To IT-medarbejdere til ServiceNow-team i Banedanmark

fuldtid
To IT-medarbejdere til ServiceNow-team i Banedanmark
  • Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43
  • Carsten Nieburhs Gade 43, 1577 København V
Vil du være en del af Banedanmarks nye applikationsstyringssektion og arbejde med styringen af ServiceNow-platformen i Banedanmark?

I IT Forretningsudvikling har vi bl.a. ansvaret for applikationsstyring af vores forretningskritiske- og administrative IT-systemer. Vi har meget at se til, og der er en stigende efterspørgsel på vores leverancer. Vi søger derfor to nye kollegaer, som skal være med til at sikre kvaliteten af vores ydelser.

Du får et spændende job med engagerede kolleger i en ny central applikationsstyringssektion, som skal varetage vores vigtige applikationer og underliggende platforme. Lige nu står vi for at skulle implementere applikationsstyringsmodellen for bl.a. ServiceNow- og Bentley-platformen, og sektionen vil løbende overtage ansvaret for yderligere applikationer og platforme.

Samtidig får du mulighed for at bringe din faglighed i spil i en central rolle med fokus på vedligehold, udvikling og styring af Banedanmarks ServiceNow-platform.

Bidrag til videreudvikling af Banedanmarks ServiceNow-platform

I Banedanmark anvender vi ServiceNow til understøttelse af vores ITIL-processer, og platformen anvendes desuden bredt i organisationen til procesunderstøttelse. Du vil blive en del af Banedanmarks ServiceNow-team, som har ansvaret for support, vedligehold og videreudvikling af platformen og understøttelse af forretningen med ServiceNow-løsninger. Du skal implementere, sikre og vedligeholde interne processer og retningslinjer for styring af den fortsatte udvikling af ServiceNow-anvendelsen i Banedanmark. Du er med til planlægning og deltager løbende i governance-møder på tværs af organisationen.

Jobbet indebærer samtidig analyse af forretningsbehov, rådgivning og design på områder, hvor Banedanmark kan procesoptimere og systemunderstøtte arbejdsprocesser.

Du kommer til at arbejde med et eller flere af følgende områder:

  • Applikationsforvaltning
  • Procesarbejde med fokus på systemunderstøttelse af forretningsprocesser
  • Udvikling og implementering af løsninger i ServiceNow-platformen
  • Andre applikationer, hvis tiden tillader det
  • Implementering af datamodeller i ITSM-systemer
  • Sparring med vores eksterne udviklere om overordnet designarkitektur, sikkerhedsstruktur samt nye implementeringer
  • Leverandørstyring (da vi ikke varetager udvikling selv)
Vi søger to strukturerede og imødekommende teamplayers

Vi søger to ServiceNow medarbejdere:

  • En seniorprofil med flere års erfaring med ServiceNow
  • En juniorprofil (nyuddannet, men gerne med noget erhvervserfaring), og som har en vis erfaring og indsigt i ServiceNow (dette er dog ikke et krav). Du vil få hjælp til at udvikle din faglighed igennem kurser og sidemandsoplæring.
Du trives i en hverdag præget af alsidige opgaver, hvor samarbejde og sparring er grundlæggende for vores succes. Du har en detaljeorienteret og struktureret tilgang til dit arbejde og evner at arbejde agilt. Du er en god kommunikator både skriftligt og mundtligt, som målretter din kommunikation til modtageren. Dit arbejde er præget af kvalitet og præcision, og du er fleksibel og sørger for at opgaverne bliver løst til aftalt tid.

Som person er du vedholdende og god til at bevare overblikket. Arbejdsopgaverne kræver, at du er ansvarlig og følger egne opgaver til dørs, samtidig med at du nemt indgår i samarbejde med andre.

Du trives i en tværgående og koordinerende rolle med en bred kontaktflade i samspil med såvel brugere som leverandører. Det er derfor vigtigt, at du er serviceminded og imødekommende i dit møde med andre.

Du vil have en høj grad af frihed i arbejdet, og det er derfor vigtigt, at du er god til at sætte struktur på opgaver og formår at etablere faste procedurer for dine arbejdsopgaver.

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men vi forventer, at du har it-faglige kompetencer, teknisk indsigt samt en helhedsorienteret tilgang til applikationsstyring. Du har er­­faring med IT Service Management (evt. ITIL-certificeret) i et integreret IT-drifts­miljø.

Din nye arbejdsplads

IT Forretningsudvikling består af knap 80 medarbejdere og har ansvaret for applikationsstyring og udvikling af Banedanmarks forretnings- og administrative IT-systemer. Vi rådgiver forretningsområder om udvikling og brug af informationsteknologi til blandt andet effektivisering og understøttelse af forretningsprocesser. Ligeledes indgår vi i et tæt samarbejde med vores andre kolleger i IT.

Vi er fagligt engagerede, og vi løser vores opgaver gennem en uhøjtidelig omgangstone og med plads til at dele viden og at samarbejde. Der er gode muligheder for faglig udvikling og ledelsen involverer sig i realiseringen af vores fælles og personlige mål.

Vi kan desuden tilbyde fitnessrum, Falck Health Care sundhedsordning og mulighed for at arbejde hjemmefra i perioder, hvor opgaverne tillader det.

Løn

Som akademiker ansættes du efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og AC.

For HK er ansættelsen omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Skatteministeriet og HK/SAMDATA, Danmark samt protokollat for kontorfunktionærer ansat ved Banedanmark.

Som udgangspunkt er stillingerne placeret i løngruppe 4 for juniorprofilen og løngruppe 5 for seniorprofilen. Den endelige lønindplacering beror på en vurdering af de individuelle kompetencer og kvalifikationer. Udover basislønnen kommer pension og eventuelle lokale tillæg.

Ansøgning og kontakt

Vil du vide mere, så kontakt sektionschef Erik Helms på mobil 29 23 56 20. Send os din ansøgning og CV hurtigst muligt, vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtaler løbende.

Går du videre fra de indledende samtaler, vil der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.

Log ind