Er du klar på at tage ansvar for både mennesker og faglighed? Trives du med at skabe overblik, sikre retning og samtidig styrke samarbejdet i en hverdag, hvor struktur og relationsarbejde går hånd i hånd?
Hos Granhøjens Skæve Boliger leder du ikke bare et team – du er med til at forme en hverdag, hvor både faglighed og menneskelig nærhed mødes. Vi søger en afdelingsleder til vores botilbud for voksne med psykiske og sociale udfordringer (SEL §§107 og 108). Her får du mulighed for at lede, inspirere og støtte et engageret medarbejderteam og for at være med til at skabe en tryg og meningsfuld hverdag for vores beboere.
En lederrolle med både overblik og nærvær
Som afdelingsleder får du ansvaret for at lede et team, der arbejder med voksne borgere, som står overfor komplekse psykiske og sociale udfordringer – herunder autismespektrumsforstyrrelser. Du samarbejder tæt med teamkoordinator, sagsbehandler samt sundhedsfaglige og pædagogiske kolleger – og sammen med 32 engagerede medarbejdere skaber I en hverdag der både er struktureret, fagligt stærk og præget af et stærkt fællesskab.
Du får en alsidig lederrolle, hvor du både er tæt på praksis og samtidigt har ansvaret for at sikre, at der er struktur og kvalitet i hverdagen.
Dine opgaver vil blandt andet være:
Du refererer til Chef for personale og drift, Tania Fledelius, og indgår i Granhøjens ledergruppe, hvor vi sparrer, deler viden og hjælper hinanden på tværs af Granhøjens tilbud. Samtidig bliver du en del af et større fællesskab i koncernen, hvor flere virksomheder arbejder tæt sammen om at levere bolig, beskæftigelse og behandling. Her er det helt naturligt, at vi bidrager på tværs og finder løsninger sammen, når der opstår udfordringer i hverdagen.
Om Granhøjens Skæve Boliger
Granhøjens Skæve Boliger er et unikt botilbud med cirka 32 selvstændige boliger – både lejligheder og huse – spredt over et større geografisk område primært i Odsherred. Vores tilbud henvender sig til borgere, som har brug for særlig støtte for at kunne bo selvstændigt og som ikke nødvendigvis trives i de tættere fællesskaber, som traditionelle botilbud tilbyder.
De Skæve Boliger fungerer både som ind- og udslusningstilbud og tager afsæt i den enkeltes behov og udviklingsmuligheder. Fokus er på at styrke sociale færdigheder og skabe rammer for, at borgeren kan udvikle sig i eget tempo – med det langsigtede mål, at nogle enten kan flytte videre til et botilbud eller klare sig i egen bolig.
Vores hverdag er præget af respekt, nærvær og mulighed for meningsfuld deltagelse – altid med beboeren i centrum.
Er du vores nye afdelingsleder?
Vi søger dig, der er en fagligt funderet leder – måske uddannet pædagog, socialrådgiver eller med en relevant baggrund, og gerne med igangværende eller afsluttet diplom i ledelse. Som leder har du blik for klare rammer og tydelige roller – og du formår at omsætte dette til daglig praksis, til gavn for både borgere, medarbejdere og den samlede organisation.
Vi forestiller os, at du:
Kørekort er nødvendigt, da der vil forekomme møder uden for huset.
Når du tager ansvar for andre, tager vi ansvar for dig
Som afdelingsleder i Granhøjen træder du ind i et arbejdsfællesskab, hvor vi prioriterer trivsel, udvikling og fleksibilitet højt.
Derfor tilbyder vi bl.a.:
Hos os får du ikke bare en lederstilling – du bliver en del af et fagligt stærkt fællesskab, hvor vi løfter i flok. Her er der plads til faglige drøftelser, nysgerrige spørgsmål og kollegialt grin, mens vi sammen skaber trygge og meningsfulde rammer for vores beboere. Vores mission er at hjælpe mennesker, der har det svært, ved at invitere dem ind i forpligtende fællesskaber.
Virksomhedens værdier danner akronymet: SAMMEN, som står for - samarbejde, ansvarlighed, miljøbevidsthed, mod, engagement og nærvær. Det betyder bl.a. at vi viser mod og altid tror på det positive i den andens intentioner. Vi tror på ansvarlighed og på, at alle har en ressource, der kan skabe værdi, samt at udvikling sker i et nært samarbejde mellem parter med et fælles mål.
Er du interesseret?
Så modtager vi meget gerne din ansøgning og CV via linket nedenfor. Ansøgningsfristen er d.1. oktober 2025, og vi er allerede spændte på at høre hvem du er.
Vi forventer at afholde første runde af samtaler i uge 41 og anden samtaler i uge 43, og håber at have den endelige aftale på plads inden udgangen af oktober, med tiltrædelse 1. december. Der kan i ansættelsesforløbet indgå en mindre personlighedstest.
Har du spørgsmål til stillingen? Tag endelig fat i Direktør, Tor Mikkelsen på telefon 2834 0923 eller på mail tm@grh.dk.
Vi anvender elektronisk rekruttering, og modtager derfor ikke ansøgninger via mail eller fysisk post.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Mere om Granhøjen
Granhøjen er en del af koncernen Gran Recovery and Health, som er en privatpsykiatrisk koncern, hvor vi tilbyder bolig, behandling og beskæftigelse til voksne med fysiske og psykiske vanskeligheder. Vi tror på, at alle mennesker er andet og mere end deres udfordringer eller diagnoser – og vi tror på, at vi alle gør en stor forskel sammen!
Granhøjen fejrer i år 40-års jubilæum – og vi balancerer fortsat tradition og innovation med et stærkt fokus på værdier og fællesskab.
Læs mere om vores arbejdsplads, og mød dine evt. kommende kollegaer her.