Glædelige begivenheder giver anledning til forandringer i vores team, da én af vores kirketjenere skal starte på en ny uddannelse, og en anden venter familieforøgelse. Derfor søger vi to nye kollegaer til Grundtvigs Kirke – én til en fast stilling med start 1. september 2025 og én til et barselsvikariat med tiltrædelse 1. november 2025. Da der er tale om et barselsvikariat, forventes ansættelsen at vare frem til og med oktober 2026.
Begge stillinger er på 37 timer pr. uge.
Start som kirketjener i et team med fælles ansvar og fælles glæde
Grundtvigs Kirke er et stort hus, men en lille arbejdsplads. Vi har i dag et team af ansatte, der kan varetage de opgaver, der skal til, for at vi kan gøre det bedste for de mange mennesker, der bruger Grundtvigs Kirke – menigheden, turister, folk fra lokalområdet og de mange frivillige, der også gerne giver en hånd med.
Hos os arbejder vi indimellem på tværs af faggrænser og hjælper hinanden – uanset om opgaven formelt hører til ens stilling eller ej. Det er vigtigt for os at skabe en hyggelig og omsorgsfuld arbejdsplads, hvor vi har det godt sammen og løfter i flok.
Grundtvigs Kirke er en travl arbejdsplads med mange kirkelige handlinger, rundvisninger og arrangementer.
Hvis du trives i en hverdag, hvor ingen dage er ens, så er du måske én af vores to nye kollegaer.
Dine opgaver som kirketjener vil bl.a. være:
Vi lægger vægt på, at du:
Vi tilbyder:
Vil du være en del af vores arbejdsfællesskab?
Så glæder vi os til at høre fra dig!
Ansættelsen er som udgangspunkt omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-S) og Organisationsaftalen for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener eller graver indgået mellem Kirkeministeriet og Danmarks Kirketjenerforening og det tilhørende protokollat for kirketjenere. Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.
Nuværende tjenestemandsansatte kirketjenere har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.
Hvis den, der ansættes i stillingen, ikke har gennemført den obligatoriske uddannelse for kirketjenere, er det en betingelse, at denne gennemføres indenfor to år efter ansættelse.
Årslønnen aftales indenfor intervallet 314.439,23 – 395.961,60kr. (nutidskroner)
Lønnen kvoteres i overensstemmelse med ansættelsesgraden.
Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Danmarks Kirketjenerforening.
Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 32.183,78 kr. (nutidskroner). OK-tillæg på 1.356,40 (nutidskroner) pr. år.
Alle beløb er i nutidskroner og kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, som ikke er besvaret i dette opslag, er du velkommen til at kontakte daglig leder Gitte Blom Christensen pr. mail: gbc@km.
Der besvares ikke henvendelser pr. telefon.
Ved ansættelse vil der blive indhentet referencer og børneattest. Der er en prøvetid på 3 måneder.
Ansøgning med relevante bilag sendes i samlet pdf senest mandag d. 18. august 2025 på mail til: 7064fortrolig@sogn.dk.
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 35.