Nyt Hospital Nordsjælland søger programchef med erfaring

fuldtid
Nyt Hospital Nordsjælland søger programchef med erfaring
  • Bornholms Hospital
  • Ullasvej 8
Kan du med din stærke ledelsesprofil og solide projekt- og porteføljeforståelse sætte retning på tværgående projekter, der sikrer, at vi kommer godt i mål med at blive klar til at flytte til det nye hospital i Nordsjælland?

Så er det måske dig, vi søger som programchef til projektorganisationen for Nyt hospital Nordsjælland.


Jobbet:

Du vil blive en del af projektorganisationen Nyt Hospital Nordsjælland med reference til afdelingschefen for NHN Udvikling, som er forankret på Nordsjællands Hospital. Du bliver en del af projektets ledelsesgruppe, der har det samlede ansvar for, at det nye hospital er fuldt funktionsdygtigt og klar til drift. Med en solid ledelseskraft, klinisk indsigt og en visionær tilgang skal du være med til at sætte retning, og understøtte eksekvering og koordinering frem mod den fuldendte implementering og idriftsættelse af det nye hospital.

Du vil skulle stå i spidsen for en bred programportefølje, der omfatter flere tværgående projekter, hvor graden af involvering (af både klinik og eksterne samarbejdspartnere) er bred og kompleks. Af projekter kan nævnes implementeringen af den regionale sterilcentral, ny telefoni og callcentre samt behov for udstyr, tidlig i implementering af forskelligartede projekter der er væsentlige for at NHN bliver klar til drift.

Derfor er der behov for en stærk ledelsesprofil, der kan støtte den nuværende organisationen i transformationsprocessen mod nye og forbedrede arbejdsgange og teknologiske løsninger, der i videst muligt omfang skal implementeres på det eksisterende hospital, så vi er klar til at slå dørene op til det nye Hospital i sensommeren 2027.

Du skal løfte opgaven sammen med et dedikeret team i NHN Udvikling og i et tæt og direkte samarbejde med programchefen for ibrugtagning og flytning, de kliniske afdelinger og administrative funktioner på Nordsjællands Hospital. Yderligere vil du få en bred kontakt-og samarbejdsflade til regionens Center for IT, Medico og Telefoni, Center For Ejendomme samt diverse interessenter og dermed støtte organisationen i en bæredygtig transformationsprocessen.


Forventninger til dig

  • Du har flere års ledelseserfaring fra sundhedssektoren – gerne med sundhedsfaglig baggrund.
  • Du har erfaring med organisationsudvikling og større transformationsprocesser. Erfaring fra hospitalsbyggerier er en fordel.
  • Du kan begå dig i en kompleks organisation med mange interessenter, og du er god til at opbygge og pleje samarbejdsrelationer.
  • Du har gennemslagskraft og kan med din ledelsesautoritet sætte retning og skabe opbakning.
  • Du har en stærk projekt- og porteføljeforståelse. Du er vant til at arbejde projektorienteret, og kan hjælpe projektledere/medarbejdere med at sikre fremdrift og leverancer af højt niveau.
  • Du arbejder struktureret, er tydelig i din kommunikation og kan skabe rammerne for at du og dine medarbejdere lykkes.
  • Du har en høj arbejdskapacitet og trives i et uformelt miljø med højt tempo og høje ambitioner.

Projektet

Projektorganisationen Nyt Hospital Nordsjælland er organiseret under hhv. Nordsjællands Hospital og den regionale enhed Center for Ejendomme. Vi er en samlet organisation på ca. 45 medarbejdere med forskellige faglige baggrunde. placeret dels på Hospitalet i Hillerød og dels i Skurbyen på byggepladsen.

Hospitalet bliver bygget af vores hovedentreprenør NCC.

Det nye hospital bliver 123.000 kvm stort og afløser de tre hospitaler i Hillerød, Helsingør og Frederikssund. Før dørene kan slås op, har projektet været igennem en omfattende planlægningsopgave og er lige nu i gang med en intensiv byggeperiode. Centralt gennem hele processen vil bygherreorganisationen have ansvar for fremdrift, budget, udvikling, tidsplan mv. samt drive dialogen med samarbejdspartnere, interessenter og offentligheden.


Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst for Region Hovedstaden. Vi opfordrer alle til at søge stillingerne - uanset etnicitet, køn og alder.

Stillingen er tidsbegrænset og udløber ved projektets afslutning forventet 31. december 2027.


Yderligere information

Vil du vide mere, kan du kontakte Afdelingschef for NHN Udvikling Pernille Olsbro Adamsen +45 2442 9657 / pernille.olsbro.adamsen@regionh.dk

Er det dig, vi søger, så skriv en ansøgning inkl. CV og uddannelsesbevis, og send det til os via linket hurtigst muligt og senest d. 3. november 2025.

Vi afholder samtaler løbende. Ansættelse hurtigst muligt.

Læs meget mere om projektet og besøg vores digitale platforme her:

LinkedIn / Twitter / Web / Facebook

Log ind