Hos Tolstrup & Hvilsted vil du blive en del af et dynamisk team på 18 kollegaer, der arbejder med rådgivning indenfor udbud, indkøb og kontraktstyring i den offentlige sektor i alle dele af udbudslovgivningen.
Vi søger en detaljeorienteret og kvalitetsbevidst person, der kan hjælpe os med at blive endnu bedre til det, vi allerede er fremragende til. Stillingen kræver, at du er systematisk, grundig og metodisk. Du skal kunne lide at arbejde inden for et fagspecifikt ekspertiseområde og have den udholdenhed, der skal til for at følge en opgave helt til dørs. Du skal have lyst til at hjælpe den offentlige sektor med at lykkedes med udbud- og indkøbsprojekter og kunne indgå i værdiskabende relationer med vores kunder.
Vi søger en engageret kollega, der er motiveret af at gøre en forskel, og som ønsker at udvikle sig både fagligt og personligt. Erfaring med området er en fordel, men ikke et krav – din vilje og lyst til at lære og skabe værdi er det vigtigste.
Du vil få ansvar for dine egne opgaver, som tilpasses dit erfaringsniveau, og du vil opleve en afvekslende hverdag med spændende projekter.
Du vil passer perfekt, hvis du:
Vi tilbyder:
Om os
Hos Tolstrup & Hvilsted er vi eksperter i indkøb og udbud. Vi er førende på markedet og arbejder blandt andet med nogle af de største og mest komplekse projekter i den offentlige sektor, både i Danmark og Grønland.
Vi tror på, at vores erfaringer og viden løfter anskaffelsesprocesserne til nye højder, og hver dag arbejder vi på at blive endnu bedre og holde os blandt de bedste inden for indkøb og udbud.
I vores verden kræver det at arbejde med indkøb, at man har god strategisk forståelse og et stærkt hold af kollegaer til vidensdeling, sparring og inspiration. Vi tror på, at vi bliver dygtigere sammen og at vi udvikler os både fagligt og personligt sammen med hinanden og vores kunder.
Vores værdier er respekt og ordentlighed – og det ses i alt, hvad vi gør, og i alle vores relationer.
Vi tror på, at mennesker yder bedst, når de trives, så vi sætter stor pris på en god balance mellem arbejde og fritid.
Arbejdssted
Du vil blive tilknyttet vores kontor i enten Risskov eller Søborg. Da vores kunder er spredt over hele landet, skal du være indstillet på en vis rejseaktivitet.
Tiltrædelse
Efter aftale.
Ansøgning og kontakt
Lyder det som noget for dig? Så send din motiverede ansøgning med relevante bilag til administrationschef Heidi Knudsen på hk@tohv.dk, Senest den 18. august 2025.
Vi forventer, at der afholdes samtaler den 21. og 22. august 2025 i Risskov.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte partner Per Tolstrup på tlf. 53642240 eller partner Søren Hvilsted på tlf. 53643240.
Vi glæder os til at høre fra dig!