Kan du svare ja til ovenstående, og har du samtidig et ønske om at styrke dine juridiske kundskaber vedrørende konkret sagsbehandling og forvaltningsret, så har vi en spændende mulighed til dig! Trafikstyrelsen søger juridiske studentermedhjælper til at bistå den gruppe af jurister, der beskæftiger sig med flypassagerrettigheder. Der er pt. tilknyttet 1 student til teamet, men vi har hårdt brug for to studenter yderligere.
Vi behandler klagesager fra flypassagerer vedrørende aflysninger, forsinkelser og boardingafvisninger. Du vil derfor få et unikt indblik i styrelsens arbejde med bl.a. forordning nr. 261/2004 om flypassagerrettigheder. Forordningen er en af de mest prøvede EU-retsakter, og efteråret 2025 er et særligt centralt år, idet der bl.a. under Danmarks EU-formandskab skal arbejdes med revision af forordningen.
Som studentermedhjælper hos os får du værdifuld erfaring med juridisk sagsbehandling og indsigt i arbejdet i en statslig styrelse. Din dagligdag vil sammen med gruppens øvrige stud.jur være præget af tæt samarbejde med vores erfarne jurister, hvor du vil styrke dine kompetencer inden for klagesager og forvaltningsret gennem praktisk sagsbehandling og løbende faglig sparring.
Foruden den konkrete sagsbehandling, kan du også blive inddraget i udarbejdelse af juridiske notater, der danner grundlag for styrelsens fortolkning og praksis inden for disse områder.
Velkommen til Luftfart 4 Du vil blive en del af kontoret Luftfart 4. Her har vi en bredspektret opgaveportefølje, herunder klagesagsbehandling på en række øvrige områder. Herudover varetager kontoret opgaver vedrørende bl.a., regulering af og tilsyn med postvirksomheder, samt styrelsens kompetencecenter inden for ESDH-system.
Kontoret består – ud over dig – af en kontorchef, akademikere, administrative medarbejdere og en række studentermedhjælpere – i alt ca. 50 medarbejdere.
Som studerende i Trafikstyrelsen vil du blive en del af et fællesskab, hvor din viden og indsats bliver værdsat af andre kompetente kollegaer. Vi vægter høj kvalitet og er meget interesserede i, at du som studerende er en del af et forum, hvor personlig udvikling såvel som kompetenceudvikling er i fokus. Et studiejob i styrelsen kan derfor også fungere som startskud til udviklingen af kompetencer i øvrige fagfelter og er en oplagt mulighed for at åbne op for et hav af fremtidige muligheder.
Dine arbejdsopgaver vil være alsidige, men du vil primært skulle: - Bistå teamets jurister med konkret sagsbehandling
- Udarbejde forslag til afgørelser
- Behandling og udarbejdelse af udkast til aktindsigtsafgørelser
- Udføre ad-hoc opgaver
Hvem er du? Du er en nysgerrig og grundig jurastuderende med lyst til at bruge din viden i praksis inden for konkret sagsbehandling og forvaltningsret. Du arbejder struktureret og tager ansvar for dine opgaver, hvor du både kan holde overblikket og gå i dybden. Som teamspiller værdsætter du samarbejde, og du ser dig selv som en ansvarlig og selvstændig del af teamet.
Yderligere er du:
- I gang med mindst andet år af jurastudiet, (fx stud.jur, stud.merc.jur e.l.)
- En stærk kommunikatør både skriftligt og mundtligt – også på engelsk.
- En person, der trives i et samarbejdende team, hvor vi løfter i flok og sparrer med hinanden.
Løn og ansættelsesforhold Stillingen ønskes besat hurtigst muligt. Arbejdstiden forventes i gennemsnit at være på 15 timer om ugen, hvor du selv har indflydelse på tilrettelæggelsen i forhold til din undervisning. Vi er selvfølgelig fleksible omkring eksamen, ligesom vi forventer, at du kan være fleksibel ved særlige behov. Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst.
Yderligere information Du kan få mere at vide om stillingen hos fuldmægtig Mette Juul Nielsen på tlf. 2162 5328.
Har du spørgsmål vedrørende personaleforhold, kan du kontakte HR Partner Bénédicte Lotte Thue Neuvecelle på mail
bltn@trafikstyrelsen.dk.
Ansøgning Har vi fanget din interesse? I så fald glæder vi os til at modtage din ansøgning inkl. eksamensbevis
senest søndag den 19. oktober kl. 23:59. Samtaler forventes afholdt i uge 43.
Vi ser frem til at læse din ansøgning!