EPJ-konsulent til support af EPJ SYD på OUH Vil du være med til at gøre en forskel for både patienter og kliniske kollegaer gennem velfungerende IT-løsninger? Brænder du for at yde god support og sikre, at brugerne får mest muligt ud af systemerne? Så er det måske dig, vi leder efter som vores nye kollega i EPJ-supporten på Odense Universitetshospital.
Om stillingen Som EPJ-konsulent bliver du en del af et team, der understøtter hospitalets medarbejdere i brugen af EPJ. Din vigtigste opgave bliver at sikre, at vores kliniske kollegaer oplever en smidig hverdag, når de anvender systemerne.
De primære arbejdsopgaver vil bl.a. bestå af:
- 2. level support til brugere af EPJ
- Fejlsøgning og løsning af henvendelser
- Vejledning og rådgivning i systemets funktioner
- Samarbejde med kollegaer i IT og klinikken om forbedring af arbejdsgange
- Samarbejde med OUHs IT-support, som varetager 1. level support
- Dokumentation og vidensdeling i teamet
Der kan, afhængigt af dine ønsker og kompetencer, derudover tilføjes andre opgaver eller ansvarsområder til stillingen.
Om dig Du er en holdspiller, der trives med at hjælpe andre og sætte deres behov først. Du møder brugerne med tålmodighed og respekt, fordi du forstår at god support handler om både faglig viden og menneskelig forståelse. Samtidig har du blik for, at vi lykkes bedst, når vi spiller hinanden gode som kolleger.
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring med supportarbejde, gerne fra sundheds- eller IT-området
- Har forståelse for kliniske arbejdsgange og kan sætte dig i brugernes sted
- Er serviceminded, tålmodig og god til at kommunikere klart og tydeligt
- Kan bevare overblikket – også når der er travlt
- Er nysgerrig på at lære og har lyst til at udvikle dig sammen med teamet
- Er digital kompetent
Vi tilbyder - Et spændende job tæt på det kliniske miljø, hvor du gør en reel forskel i hverdagen
- En arbejdsplads med høj faglighed og fokus på samarbejde
- Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
- Et engageret team, hvor vi hjælper hinanden og har det godt sammen
Om os På OUH arbejder vi målrettet for at understøtte hospitalets medarbejdere med de bedste IT-løsninger. EPJ er et centralt værktøj i patientbehandlingen, og som en del af EPJ-supporten bliver du en vigtig medspiller i at sikre, at systemet fungerer optimalt for vores kliniske kollegaer.
Praktisk information - Stillingen er på fuld tid med arbejdssted på Odense Universitetshospital.
- Tiltrædelse: 1. december 2025
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Inge Stærkær på telefon: 20473571 eller mail: Inge.Staerkaer@rsyd.dk
Send din ansøgning og CV senest 15. oktober 2025 via Region Syddanmarks jobportal.