Konsulent/specialkonsulent til brugerinvolvering i Bygherrefunktionen i Sundhedsstrategisk Planlægning, Regionshuset i Sorø

fuldtid
Konsulent/specialkonsulent til brugerinvolvering i Bygherrefunktionen i Sundhedsstrategisk Planlægning, Regionshuset i Sorø
  • Region Sjælland
  • Alleen 15, 4180 Sorø

Vil du være med til at skabe værdi i fremtidens sundhedsvæsen?

Vi søger en konsulent til bygherrefunktionen i Sundhedsstrategisk Planlægning, som skal udvikle og understøtte brugerinddragelse i byggeprojekter mhp. at sikre at brugernes behov og ønsker også indgår i konkrete løsninger.

Har du en skarp analytisk sans og en passion for brugerinddragelse? Så er du måske vores nye kollega!

Vi søger en handlekraftig konsulent, der kan udvikle, understøtte og drive vores arbejde med brugerinddragelsesområdet på byggeområdet.

Om os

Bygherrefunktionen i Region Sjælland er forankret i det tværgående center Sundhedsstrategisk Planlægning (SSP). SSP har arbejdsplads i Regionshuset i Sorø, og vi er cirka 80 medarbejdere, som fordeler sig således: Ledelsessekretariat, Patientvejledning og Sundhedsjura, Planlægningsenheden, Enhed for Kvalitet og Forbedringer samt Koncern Byg.

Vi har en bred opgaveportefølje og betjener en række politiske- og faglige udvalg. Gennem vores arbejde understøtter vi både regionens politiske ledelse og virksomhedsområder og samarbejder med regionens sygehuse, psykiatri og øvrige koncerncentre. Vi arbejder blandt andet med sygehus- og og sundhedsplanlægning, sundhedsjura, patientvejledning, kvalitetsudvikling, patientsikkerhed, sygehusbyggerier og kliniske udviklingsprogrammer.

Vores overordnede ambition er at levere sagsbehandling, strategi- og udviklingsarbejde på et højt fagligt niveau, hvor vi med udgangspunkt i borgernes behov sætter strategisk retning for et bæredygtigt sundhedsvæsen i Region Sjælland.

Vi ønsker at være en eftertragtet samarbejdspartner inden for vores faglige områder, og vi er optaget af at skabe sammenhæng på tværs, stærk tværfaglighed og datadrevne forbedringsprocesser. Vi arbejder med at omsætte nationale mål til robuste lokale løsninger, og vi lægger vægt på at være en attraktiv arbejdsplads, hvor medarbejdernes trivsel er et prioriteret mål.

Om Koncern Byg

Bygherrefunktionen beskæftiger sig med en bred opgaveportefølje inden for alle grene af byggerier. Du vil i Koncern Byg indgå i en enhed på pt. 10, hvor du skal bidrage til at udvikle og modernisere afdelingens funktion som bygherre for byggerier primært for sundhedsvæsnet i Region Sjælland. Det er vores forventning, at vi inden for et års tid skal være op til 15 personer til at varetage opgaven som bygherre med projektledelse og hjemtag af opgaver fra de eksterne rådgivere på strategiske fagområder.

Denne stilling er en ny stilling i Koncern Byg og en del af hjemtaget fra eksterne rådgivere.

Dine primære opgaver er:

  • Udvikling af standardiseret metode til at behovsafdække brugernes behov som krav til byggeprojekter

  • Understøtte og gennemføre brugerprocesser som bindeled mellem klinikken og byggesporet.

  • Projektleder på delprojekter på tværs af regionens byggeprojekter, f.eks. planlægning og indkøb af bygherreleverancer.

Vi tilbyder dig

  • Et højt fagligt niveau i en spændende enhed, der vægter faglighed og samarbejde højt.

  • Stort ansvar og frihed i opgaveløsningen og gode muligheder for at lære og udvikle dig selv og din indsigt i sundhedsvæsenet samt driften af store offentlige organisationer.

  • Et uformelt arbejdsmiljø præget af stort fagligt engagement.

Vi forventer, at du:

  • Har en sundhedsfaglig baggrund,

  • Har erfaring med projekt- og processtyring inden for byggeri.

  • Har gode samarbejdsevner og en imødekommende tilgang til arbejdet og kollegaerne

  • Har gode relationelle kompetencer og udviser stor lydhørhed og evne til at inddrage andre.

  • Kan navigere i forskellige synspunkter og finde løsninger gennem dialog.

  • Er struktureret, skaber overblik og har sans for detaljen.

  • Er udadvendt, serviceminded og imødekommende og kommunikerer klart.

  • Har viden og interesse om brugerinddragelse og gerne for klinisk- og patientforløbstankegangen.

  • Er en dygtig kommunikator, både skriftligt og mundtligt.

Løn- og ansættelsesvilkår

  • Stillingen er en fuldtidsstilling med tiltrædelse den 1. december 2025 eller snarest muligt

  • Arbejdssted: Regionshuset i Sorø med mulighed for op til to ugentlige hjemmearbejdsdage

  • Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst og dine kvalifikationer

  • Der er flekstidsordning i Regionshuset

Ansættelsessamtale

Vi forventer at afholde samtaler fredag den 17. oktober 2025.

Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 21.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.

Log ind