Socialfaglig forebygger til Kriminalpræventivt Team i Høje-Taastrup Kommune

fuldtid
Socialfaglig forebygger til Kriminalpræventivt Team i Høje-Taastrup Kommune
  • Høje-Taastrup Kommune
  • Rådhusstræde 1, 2630 Taastrup

Trives du med at være tovholder og få ting til at ske på tværs af fagligheder og funktioner, og motiveres du af arbejdet med at hjælpe kriminalitetsudsatte unge og voksne på rette spor? Vil du være en del af et velfungerende team i udvikling og have mulighed for at sætte dit præg på kommunens Unge- og Uddannelsescenter? Så bliv vores nye socialfaglige forebygger-kollega.

Du får en bred opgaveportefølje, hvor du blandt andet vil:

  • Bidrage til at koordinere God Løsladelse og EXIT 
  • Være kontaktperson for vores samarbejdspartnere i de specialiserede sociale tilbud
  • Være kommunens repræsentant i Infohus-samarbejdet og SSP-samarbejdet på Vestegnen
  • Deltage i PSPK
  • Møde og skabe dialog med unge og voksne, der udviser risikoadfærd
  • Sammenbinde og udvikle eksisterende forebyggende tilbud

Du opbygger tillidsfulde relationer, er klar i din formidling og dokumenterer dit arbejde Din vigtigste opgave er at opbygge tillidsfulde samarbejder med både borgere og professionelle, at afdække behov og problemer og bygge bro mellem målgruppen og det øvrige samfund, f.eks. via uddannelse, job og fritidsaktiviteter. Herudover er du dygtig til at dokumentere dit arbejde og ved, hvor vigtigt det er for borgerens retssikkerhed med den rette dokumentation.

Du har god dømmekraft og et stærkt professionelt ståsted

Det betyder, at du har en helhedsforståelse og er bevidst om din rolle og din relation til både borgere, dine kollegaer og dine samarbejdspartnere. Du ved, hvornår en relation ”er slut” og skelner mellem det professionelle, personlige og private.

For at lykkes i stillingen, skal du formå at tænke i helheder – og arbejde loyalt i spændingsfeltet mellem kommunale rammer og borgerens virkelighed. Du evner at arbejde selvstændigt og er glad for en arbejdsdag, hvor noget af tiden er skemalagt, og hvor du også selv har en høj grad af indflydelse på dit arbejde. Det er vigtigt for dig at reflektere over og udvikle din egen og teamets praksis.

Engagerede og støttende kollegaer 
Du får et spændende og udfordrende job med engagerede kolleger og samarbejdspartnere med højt til loftet og plads til humor i en travl hverdag. Vi arbejder med en høj grad af tillid til hinanden i teamet, og vi tager hånd om hinanden i alle situationer.

Kriminalpræventivt Team består af en proaktiv, en reaktiv og en operativ del, der varetages af et stærkt, tværfagligt team med fire forebyggere, to koordinatorer og en faglig leder. Vi arbejder helhedsorienteret og målrettet og har en solid kriminalpræventiv faglighed.

Vi interesserer os for og understøtter hinanden i opgaveløsningen, da det er vigtigt for os at spille hinanden gode. Vi ser det som en kæmpe styrke, at vores team består af mange forskellige personligheder og faglige kompetencer.

Vi har brug for dig, som: 

  • Har et grundlæggende tværfagligt mindset og evner at skabe resultater med mange forskellige samarbejdspartnere 
  • Har en stærk socialfaglig profil og gode relationelle kompetencer
  • Bruger dine veludviklede koordineringsevner og organisationsforståelse til at skabe mærkbare resultater for borgerne, dine samarbejdspartnere og dit team 
  • Er empatisk, sympatisk og dedikeret til målgruppen af unge og voksne på kanten af samfundets bærende institutioner 
  • Arbejder struktureret og med fagligt overblik. 

Vi forventer, at du er god til at møde og skabe kontakt, og at du kan rumme udsatte og sårbare borgere – uanset hvordan denne udsathed kommer til udtryk. Vi ser gerne, at du har særlig erfaring med målgruppen af kriminalitetstruede unge og voksne, og at du har erfaring med socialfaglig dokumentation. Endelig er det en klar fordel, at du har kendskab til fagets metoder, f.eks. MI, vredeshåndtering og genoprettende praksis, men ikke et krav.

Unge- og Uddannelsescenteret og Kriminalpræventivt Team

Kriminalpræventivt Team er en del af Unge- og Uddannelsescentret, som herudover også består af Ungeguide HTK, Ungdomsskolen, Linie 10, klubberne og et sekretariat. Vores fælles mål er at styrke ungeliv, skabe inkluderende fællesskaber og forebygge marginalisering. Vi arbejder på tværs af overgange og organiseringer for at sikre, at unge får en ny chance, uanset om det handler om uddannelse, job eller en tryg genstart. I UUC finder du også vores ambitiøse campusprojekt, der skal omdanne et større område i Høje-Taastrup til en levende, fællesskabende vidensby. Her arbejder vi også på at styrke vores samarbejde med det private erhvervsliv i en fælles, ambitiøs virksomhedsindsats.

Vil du med på holdet? Send os din ansøgning og dit CV, hvor du fortæller, hvordan du ser dig selv i jobbet.

Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte kriminalpræventiv koordinator med faglig ledelse, Nina Nørgaard på 24953580.

Du kan også læse mere om det kriminalpræventive område i Høje-Taastrup kommunes strategi for den kriminalpræventive indsats  

Praktiske informationer

Jobbet er en fast stilling på 37 timer om ugen. Ansættelse pr. 1. april 2026.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn. I forbindelse med ansættelse indhentes børne- og straffeattester samt referencer fra tidligere ansættelser.

Ansøgningsfristen er tirsdag den 27. januar 2026

Vi holder samtaler den 2. februar og evt. anden samtale den 6. februar.

Ansøgning, CV og andre relevante dokumenter sendes via kommunens rekrutteringssystem.

Om din kommende arbejdsplads

Ansættelsesstedet er Høje-Taastrup Kommunes rådhus, som er nybygget og understøtter en værdibaseret organisation med fokus på tværgående samarbejde. Du vil blive ansat i Unge- og Uddannelsescenteret og det kriminalpræventive team, som arbejder primært udgående, men har fælles base på rådhuset, som i et åbent kontorlandskab skaber rammerne for et mere fleksibelt arbejdsliv.

Log ind