Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Vil du være med til at videreudvikle den stabile og sikre drift af infrastrukturen i Region Sjælland?
I Infrastruktur & Operationel IT Sikkerhed løser vi mange forskellige opgaver, der bidrager til en sikker og stabil infrastruktur i hele regionen. Centralt i det arbejde er vores team Planlægning & Styring, der har til opgave at styre og koordinere de tværgående opgaver, så vi arbejder effektivt og helhedsorienteret med hele enhedens opgaveportefølje. Vi bygger bro mellem det tekniske og det forretningsmæssige, og medarbejderne har således en bred kontaktflade – både i Infrastruktur, i resten af Koncern Digitalisering og eksternt.
Et vigtigt element i teamets arbejde er at sikre et solidt overblik over enheden Infrastruktur & Operationel IT Sikkerhed som et hele, og formidle dette overblik på en effektiv måde til enhedsledelsen. Økonomiopfølgning vil være et centralt element heri, men også f.eks. tilvejebringelse af overblik over kritiske incidents, fremdrift på centrale indsatser mv. Overblikket drives og ejes af dig men skabes i samarbejde med relevante kolleger i Infrastruktur og den øvrige organisation.
Et oversættende bindeled mellem drift og styring
I stillingen som ledelsesstøtte vil en af dine hovedopgaver være at sikre en effektiv økonomiopfølgning på tværs af de forskellige teams, herunder at etablere effektive processer og bistå med udarbejdelse samt opfølgning af budgetter i samarbejde med den centrale økonomifunktion.
Du får ligeledes ansvaret for udarbejde relevante ledelsesrapporter, der giver ledelsen et retvisende billede af driften i Infrastruktur. Det vil både være enhedens ledelse, der føder rapporteringsbehov, men du vil også have et tæt samarbejde med resten af organisationen, herunder bidrage til nye og eksisterende rapporteringsfora. Sammen med enhedens ledelse definerer du relevante rapporteringspunkter (f.eks. økonomi, patches, incidents) og fastlægger den optimale kadence og form. Du får ansvaret for at indsamle relevant data i samarbejde med de øvrige teams, og sikre at dataene har rette indhold og kvalitet til at udgøre et styringsfundament.
Som person er du åben, hjælpsom og samarbejdsorienteret. Du vil få en bred samarbejdsflade, og det er væsentligt, at du har stærke relationelle kompetencer, der hjælper dig med at drive opgaver frem på en smidig og inkluderende måde. Du evner at omsætte data til viden, og er i stand til selvstændigt at identificere gode rapporteringspunkter og effektiv omsætning heraf.
En åben og hjælpsom kultur
Du vil indgå i enheden Infrastruktur & Operationel IT sikkerhed, hvor vores vision er et ”Bundsolidt og sikkert fundament med en effektiv leverancemodel” Vi hører til i Ringsted i hjertet af Sjælland. Fra stationen er der 7 minutter på cykel og fra motorvejen er der 2 minutter i bil.
I vores enhed er stemningen positiv, og der er en stor vilje til at hjælpe hinanden. En stærk følelse af fællesskab og samarbejde præger miljøet, hvor alle brænder for at bidrage til sundhedsvæsenet på den bedst mulige måde. Hierarkiet er lavt, hvilket skaber en åben og lydhør kultur, hvor alle føler sig hørt.
Læs mere om vores arbejdsplads her
"Jeg kom personligt til i august 2024, og sikke en rejse det har været! Vi har det rigtig godt sammen i teamet, men også med de andre teams i hele Infrastruktur er vi meget velset. Vi hjælper nemlig med at planlægge på kryds og tværs – ikke kun i Infrastruktur, men nogle gange også på tværs af hele Koncern Digitalisering. Det fede er, at vi er med til at skabe en arbejdsplads, hvor vores forskellige fagligheder går op i en højere enhed, så vi sammen løfter driften til et nyt niveau." – Mathias, Styring og Planlægning
Lyder det som noget for dig?
Vi tilbyder en kop kaffe, hvor du kan komme og høre lidt mere om opgaverne og os. Du kan ringe eller sende en sms til Maja på 20627422 og så finder vi et godt tidspunkt.
Du er også velkommen til at sende os dit CV og en kort beskrivelse af dig selv og din motivation for at søge en af stillingerne via linket øverst.
Der er ansøgningsfrist den 2. juni 2025. Vi afholder løbende 1. samtaler, og 2. samtaler den 10. juni. Tiltrædelse ønskes snarest muligt.
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst mellem regionerne og forhandlingsberettiget organisation. Arbejdstid er 37 timer inkl. frokost med flextidsordning.
Nordens førende indenfor digitalisering i sundhedsvæsenet
Vores mål er ambitiøst: Vi vil være Nordens førende inden for digitalisering. Lige nu står vi over for en spændende fremtid med etableringen af Region Østdanmark i 2027. Du bliver en del af en organisation, der sætter borgerne i centrum – og som arbejder målrettet med at sikre de bedste teknologiske betingelser for borgere, patienter, medarbejdere og samarbejdspartnere.
Lær os bedre at kende
Vores arbejdsplads | Hjemmeside | LinkedIn
Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 21.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.