Har du erfaring med IT-systemer og leverandørstyring? Og brænder du for at arbejde med teknologier, processer og kultur og løbende bidrage til optimering af vores skattesystemer? Så er det dig, vi har brug for til en spændende stilling med store faglige udviklingsmuligheder. Som Systemejer hos os kommer du til at arbejde med systemporteføljen som understøtter erhvervsvirksomheders skatte- og afgiftsangivelse og betaling. Din rolle er bl.a. at være det kritiske bindeled mellem vores procesejere i Skattestyrelsen og eksterne leverandører, og din opgave bliver at være garant for sikre, stabile og stærke IT-løsninger.
Arbejdet er varieret, og du vil konstant blive præsenteret for nye udfordringer, som du kan se frem til at finde gode løsninger på, i tæt dialog med dine systemejerkolleger, IT-arkitekter, QA/tester og de leverandører, der vedligeholder, supporterer og videreudvikler systemer og komponenter på området.
Du kommer i berøring med vores eksterne leverandører og dygtige kolleger i Skatteforvaltningen, som repræsenterer mange fagligheder, og arbejder sammen om at gøre det nemt for danskerne at betale den rigtige skat til tiden.
Dine kompetencer og erfaringer Systemejerrollen i UFST er et vigtigt koordinerende bindeled mellem leverandørerne af outsourcede it-systemer og procesejerne i fagstyrelserne, det er derfor vigtigt, at du som systemejer er kommunikerende og samarbejdsorienteret, så vi fortsat sikrer et godt samarbejde med vores interessenter. Du arbejder analytisk, struktureret og har en positiv tilgang til dine opgaver og er i stand til at sætte dig ind i komplekse it-faglige og forretningsmæssige problemstillinger.
Derudover tager du ansvar for dine opgaver, så du sikrer, at deadlines bliver overholdt.
Vi forestiller os at du har en relevant it-mæssig grunduddannelse eller har tilegnet dig god teknisk forståelse kombineret med god proces- og forretningsforståelse gennem dit arbejdsliv. Du kan også være kommende nyuddannet med relevant uddannelsesmæssig baggrund.
Som person er du vedholdende og trives i en stor organisation. Du er løsnings- og helhedsorienteret og formår at bevare det fulde overblik.
Derudover forestiller vi os at du har kendskab til, eller er interesseret i at lære om:
- Systemet og den implementerede infrastruktur
- Drift
- ITIL og leverandør- og kontraktstyring
- Udarbejdelse af kravspecifikationer og test af it-systemer
Kendskab til værktøjer og teknologier som Jira, Confluence, Java, BMC Remedy ITSM, Cobol vil være en fordel, men er ikke et krav.
Vi sørger for et grundigt introduktions- og oplæringsforløb, så hvis du ikke har kendskab til ovenstående, sørger vi for at hjælpe dig på vej.
Dynamisk arbejdsmiljø og god work-life-balance Du vil blive en del af kontoret Erhvervsregistrering, som består af 10 medarbejdere. Vi har dagligt en faglig sparring på tværs af kontoret, så man er aldrig alene med en udfordring.
Omgangstonen internt i kontoret er uformel, hvor positiv tilgang og godt humør til opgaverne er i højsæde. Kontoret er en del af Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, som omfatter Skatteforvaltningens udførende og strategiske IT-leverandørstyring. Du kan se frem til et tæt samarbejde på tværs af kontorerne, hvor du især samarbejder med andre systemejere, platformsejere og det relaterede forretningsområde.
Kontakt og ansættelsesvilkår Søg jobbet allerede i dag ved at sende din ansøgning med CV samt eventuelle eksamenspapirer via linket ”Søg stillingen”. Fristen for at søge jobbet er senest 4. august. 2025.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kontorchef Søren Kjær Jensen på tlf. 30 78 52 03.
Der kan i forbindelse med ansættelsessamtalerne blive brugt cases og test. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest og referencer.
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.
Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted bliver Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg - tæt på Flintholm Station.