Vi søger dig, der er uddannet pædagog og stortrives med at arbejde i både skole og SFO.
Ulstrup Skole ligger i naturskønne omgivelser i Favrskov Kommune – lige midt imellem Aarhus, Silkeborg, Randers og Viborg. Vi har ca. 350 elever i 0.-9. klasse, og ca. 150 af dem er indskrevet i SFO. Vi er ca. 40 medarbejdere, der får hverdagen til at spille.
Vores tre nye værdier – læring, fællesskab og faglighed – er netop vedtaget i skolebestyrelsen. Dem skal vi sammen levendegøre i skole og SFO efter sommerferien, og derfor er det vigtigt for os, at du kan se dig selv i dem. Værdierne hænger ganske fint sammen med det kommunale fokus på fællesskaber for alle.
Ulstrup Skole emmer af ordentlighed, arbejdsomhed og omsorgsfuldhed. Vi vil rigtig gerne hinanden kollegialt, men mest handler det om børnene og deres forældre. Vi har en kultur, hvor vi gerne skaber nye og samtidig vedligeholder traditioner i en omskiftelig verden.
Vi søger en uddannet pædagog på fuld tid fra 1. august 2025. Stillingen, der er fast, er ledig, fordi en af vores andre pædagoger skifter arena internt på skolen. Du skal ville både skole og SFO. I skoledelen vil du typisk arbejde sammen med en lærer i undervisningen. Et sted, hvor det er vigtigt, at du bringer dine faglige kompetencer i spil. I SFO arbejder vi aktivt sammen med børnene om et flot dagligt udbud af forskellige aktiviteter. Vi har superfine og hyggelige faciliteter både ude og inde.
Yderligere oplysningerDin daglige mødetid vil ligge mellem kl. 6 og 16.45.
Hvis du vil vide mere om vores skole og SFO, er du meget velkommen til at kontakte skoleleder, Annika Østergaard på telefon 22 32 06 67 eller indskolingsleder, Jan Pedersen, på telefon 30 34 04 16.
Løn ifølge overenskomst med BUPL.
Vi giver også gerne en rundvisning og en kop kaffe – bare du ringer, inden du kommer.
Vi holder samtaler fredag 27. juni efter kl. 14.
Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk