Om jobbet
Vi søger en ny pædagog til vores skolefritidsklub på matrikel Bistrup til en stilling som koordinator af vores klub og som pædagog på mellemtrinnet.
Søholmskolen er en sammenlagt skole af to matrikler, Bistrup og Toftevang, og vi har SFO ogSFK på begge matrikler. Denne stilling er placeret på Bistrup.
Du vil få funktionen som koordinator af vores klubtilbud for 4. og 5. klasse.
I denne opgave ligger koordination af aktiviteter i samarbejde med kollegaerne, udarbejdelse af ugebreve til forældrene og tæt sparring om indhold og rammer med afdelingslederen. Du vil som pædagog med koordinerende funktion få stor indflydelse på at udvikle vores klubtilbud, så har du erfaringer eller gode ideer, så vil det være værdsat.
Stillingen har endivdere skoletimer i en mellemtrinsklasse.
Vores SFKér er et dejligt sted at være barn (og voksen), og vi leder efter dig, der med krativitvet og gode ideer vil være med til at skabe det gode, trygge og sjove børnemiljø. Hver dag kommer eleverne for at lege, spille, lave mad på bål, være kreative eller være en del af de andre sjove periodevise projekter, der sættes i gang. Hvert år deltager alle børnene i SFK'en i Rudersdals kommunes børnefestival - Hop og Rock.
Dine timer i undervisningen vil altid være sammen med en anden voksen, og du vil få en aktiv rolle i at understøtte de læringsaktiviteter, som I planlægger til klasserne. Der arbejdes meget på tværs på årgangene, og vi vægter dette fællesskab på tværs rigtig højt. Det betyder, at du vil indgå i et fællesskab, hvor videndeling, fleksibilitet og fælles ansvar er i fokus. Vi lægger stor vægt på, at både børn og voksne oplever sig som en del af et større fællesskab, hvor vi løfter i flok og støtter hinanden i hverdagen.
Stillingen er på 37 timer.
Din profil
Du er uddannet pædagog - gerne med erfaring - og du har lyst til at arbejde med skolens børn - både i undervisningstiden og i fritiden. Stilligen byder på en alsidig hverdag, hvor du bliver en vigtig del af børnenes udvikling og trivsel. Hos os er samarbejdet mellem pædagoger og lærere en naturlig del af hverdagen. Pædagogernes faglighed er værdsat, og du indgår i et årgangsteam, hvor du deltager i teammøder og bidrager til et fælles blik på elevernes læring og trivsel.
Vi lægger vægt på et stærkt kollegialt fællesskab, hvor de voksne omkring børnene arbejder tæt sammen og understøtter hinanden i opgaven.
Du har en positiv tilgang til både undervisning og fritid og du forstår vigtigheden i at kommunikere med både kollegaer og forældre. Du er optaget af børnenes interesser og spor, og det er vigtigt for os at du har blik for børns perspektiver og kan omsætte deres nysgerrighed til meningsfulde aktiviteter.
Din åbenhed, fleksibilitet og vilje til at lære og udvikle dig vil være værdsat i vores skolemiljø.
Om os
Søholmskolen består af to matrikler, Toftevang og Bistrup. Skolen er beliggende i grønne områder i Birkerød i Rudersdal kommune og har cirka 850 elever og omkring 110 medarbejdere.
Vi ønsker, at motivere eleverne til at gennemføre deres skoleforløb med succes ud fra den enkeltes styrker og formåen. Som en del heraf søger vi at skabe undervisning, der engagerer eleverne og forbereder dem til fremtidens krav og udfordringer. Vi arbejder med problembaseret læring på hele skolen, hvilket blandt andet peger frem mod en samlet udskoling, hvor PBL er en bærende arbejdsform.
Skolen har SFO og SFK på begge matrikler. Der er et samarbejde på tværs, og der er fælles pasning i 2- 3 uger i sommerferien.
Søholmskolen er både noget nyt og noget gammelt, da de to matriklers traditioner og fællesskab søges fastholdt, samtidig med at Søholmskolens fælles værdier og traditioner udvikles.
Skolen arbejder med en organisering i årgangsteam, og professionelle læringsfællesskaber er et grundlæggende element i skolens måde at tænke samarbejde på. Vi tror på, at når vi gør det sammen – og når vi selv som professionelle er i læring – så opstår det gode børneliv.
Ansøgning, samtale og kontakt
Såfremt du ønsker at høre mere om stillingen er du velkommen til at kontakte Karin Grüttner, skoleleder, på 72684848 eller Karen-Marie Gorsø, afdelingsleder for 0.klasse, SFO og SFK, på 72684726.
Ansøgningsfrist
Der er ansøgningsfrist d. 26.10. 2025. Samtaler afholdes løbende.
Stillingen er til start pr. 28.10. 2025