Vil du være med til at styrke livslang læring og kompetenceudvikling i både den private og offentlige sektor?
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole søger en engageret og relations-stærk vejleder til en nyoprettet stilling, hvor du får en central rolle i bidrage til at udvikle og gennemføre vores vejledningsindsats inden for videregående voksen-, efter- og videreuddannelse (VVEU).
Om os
Hos UCL har vi en ambition om aktivt at bidrage til en balanceret og bæredygtig arbejdsmarkedsudvikling. Vi arbejder målrettet med livslang læring og tilbyder kompetenceudvikling til både offentlige og private virksomheder.
Et vigtigt fokusområde er at styrke vores vejledningsindsats, så endnu flere medarbejdere og virksomheder får glæde af de muligheder, VVEU-området rummer.
Om stillingen
Som vores nye konsulent bliver du en nøgleperson i arbejdet med at øge deltagelsen i VVEU.
Dine primære opgaver bliver vejledning af virksomheder og organisationer samt ansatte i disse i UCL’s geografiske område med fokus på at øge deltagelsen i VVEU.
Samarbejde med interne og eksterne interessenter – herunder uddannelsesinstitutioner, brancheorganisationer og virksomheder – for at skabe et fælles overblik over VVEU-muligheder og sikre sammenhæng i tilbuddene.
Udvikling af nye initiativer og partnerskaber, der styrker vores rolle som en aktiv og strategisk samarbejdspartner for erhvervsliv og offentlige organisationer.
Din profil
Vi søger en person, der både kan tænke strategisk og agere praktisk. Du motiveres af at skabe relationer, bygge bro mellem behov og løsninger – og få ting til at ske.
Du har:
Dine personlige kompetencer
Vi lægger vægt på, at du trives med selvstændigt ansvar og kan navigere i et komplekst organisatorisk landskab.
Du er en relationel samarbejdspartner, der skaber tillid og engagement – både internt og eksternt.
Du har solid organisationsforståelse og kan begå dig på tværs af sektorer og kulturer samt tænker udviklende og nytænkende, men altid med respekt for eksisterende praksis og samarbejdsflader.
Vi tilbyder
En mulighed for at præge en vigtig indsats i en organisation med stor samfundsmæssig betydning.
Et inspirerende og fagligt miljø med dedikerede kolleger, hvor samarbejde, udvikling og arbejdsglæde går hånd i hånd.
Fleksibilitet, tillid og en arbejdsplads, der værdsætter initiativ og ansvar.
Ansættelse
Ansættelsen sker i henhold til ”Cirkulære om overenskomst for akademikere i staten”. Skulle du have en anden baggrund, ansættes du i henhold til gældende overenskomst.
Du bliver ansat den 1. januar 2026 på 37 timer i gennemsnit pr. uge.
Dit primære arbejdssted vil være Seebladsgade 1, 5000 Odense C.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål vedr. stillingen er du velkommen til at kontakte Kim Hass Rubin på mobil 2491 9175.
Du kan læse mere om UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole og vores uddannelser på www.ucl.dk.
Ansøgning
Finder du jobbet interessant, bedes du uploade din ansøgning, CV og uddannelsesbeviser senest den 24. november 2025.