Brænder du for børns trivsel, pædagogisk udvikling og stærkt samarbejde?
Er du en struktureret og nærværende leder, der både kan motivere medarbejdere og bidrage aktivt i hverdagen? Så er det måske dig, vi søger som ny afdelingsleder for SFO’en på Sennels Skole!
Om stillingenSom afdelingsleder for skolens SFO bliver du en central del af skolens ledelsesteam sammen med skolelederen. Du får ansvar for både den faglige og personalemæssige ledelse af SFO’en og skal være det pædagogiske og administrative bindeled mellem skole og fritidstilbud.
Vi arbejder ud fra værdierne fællesskab, trivsel og dannelse, og vi tror på, at et tæt samarbejde mellem skole og SFO skaber den bedste hverdag for børnene.
Stillingen rummer en varieret opgaveportefølje, hvor ca. 40 % af arbejdstiden er dedikeret til ledelse af SFO, mens de resterende 60 % fordeles mellem tilstedeværelse i SFO og undervisning. Har du undervisningskompetencer – gerne i matematik eller andre skolefag – ser vi det som en stor fordel, da det styrker den faglige sammenhæng og det kollegiale samarbejde.
Dine primære opgaver- Varetage den faglige og personalemæssige ledelse af SFO’en.
- Understøtte den daglige pædagogiske praksis bl.a. gennem aktiv tilstedeværelse.
- Sikre høj faglig kvalitet og udvikling af pædagogiske aktiviteter.
- Undervise i relevante skolefag afhængigt af kompetencer og skolens behov.
- Samarbejde tæt med SFO-personale, lærere og skoleleder om en sammenhængende hverdag.
- Skabe et tillidsfuldt og konstruktivt samarbejde med forældre.
Vi forventer, at du- Har en pædagogisk uddannelse og gerne erfaring med ledelse.
- Har undervisningskompetencer og lyst til at undervise gerne i matematik eller andre skolefag.
- Er struktureret, systematisk og metodisk i din tilgang.
- Har en naturlig autoritet og evne til at skabe tillid og respekt.
- Er positiv, energisk og har humor som en del af din ledelsesstil.
- Trives med samarbejde på tværs af faggrænser og ser styrken i fælles løsninger.
Om Sennels SkoleSennels Skole er en folkeskole i Thisted Kommune med 156 glade elever fra 0. til 6. klasse. Skolen ligger naturskønt i en landsby tæt på skov og strand og har 22 engagerede medarbejdere. Vi vægter det gode samarbejde og har fokus på trivsel, fællesskab og dannelse – både for børn og voksne.
Løn- og ansættelsesvilkårLøn og ansættelse sker efter gældende overenskomst og principper for Ny Løn.
Ansøgere må forvente, at der indhentes børneattest.
Ansættelsesdato: 1. januar 2026
Stillingen: 37 timers fast stilling
Har du lyst til at se skolen?Du er meget velkommen til at kontakte skoleleder John Linde på telefon 20 12 45 35. Vi inviterer dig gerne til en rundvisning og en uformel snak, så du kan få en fornemmelse af hverdagen, stemningen og samarbejdet på Sennels Skole.
Ansøgningsfrist:Mandag den 3. november 2025.
Samtaler: Vi afholder samtaler onsdag den 12. november 2025.
Vi glæder os til at høre fra dig og modtage din ansøgning!