Teamleder i Familieplejen

fuldtid
Teamleder i Familieplejen
  • Familiecenter Døgn
  • Tingvejen 6, 6000 Kolding

Er du en engageret teamleder med et hjerte, der banker for Familieplejen?

Vil du stå i spidsen for et fantastisk og dejligt team og arbejde tæt med plejefamilier, der brænder for at skabe trygge og udviklende rammer for børn og unge i en sårbar livssituation?

Vil du være en del et stærkt fællesskab og tage ansvar for en vigtig del af Kolding Kommunes anbringelsesarbejde? Så er du måske vores nye teamleder i Familieplejen

Om os  

Familiecenter-Døgn i Kolding arbejder med helhedsorienteret støtte til børn, unge og familier med særlige behov. Vi tilbyder anbringelse, støtte og vejledning med fokus på sammenhæng i indsatsen.
Hos os får du mulighed for at gøre en afgørende forskel for børn og unge og deres familier. Både du og dine medarbejdere bliver sat fri til at gøre det I er bedst til.


Teamleder med match funktion

Som teamleder får du det faglige og daglige ansvar for 4 plejefamiliekonsulenter med 123 ansatte plejefamilier. Du får personaleledelsen af konsulenterne i tæt samarbejde med Leder af Familiecenter-Døgn. Dermed har du den daglige koordinering i familieplejen, i forhold til kurser og TSOP og vil have løbende sparring med familieplejekonsulenterne. Derudover vil du stå med match opgaver i tæt samarbejde med myndighed og plejefamiliekonsulenter. Du vil deltage i tværgående møder mellem familieplejen og myndighed.

Som teamleder indgår du i et tæt samarbejde med øvrige afdelingsledere og Leder af Familiecenter-Døgn til fælles møder og tiltag på tværs af Familiecenter-Døgn. Vi står sammen og teamer op, når tingene bliver svære og du møder ikke en fasttømret kultur, men en afdeling med lyst til udvikling, bevægelse og forandring.

Vi vil gerne i Familiecentret-Døgn arbejde engageret og forpligtende over for hinanden, derfor vægter vi fællesskab og kendskab til hinanden i vores dagligdag. Vi prioriterer fælles frokost og tid til, at have de gode faglige snakke. Derfor er det også vigtigt for os, at den nye teamleder er en del af denne kultur.

Vi er en arbejdsplads præget af faglighed, fællesskab og nysgerrighed. Du får også en stor grad af fleksibilitet med mulighed for hjemmearbejde og frihed til at planlægge din tid.

Vi forventer at du er uddannet pædagog eller lignende med erfaring fra det specialiserede børne- og ungeområde. Du behøver ikke tidligere ledererfaring, men vi lægger vægt på erfaring fra en stilling i familieplejen, at du besidder stærke ledelseskompetencer og mod på at tage lederskab. Der er mulighed for relevant lederuddannelse på diplomniveau. Derudover forventer vi at du har stærke samarbejds- og koordineringsevner og kan lede på tværs, samt er ordentlig, tillidsfuld, tydelig og arbejder med faglighed og hjertet.

Hvorfor Kolding?

Kolding Kommune er kendt for høj kvalitet i anbringelsesarbejdet, et stærkt børneområde og et arbejdsmiljø, hvor vi vil hinanden – både fagligt og socialt. Vi prioriterer fællesskab, faglige drøftelser, fælles frokost og ægte nysgerrighed på hinanden.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til stillingen?

Du er velkommen til at kontakte Linda Widding Bering, Leder af Familiecenter-Døgn på tlf. 20256946 eller e-mail: lberi@kolding.dk

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse iht. gældende overenskomst efter principperne i Ny Løn og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Ansøgningsfristen er den 5. januar 2026.

Vi forventer, at du kan tiltræde stillingen den 1. marts 2026.

Vi afholder 1. samtaler den 15.1.26 og 2. samtaler den 22.1.26

Mellem samtalerne gennemføres en personprofilanalyse med personlig tilbagemelding. Noter tidspunkter i din ansøgning, hvis du er forhindret.

Forud for ansættelsen indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.

Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handikap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Husk at skrive i din ansøgning, hvor du så eller hørte om jobbet.

Alle ansøgninger behandles fortroligt.

 

Skynd dig at sende din ansøgning - vi glæder os til at høre fra dig!

Alle stillinger er fuldtidsstillinger medmindre andet er angivet. Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.  

Overvejer du at flytte til Kolding? Læs mere om mulighederne for at bo og leve i Kolding på www.komtilkolding.dk

Log ind