Vi søger en skarp programlægger og markedsføringsansvarlig til Ungekulturhuset Tappen i Køge

deltid
Vi søger en skarp programlægger og markedsføringsansvarlig til Ungekulturhuset Tappen i Køge
  • Køge Kommune
  • Søndre Badevej 1, 4600 Køge
12 timer om ugen – tidsbegrænset barselsvikariat på forventlig 1 år

Har du erfaring med at booke, planlægge og markedsføre kulturaktiviteter, og kender du til, hvad der rører sig blandt unge mellem 15 og 25 år? Så søger vi dig, der kan skabe et levende og relevant program for Ungekulturhuset Tappen i Køge.

Om stillingen:

Vi søger en præcis og struktureret kollega, der i samarbejde med frivillige, kulturelle aktører og kolleger vil overtage planlægningen af vores kulturprogram, markedsføring og planlægning af indhold på vore sociale platforme.


Du bliver ansvarlig for at:

  • Sammensætte program og årshjul med blik for kalender, sæsoner og aktuelle tendenser.
  • Booke og indgå aftaler med artister, oplægsholdere og samarbejdspartnere.
  • Placere indhold i vores produktion – så de unges aktiviteter, events og samarbejder passes ind i det samlede kulturprogram.
  • Markedsføre aktiviteterne, så vi rammer de unge i Køge bedst muligt.
  • Vedligeholde hjemmeside og skabe engagerende content på vores sociale platforme.
  • Samarbejde tæt med afdelingslederen i Køge Ungdomsskole om den fortsatte udvikling af Ungekulturhuset.
Om os:

Ungekulturhuset Tappen er et sted for unge mellem 15 og 25 år, hvor kultur, kreativitet og fællesskab mødes.
Vi har programlagt kulturaktivitet eller arrangement hver onsdag eftermiddag/aften, som skabes med og for unge i Køge. Resten af ugen sameksisterer og bidrager vi til Ungdomsskolen og det regionale spillested på Tapperiet.

Vi arbejder med 80 % selvledelse – det betyder, at du får stor frihed til at planlægge og forme dit arbejde, men også forventes at tage ansvar, tænke fremad og handle selvstændigt.

Om dig:

Vi leder efter en person, der:

  • Der arbejder selvstændigt og tænker kollektivt.
  • Har dokumenteret kendskab til unge og ungekultur – og ved, hvordan man rammer målgruppen.
  • Har erfaring med booking, programlægning og markedsføring af kultur eller events.
  • Arbejder struktureret, selvstændigt og med blik for deadlines.
  • Har evnen til at se helheden og placere det rette indhold på det rette tidspunkt.
  • Tænker kreativt og kommunikerer klart og præcist.

Praktisk info:

  • Stillingen er et barselsvikariat og på deltid, som udgangspunkt 12 timer i ugen, men vi er en stor organisation, så er dit kompetencemiks det rigtige, kan øget ansættelsesgrad aftales.
  • Ansættelsesperiode: Forvenligt 12 måneder
  • Arbejdssted: Ungekulturhuset Tappen, Sdr. Badevej 1, 4600 Køge
Ansættelsesstart: Efter aftale, men snarest mulig Ansøgning og kontakt

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Pernille Nyboe på pernille.nyboe@koegedk

Ansøgningsfrist den 10. november 2025

Vi forventer at holde samtaler i uge 46 med tiltrædelse hurtigst muligt.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ”Søg stillingen” og vedhæft din ansøgning og dit CV.

I Køge Kommune bliver du en del af en organisation med dedikerede medarbejdere, der hver dag forenes i et fælles mål om at skabe værdi for borgerne. I kommunen ser vi mangfoldighed som en ressource, og ønsker at fremme ligestillingen. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen – uanset køn, etnisk oprindelse, religion, alder eller eventuel funktionsnedsættelse.

Så bliv en del af holdet! Vi tilbyder dig et forskelligartet arbejdsmiljø og en lang række forskellige personalegoder, såsom sociale aktiviteter og adgang til vores feriehuse.

Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk

Log ind