Brænder du for innovation, samarbejde og projektskabelse? Har du erfaring med at skabe samarbejde mellem virksomheder og universiteter? Har du evner inden for innovationssamarbejder, netværksopbygning og projektledelse? Har du stærke kommunikationsevner og lyst til at skabe relationer og aktiviteter, der bygger bro mellem virksomheder og akademiske miljøer?
Så er du en af vores kommende kollegaer i Sønderborg hvis primære opgave bliver at styrke samarbejdet mellem Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet (TEK SDU) og omverdenen, herunder at understøtte overgangen fra studie til arbejdsliv.
Om TEK Innovation
TEK Innovation er en enhed under Det Tekniske Fakultet på SDU, der arbejder for at styrke samarbejdet mellem universitetet og det omgivende samfund. Vi understøtter forskere, undervisere og studerende i at etablere og udvikle forsknings- og innovationssamarbejder med både private og offentlige virksomheder. Gennem rådgivning, netværk og konkrete aktiviteter bygger vi bro mellem akademiske miljøer og erhvervsliv.
Om stillingerne
Vi søger to engagerede og kompetente kolleger, som skal bygge bro mellem universitetet og omverdenen. Formålet er at facilitere og udvikle samarbejdet imellem forskere og studerende på Det Tekniske Fakultet og erhvervslivet." Det betyder, at du skal kunne navigere i et højt fagligt miljø, hvor hverdagen byder på interaktion med mange forskellige aktører – fra forskere og studerende til virksomheder og samarbejdspartnere. Gennem konkrete aktiviteter, projekter og events er du med til at skabe værdi og samarbejde på tværs af sektorer.
Primære arbejdsopgaver
Vi søger to engagerede medarbejdere, der i tæt samarbejde med Teamkoordinatoren skal:
Vi forestiller os, at du
Har du et personligt netværk med nøglepersoner i virksomheder og universitetsverdenen i Danmark og gerne internationalt, er det en fordel.
Vi tilbyder
Stillingen er på fuld tid og ønskes besat snarest muligt. Arbejdsstedet er SDU Sønderborg. Der vil forekomme rejseaktivitet til Campus Vejle og i mere begrænset omfang til Campus Odense.
Ansøgningsfrist: 12. august 2025 kl. 23.59.59.
Samtaler forventes afholdt den 20. august 2025.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamkoordinator Frederik Gottlieb på telefon 28 43 00 98 eller Afdelingsleder Susanne Kjelstrup på telefon 93 50 70 20.
Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og AC.
Ansøgning skal indeholde følgebrev, CV og eksamensbevis. Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.
Stillingen kan kun søges via SDU's hjemmeside – https://www.sdu.dk/da/om-sdu/job-sdu.
Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF format.
Følgebrev og CV må max. fylde 5 Mb.
Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Om SDU
Syddansk Universitet er sat i verden for skabe værdi for og med samfundet. Uanset om vores bidrag kommer i form af fremragende forskning, innovative løsninger, uddannelse eller læring, så skal vi gøre en positiv forskel for samfundet og bidrage til en bæredygtig fremtid. Det gør vi ved at dyrke talenter og skabe de bedste miljøer for forskning og læring. Det er derfor afgørende, at SDU fastholder, udvikler og rekrutterer talenter. Samtidig skal vi sikre konstant høj kvalitet i alle vores aktiviteter – det kan vi kun med de rette mennesker. Det er universitetets forskere, undervisere, studerende, ledere og teknisk-administrative personale, der udgør fundamentet for vores succes.