RPA-udvikler med stærke samarbejdsevner, interesse for AI og lyst til at nytænke digitale processer

fuldtid
RPA-udvikler med stærke samarbejdsevner, interesse for AI og lyst til at nytænke digitale processer
  • Frederiksberg Kommune
  • 2000 Frederiksberg

Vil du være med til at automatisere og optimere Frederiksberg Kommune? Vil du indgå i et ungt, dedikeret udviklingsteam, der arbejder med at forenkle og automatisere administrativt arbejde ved hjælp af Robotic Process Automation (RPA) og AI? Har du erfaring med eller lyst til at arbejde agilt indenfor Scrum?

Så er rollen som RPA-udvikler i Frederiksberg Kommune noget for dig! Frederiksberg Kommune er ambitiøs, når det gælder digitalisering, og vi har siden 2017 automatiseret mere end 50 manuelle arbejdsgange med RPA på tværs af Frederiksberg Kommune. Vi oplever en stigende efterspørgsel efter automatisering i vores organisation. Derfor søger vi en udvikler, som kan være med til at sikre, at de mange automatiseringspotentialer indfries.

Om dig

Vi søger en kollega, der er motiveret til at indgå i og udvikle vores Optimeringsteam. Du har erhvervserfaring fra en lignende stilling eller er nyuddannet fra en it-faglig/teknisk uddannelse. Vi forventer, at du kender grundlæggende programmeringsprincipper og har kompetencer indenfor RPA – og det er en fordel, hvis du har erfaring med Microsoft Power Platform, særligt Power Automate og/eller Power Automate Desktop.

Derudover er vi på udkig efter en kollega, der har interesse for:

  • Udvikling af nye robotprocesser
  • Modning og scoping af nye robotønsker i tæt samarbejde med kollegaer i hele organisationen
  • Dataanvendelse og anvendelse af API’er
  • Kendskab til Microsoft Power Platform, SQL, PowerShell, Python, .NET, JavaScript mm.
  • Drift af automatiseringer
  • Evt. at udvide dine kompetencer i retning af digitale assistenter/agenter med AI

Samtidig er det vigtigt, at du er god til at tale med en bred vifte af fagligheder og trives i en udadvendt rolle, hvor du kommer til at have et tæt samarbejde med fagspecialister i organisationen. 

Som person er du:

  • Selvstændig og initiativrig
  • Vedholdende og ikke bange for at udfordre status quo
  • Kendetegnet ved en positiv indstilling til samarbejdspartnere og opgaver 
  • Motiveret for at lære og afprøve nye ting
  • Nysgerrig i forhold til at gå nye veje og udnytte nye teknologier

Stillingens fokus er primært på RPA-udvikling og drift, men alt efter kompetencer og interesser kan du også blive inddraget i andre af kommunens projekter om ny teknologi og digital transformation. Uanset hvad ser vi frem til at give dig en grundig introduktion til opgaverne og organisationen.

Om os 

Optimeringsteamet er et lille, ungt team, der har arbejdet aktivt med Scrum i et års tid. Ud over RPA arbejder vi også med udvikling af digitale assistenter/agenter med AI. Vi arbejder tæt sammen om opgaverne, og fokuserer på medejerskab hos hele teamet, så vi kan lære af hinanden og få bygget de bedste løsninger.

Optimeringsteamet er del af afdelingen Digitalisering & IT i Frederiksberg Kommune. Du vil have en bred snitflade til både de andre IT-teams og til vores mange forskellige forvaltningsområder i kommunen. I hverdagen vil du have kontakt med organisationen bredt fra slutbrugere til chefer.

Løn og ansættelsesforhold 

Du vil blive ansat efter gældende overenskomst med mulighed for forhandling af løn. Der er tale om en fast stilling på fuld tid (37 timer om ugen). Stillingen ønskes besat med start d. 1. januar 2026. 

Yderligere oplysninger 

Du kan få mere information om stillingen hos teamleder Ida Marie Mondrup på telefon 2898 2166. Vi skal have din ansøgning senest søndag d. 19. oktober 2025. Vi holder ansættelsessamtaler 22.-24. oktober 2025.


Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.

Log ind