Vi søger en engageret og dygtig kollega til at overtage stillingen efter en af vores værdsatte medarbejdere, som er rykket til København og fortsætter sin karriere i en af vores enheder dér. Hos os får du mulighed for at arbejde med tilsyn, motivation og kriminalitetsforebyggelse. Vi tilbyder et fagligt stærkt miljø, hvor engagement, handlekraft og samarbejde går hånd i hånd - og hvor dine idéer og erfaringer bliver værdsat.
Som medarbejder i Tilsynsafdeling Bornholm vil du få ansvar for direkte kontakt med klienter, udarbejdelse af sagsakter samt tværfagligt samarbejde med kolleger og eksterne samarbejdspartnere. Du bliver en del af en dedikeret afdeling med fokus på god trivsel, høj faglighed og stort engagement, hvor vi sammen skaber trygge rammer og støtter klienterne i at træffe positive valg for deres fremtid.
Om os Tilsynsafdeling Bornholm arbejder med borgere, der er idømt tilsyn i forbindelse med betingede domme, prøveløsladelse eller behandlingsdomme. Vi fuldbyrder domme med vilkår, herunder samfundstjeneste og eksempelvis alkoholbehandling.
Vi udarbejder personundersøgelser til brug for domstolene og deltager i retsmøder. Derudover indgår vi i det kriminalitetsforebyggende samarbejde med blandt andet Psykiatrisk Center Bornholm, Bornholms Regionskommune, Politi og domstolene. Ligesom der er et honorarlønnet mentorkorps tilknyttet afdelingen.
Enheden fører desuden kontrol med klienter, der afsoner med elektronisk fodlænke i eget hjem. Der er tale om døgnovervåget afsoning alle årets 365 dage.
Målet med vores arbejde er at støtte klienterne i at opnå og fastholde en kriminalitetsfri tilværelse. Det kræver, at du kan skabe tillidsfulde relationer og samtidig fastholde myndighedsrollen i et struktureret arbejde, hvor der balanceres mellem støtte og kontrol.
Dine primære arbejdsopgaver I denne ledige stilling vil dine hovedopgaver være at iværksætte og føre kontrol med vilkår fastsat ved dom eller prøveløsladelse samt motivere til forandring og styrke klientens kompetencer til et liv uden kriminalitet. Opgaverne omfatter blandt andet:
- Udarbejdelse af risiko- og behovsvurderinger (LS/RNR)
- Gennemførelse af strukturerede tilsynsforløb med anvendelse af den kognitive samtalemetode MOSAIK
- Udarbejdelse af handleplaner
- Koordinering og samarbejde med eksterne parter, herunder samfundstjenestesteder, behandlingsinstitutioner, uddannelses- og beskæftigelsestilbud samt kommuner
- Samarbejde med psykiatrien om foranstaltningsdømte
- Udarbejdelse af personundersøgelser og udtalelser til domstolene
- Forsorgsmæssigt arbejde i arresten.
Ved kontrol af samfundstjeneste må der i et vist omfang påregnes arbejde uden for almindelig arbejdstid.
De sekundære arbejdsopgaver (fodlænkeområdet) - Kontrolbesøg sammen med kollega i fodlænken
- Socialfaglig støtte under afsoningsforløbet
- Egnethedsvurderinger.
Vi forventer, at du - Er uddannet socialrådgiver eller socialformidler
- Har interesse for arbejdet med udsatte borgere og straffuldbyrdelse i en socialfaglig kontekst
- Er mentalt stærk og kan håndtere en målgruppe med komplekse sociale og psykiatriske problemstillinger
- Kan formidle komplekst stof klart og forståeligt til klienter og samarbejdspartnere
- Har gode skriftlige og mundtlige formuleringsevner
- Arbejder selvstændigt og struktureret
- Er samarbejdsvillig, initiativrig og ansvarsbevidst
- Bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø
- Har kørekort kategori B (vi har tjenestebil).
For at få succes i stillingen skal du - Kunne balancere støtte og kontrol og fastholde en tydelig myndighedsrolle
- Arbejde struktureret, metodisk og med fokus på progression
- Træffe selvstændige beslutninger inden for gældende rammer
- Bevare overblik i komplekse og til tider uforudsigelige sager
- Håndtere modstand og konflikter professionelt og roligt
- Kommunikere tydeligt - både i samtaler og i skriftlig dokumentation
- Bidrage aktivt til faglig sparring og et stærkt kollegialt samarbejde
- Udvise fleksibilitet i forhold til opgaver uden for almindelig arbejdstid.
Vi tilbyder - En arbejdsplads med stærkt kollegialt fællesskab
- Certificeret efteruddannelse i Danmarks Fængslers arbejdsmetoder, LS/RNR og MOSAIK
- Gruppesupervision fire gange årligt
- Grundig introduktion og oplæring
- Et meningsfuldt og ansvarsfuldt arbejde
- Faglig udvikling og interne kurser (fx konflikthåndtering og viden om psykiatriske diagnoser)
- Sundhedsordning.
Løn og ansættelsesvilkår Ansættelse og aflønning sker efter gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftalen for socialrådgivere i staten samt aftale om Ny Løn.
Ansættelsesområdet er Danmarks Fængsler.
Primært arbejdssted er Tilsynsafdeling Bornholm, Sct. Mortens Gade 17, 3700 Rønne.
Vi er en del af Fængselskreds Øst, Tilsyn og Ungetilsyn Øst. I alt er vi 6 tilsynsafdelinger øst for Storebælt samt 2 ungetilsynsafdelinger på Sjælland.
Der er tale om en fast stilling med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 35 timer. Stillingen er med tiltrædelse pr. 1. maj 2026 eller efter nærmere aftale.
Som udgangspunkt er kontorets åbningstider: mandag - onsdag 8.00-15.00, torsdag 8.00-17.00 og fredag 8.00-13.00. Arbejde på andre tidspunkter, herunder weekend, kan og vil forekomme, jævnt hen over året.
Om os Tilsynsafdeling Bornholm er en arbejdsplads med i alt 9 fastansatte, bestående af enhedschef, enhedsleder, 3 socialrådgivere, 3 fodlænkemedarbejdere og 1 administrativ medarbejder. Dertil er der også 2 timelønnede personundersøgere, som udarbejder personundersøgelser til brug for domstolene. Tilsynsafdeling Bornholm hører under Fængselskreds Øst, Tilsyn og Ungetilsyn Øst og enhedschefen har sin daglige base i København.
Ansøgning Din ansøgning med CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring skal modtages i vores rekrutteringssystem
senest søndag den 15. marts 2026.
Ansættelsessamtaler forventes at foregå onsdag den 18. marts 2026.
Vi afholder desuden en spørgetime til alle interesserede ansøgere fredag den 6. marts kl. 11.30 - 12.00 i afdelingen, Sct. Mortens Gade 17, 3700 Rønne. Her kan du komme og stille spørgsmål og møde dine mulige kommende kollegaer og ledelse.
Tilmelding skal ske til denne mail:
tilsyn.bornholm@krfo.dk senest onsdag den 4. marts 2026.
Hvis du indkaldes til samtale, skal du til samtalen medbringe billedidentifikation, f.eks. pas eller kørekort.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Danmarks Fængsler må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.
Inden ansættelse skal vi modtage dokumentation for CV og din uddannelse som socialrådgiver.
Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.
Yderligere oplysninger Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte enhedsleder Linette Westergaard Jørgensen på tlf. 7255 7664 eller enhedschef Camilla Andersen på tlf. 7255 6947.
Om Danmarks Fængsler, Fængselskreds Øst Fængselskreds Øst består af et kredskontor og ni institutioner fordelt på hele Sjælland, Bornholm og Færøerne.
Institutionerne består af to åbne og to lukkede fængsler, 15 arresthuse, syv tilsynsafdelinger, fire fodlænkeafdelinger, Ungetilsyn, fire udslusningsfængsler, et udlændingecenter, et udrejsecenter samt en transport og bevogtningsenhed.
I alt ca. 2000 ansatte.
For yderligere information om Danmarks Fængsler henvises til hjemmesiden
www.danmarksfængsler.dk