Vejleder til NEG Online - Nordvestsjællands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser
Bliv en del af NEG Online - vores afdeling for online Uddannelser. Eleverne kan læse merkantile grundforløb EUD, EUX, EUS til butik, handel og detail, og nu også HF enkeltfag.
Jobbet er ikke et traditionelt vejlederjob, hvor elever booker tid og kommer forbi kontoret til en studievejledersamtale. Du bliver den, der skal gribe og følge op på tilmeldinger og henvendelser fra potentielle elever. Du skal skabe kontakt, så kommende elever får søgt ind på rette uddannelse. Samtidig skal du sikre, at administrationen har alle oplysninger, som skal til for, at eleven kan optages.
Vi søger en udadvendt, opsøgende og proaktiv vejleder
· Du har allerede en baggrund som vejleder, ideelt set med merkantile uddannelser eller HF
· Du skal trives med en meget omskiftelig hverdag med telefoner, mailopfølgning, meritvurderinger, afkortning, optagelsessamtaler. Vægten er på opgaver omkring optaget af elever - ikke på traditionel gennemførelsesvejledning
Du er udadvendt og trives med at tage initiativ og ringe til eleverne
Du er systematisk og forstår vigtigheden af en god datadisciplin
Stillingen er en forøgelse af vores nuværende vejledergruppe.
Dine opgaver bliver blandt andet...
· Aktivt at sikre optaget ved ringe til og følge op på potentielle elever, der har tilmeldt sig eller vist interesse via kontaktformular på hjemmeside eller kontakter skolen på telefon, herunder vejlede om uddannelsesmuligheder, hjælpe dem trygt gennem ansøgningsprocessen (og kunne guide potentielle elever til at søge via optagelse.dk)
· Sikre at eleven opfylder adgangskravene, har adgangsgivende eksamen, har uddannelsesklip m.m. samt sikre, at eleven har forståelse for uddannelsen og uddannelsens krav
· Afdække grundlag for og vurdere eventuel merit og længde af uddannelsesforløb og udarbejde realkompetencevurderinger på EUD elever
· Løbende opdatere og eksportere liste med elever, der skal starte den kommende uge (vi har holdopstarter hver uge – året rundt)
· Undervejs i uddannelsen bistå med at vurdere perspektivet i skifte af uddannelsesretning for elever, der ønsker det, bistå med at vurdere perspektivet i, om en elev har gavn af en ny start på uddannelsen og bistå med at vurdere perspektivet i færdiggørelse af uddannelsen for elever, der er udfordrede på studieaktiviteten
· Bistå med administrative procedurer
· Evt. passe telefonen uden for normal kontortid. Åbningstiden er dagligt kl. 8-20 hverdage, og kl.10-20 i weekender.
Vi forestiller os, at du
Er god til at skabe tillid og relationer gennem samtaler
Er systematisk og har sans for at dokumentere og holde styr på processer
Har flair for IT og kan navigere sikkert i en række digitale systemer og skifte ubesværet mellem dem
· Du er vejlederuddannet eller har tilsvarende kompetencer opbygget gennem erfaring.
Vi tilbyder
En fast stilling på fuld tid i et dynamisk online miljø
En central rolle, hvor du gør en forskel for elevernes uddannelsesstart og forløb
Et engageret team af kolleger og et tæt samarbejde på tværs af organisationen
En arbejdsplads i udvikling, hvor online uddannelse er i fokus,
Tiltrædelse snarest muligt og senest den 1. december 2025.
Hør mere om jobbet hos Uddannelsesleder Michael Jensen, mail: micj@neg.dk, eller direkte telefon: 23493952.
Søg jobbet
I din ansøgning er vi interesseret i, at du beskriver:
· Hvordan du arbejder proaktivt med opfølgning på henvendelser
· Hvordan du overholder datadisciplin og registrering
· Din fleksibilitet i forhold til arbejdstider
Ansøgningsfrist tirsdag den 20.10.2025 kl. 8.00.
Samtaler vil blive afholdt løbende.
Send ansøgning via følgende ansøgerlink: https://apps.hrmeasy.dk/NEG/hrmeasy_recruit_neg.nsf/Jobapply?openform&parentid=FEA87ED002412998C1258D16002F61B0
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 101 af 1. februar 2007.
Der er gode muligheder for at arbejde hjemme i den normale kontortid (og du skal ikke at være på skolen, hvis du har telefonvagt). Man skal minimum arbejde på adressen Absalonsvej 20, 4300 Holbæk 1 x ugentligt (onsdage).
Alle interesserede uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge.