kommunikationsmuligheder, herunder nonverbale sprog
•    Du har erfaring med at omsætte overordnede mål til konkrete og meningsfulde processer i borgerens hverdag.
•    Du ser pårørendesamarbejde som en vigtig del af hverdagen
•    Du har kendskab til målgruppen og erfaring med at arbejde på et døgntilbud
•    Du har evner til at arbejde med metoder, der tager højde for udadreagerende og alvorlig selvskadende adfærd
•    Du kan arbejde målrettet med dit eget nervesystem og arousalniveau i forhold til den enkelte beboers forudsætninger
•    Du har samarbejdsevner til at kunne indgå i et konstruktivt og ligeværdigt samarbejde med kollegaer og andre samarbejdspartnere

Det er derudover et krav for at løse opgaverne i jobbet at du kan tale, forstå, læse og skrive dansk.

Vores fokusområder:
•    Vores mål er at skabe et hverdagsliv, hvor beboerne har mulighed for at være så aktivt deltagende og selvbestemmende som muligt. Dette med udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger og ressourcer
•    Vi arbejder ud fra en fælles faglig strategi med metoderne KRAP, LA2U, sanseprofiler, ASK og neuropædagogik
•    Vi skaber livskvalitet og mening for den enkelte borger gennem tilpassede aktiviteter ud fra ressourcer og arousalniveau 
•    Vi arbejder sundhedsfremmende med fokus på kost, motion og søvn for at øge den generelle trivsel
•    Vi prioriterer psykologisk tryghed, en respektfuld omgangstone og systematik i de pædagogiske drøftelser, for at sikre kvaliteten i de pædagogiske indsatser
•    Vi ser pårørendesamarbejdet som en essentiel del af vores samlede indsats omkring beboerne


Vi kan tilbyde:
Som pædagog eller pædagogisk assistent i Elevhus bliver du en del af et stærk team hvor alle medarbejdere bidrager til udviklingen, både fagligt og kulturelt. Vi er en arbejdsplads som stiller gensidige forventninger og viser, at du er vigtig for den samlede indsats. Du får løbende mulighed for at deltage i relevante kurser og supervision der kan styrke dine kompetencer. Vi arbejder tværfagligt med fokus på hvad hver enkelt faggruppe kan bidrage med i det faglige fællesskab. 

Arbejdstiden:
Arbejdstiden er hovedsageligt i aftenvagter og med arbejde hver anden weekend.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
  
Ugentligt timetal: 37 timer

Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest.

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Vicki Hvam på telefon +4541854355 eller vihv@aarhus.dk.

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 Ansøgningsfrist: 22/3-26

Da vi ved, det går stærkt på jobmarkedet, afholder vi ansættelsessamtaler løbende. Vent derfor ikke for længe med at søge.
 

Om os
Elevhus er en del af del af Center for Bosteder til Voksne. Vi er organiseret i driftsområdet Voksne, Job og Handicap i Magistratsafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse i Aarhus kommune. Vi tilbyder døgntilbud, dagtilbud og aflastningspladser til voksne borgere med udviklingshæmning. Vi arbejder ud fra en grundlæggende anerkendende tilgang med fokus på borgerens ressourcer og potentiale. På tværs af Voksne, Job og Handicap støtter vi borgerne i at mestre livet med udgangspunkt i egne drømme og ønsker og vægter, at alle i VJH arbejder i samme retning. 
Vi arbejder ambitiøst med faglig og organisatorisk udvikling i tråd med driftsområdets faglige strategi, Fælles Fagligt Fundament, som du kan se ved at følge linket her. Vi har hele tiden blik for, hvordan vi kan forbedre vores indsats både i forhold til borgerne, de pårørende og de understøttende funktioner.
Du bliver en del af et center med et stort fokus på arbejdsmiljø, og hvor vi vægter godt samarbejde som forudsætning for den bedste løsning af kerneopgaven.
 

  
Om Sociale Forhold og Beskæftigelse

I Sociale Forhold og Beskæftigelse (MSB) er vi flere end 5.000 medarbejdere, som hvert år samarbejder med 80.000 børn, unge og voksne. Uanset om vi støtter med sociale- eller beskæftigelsesrettede indsatser, følger vi sammen den vision og mission, som vi kalder Fælles Formål. Vi fremmer Aarhusianernes handlekraft, så de kan skabe den tilværelse de ønsker - på trods af livets udfordringer. Det er vores eksistensberettigelse. Der er derfor, vi kan gå på arbejde hver dag med rank ryg og faglig stolthed.  

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.    

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

22-03-2026

Log ind