Økonomimedarbejder til Bygningsafdelingen (BYG)

fuldtid
Økonomimedarbejder til Bygningsafdelingen (BYG)
  • Region Syddanmark
  • Damhaven 12, 7100 Vejle
Vi søger en erfaren økonomimedarbejder med solidt kendskab til økonomistyring og regnskab.
Har du erfaring med anlægsprojekter i det offentlige, er det en fordel – men det vigtigste er, at du har lyst til at arbejde med bogføring, byggeregnskaber og rapportering.


Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Bogføring og betaling af fakturaer
  • Oprettelse og vedligeholdelse af byggeregnskaber for projekter i vores skabeloner
  • Løbende dialog og sparring med projektchefer
  • Økonomi- og aktivitetsrapportering
  • Aflæggelse af anlægsregnskaber
  • Ad hoc henvendelser og økonomiopgaver
Kvalifikationer og kompetencer
Vi søger en erfaren og servicemindet økonomimedarbejder med indsigt i de vilkår, der gælder for anlægsregnskaber og som kan navigere i en dagligdag med både faste og varierende opgaver. Du vil få en stor grad af frihed til selv at prioritere dine opgaver. Du skal kunne trives med, at fristerne undertiden kan være korte og kvalitetskravene til arbejdet høje. Du forventes at have en erfaring med økonomisystemer og være en dreven excel-bruger.

Vores forventninger
Vi forventer, at du har en positiv og åben tilgang til opgaver og samarbejde. Du er konstruktiv og uformel i din måde at kommunikere på, ligesom du har en arbejdsstil, der kendetegnes ved grundighed og vedholdenhed. Desuden forventer vi, at du kan arbejde selvstændigt og struktureret, og at du kan samarbejde og søge viden fra kolleger. Det forudsættes, at du som en naturlig del af din arbejdsstil og væremåde bidrager til det gode arbejdsmiljø både socialt og fagligt.

Vi tilbyder et spændende, lærerigt og afvekslende job i en dynamisk organisation. Vi er en afdeling, hvor vi hjælper hinanden og er stolte af vores arbejde. Arbejdsmiljøet er uformelt med en god og uhøjtidelig omgangstone, og der er gode muligheder for personlig og faglig kompetenceudvikling.

Om BYG

BYG varetager opgaver inden for byggeri (nybyggeri og renoveringer) samt vedligeholdelses- og energiopgaver i forhold til regionens enheder. Dermed understøtter afdelingen regionens sygehusenheder samt institutioner med rådgivning og projektledelse inden for byggeri og energiområdet.

BYG består lige nu af ca. 55 medarbejdere, som enten har sin daglige gang i Regionshuset eller på de enkelte sygehuse. Afdelingen er i udvikling og rekrutterer løbende for bedst muligt at repræsentere en alsidig vifte af faglige kompetencer, som fx ingeniører, arkitekter, bygningskonstruktører, jurister og økonomer. Den faglige alsidighed afspejler en arbejdsplads med plads til sparring og vidensdeling på tværs, hvilket betyder at vi i høj grad løfter opgaverne sammen.

Du bliver en del af en afdeling, hvor det sociale i afdelingen vægtes højt. Der bliver udvist stor tillid til den enkelte medarbejder, og det er derfor en fordel at trives med at arbejde selvstændigt og proaktivt. Afdelingen er præget af en uhøjtidelig stemning med masser af humor, store personlige frihedsgrader og gode muligheder for at præge sin egen opgaveløsning.

Vi kan tilbyde:

• Gode arbejdsforhold i et behageligt og uformelt miljø
• Et afvekslende, selvstændigt og udfordrende job
• Gode muligheder for personlig og faglig kompetenceudvikling
• En arbejdsplads i et dynamisk og fagligt miljø
• Sparring og samarbejde med gode og erfarne kolleger

Løn- og ansættelse

Stillingen er normeret til 37 timer ugentligt og ønskes besat snarest muligt. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes iht. gældende overenskomst og nærmere aftale.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til vicedirektør Peter Holm, tlf. nr. 2920 1610.

Ansøgning, indeholdende udførlige oplysninger om uddannelse, tidligere beskæftigelse og kvalifikationer, sendes via dette link.

Ansøgningsfristen er torsdag den 20. november 2025.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt umiddelbart efter ansøgningsfristen.

Log ind