Teknisk sagsbehandler på CBRN materiel til Kapacitetscenter Ingeniørmateriel i Ballerup

fuldtid
Teknisk sagsbehandler på CBRN materiel til Kapacitetscenter Ingeniørmateriel i Ballerup
  • Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
  • Lautrupbjerg 1-5, 2750 Ballerup
Er du ambitiøs og har interesse for drift af Forsvarets materiel? Har du mod, lyst og evner til at sikre den fortsatte drift af Forsvarets samlede beholdning af CBRN materiel? Trives du inden for den materielfaglige verden, og vil du være med til at optimere den daglige materieldrift?

Så er dette job måske noget for dig.

Om os
Kapacitetscenter Ingeniørmateriel er en sektion under Kapacitetsansvarlig Land.

Vi er ansvarlige for anskaffelse, drift (forsyning og vedligeholdelse) samt bortskaffelse af bl.a. EOD- og CBRN-materiel, løftemateriel, løft, træk og surringsmateriel, entreprenør/ingeniørmateriel, bro- og kolonnevejsmateriel til støtte for hele Forsvaret, både i Danmark og ved udsendte enheder.

Vi har ansvaret fra "vugge til grav" for vores kapaciteter. Det sker naturligvis i tæt koordination med brugerne (myndighederne under Forsvarskommandoen, Forsvarets Ejendomsstyrelse, øvrige styrelser samt Beredskabsstyrelsen og Kystredningstjenesten).

Kapacitetscenter Ingeniørmateriel beskæftiger 18 militære og civile medarbejdere. Sektionen består af en chef, en næstkommanderende, samt 16 sagsbehandlere med hver deres speciale. Der arbejdes teambaseret, således der altid er mulighed for sparring, på trods af forskellige specialer og ansvarsområder. Den enkelte har stor indflydelse på egen opgaveløsning.

Sektionen er præget af en fri og uformel omgangstone med respekt for den enkelte.

Om stillingen
Du vil indgå i et team med en rutineret systemansvarlig og skal virke som teknisk sagsbehandler på CBRN materiel. Du vil blandt andet have ansvaret for at:

  • Sikre en effektiv drift af Forsvarets beholdning af materiel indenfor CBRN området, herunder udarbejdelse af direktivgrundlag for materiellet.
  • Koordinere og kontrollere løsning af opgaver (tekniske, anskaffelse, drift mv.) på de systemer og materielgenstande, som ligger inden for det tekniske systemområde. Herunder være bindeled til tekniske sagsbehandlere ved de operative myndigheder samt de af Forsvarets værksteder der løser opgaver for området.
  • Støtte systemansvarlig i udarbejdelse af planer for systemområdets tekniske udvikling på kort og lang sigt.
  • Tilsikre at teknisk dokumentation er opdateret og tilgængelig for brugerne af systemområdet.
  • På sigt gennemføre mindre udbud og anskaffelser af CBRN materiel.
Fast arbejdsplads vil være i FMI Ballerup, men du har stor indflydelse på din egen arbejdstids- og ferieplanlægning. Der vil være en del rejseaktivitet; indenlands til Forsvarets øvrige tjenestesteder og udenlands ved deltagelse i f.eks. møder og kurser hos leverandører.

Om dig
CBRN området er værnsfælles og er et meget bredt område med mange forskellige opgaver og materielsystemer. Opgaverne spænder bredt og du skal have en evne til at sætte opgaven i fokus samt vilje og lyst til at sikre, at opgaverne bliver løst – uanset om det er store eller små opgaver.

Det er vigtigt at du sætter en ære i at få afsluttet opgaverne og i at levere det gode resultat - hver gang.

Vi forventer ikke at du kan alt fra start, men vi forventer at du er villig til at lære nye ting og nye måder at udføre opgaver på.

I CBRN teamet er der brug for at du evner at skabe struktur og er god til at arbejde selvstændigt og samarbejde. Herunder er det særligt vigtigt at kommunikere om opgaver og fremdrift og at du overholder deadlines. Teknisk forståelse eller en reel interesse i CBRN området, er en forudsætning for at kunne lykkes i stillingen. Det vil være en fordel med et militært netværk.

Du er god til at kommunikere, og kan formulere dig på skrift og tale, såvel på dansk som på engelsk. Brug af IT-værktøjer er en selvfølge for dig og erfaring med SAP/R3 (materiel og vedligeholdelse) vil være en stor fordel.

Ansættelsesvilkår
Du ansættes i henhold til den enhver tid gældende overenskomst.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Ballerup.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte major Mette Grønborg, næstkommanderende i Ingeniørsektionen telefon 2126 6323.

Hvis du har spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoens HR-Konsulent, Mia Nordbeck Carlsson på telefon 3266 5716.

Ansøgningsfrist er den 29. juni 2025 og vi forventer at gennemføre samtaler løbende. Stillingen er til besættelse 1. august 2025 eller snarest muligt herefter.

Du kan søge stillingen via link i højre side. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, skal du medbringe disse til en evt. samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet.
FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for. Vi er ca. 2500 medarbejdere (3/4 civile - 1/4 militære) fordelt ud over hele Kongeriget, med hovedkontorer i henholdsvis Ballerup, Brabrand og Hvidovre.

Log ind