Sundhedsplejersker søges til Solrød kommune

fuldtid
Sundhedsplejersker søges til Solrød kommune
  • Solrød Kommune
  • 2680 Solrød Strand

Sundheds- og tandplejen glæder sig til at tage imod nye kollegaer. 

Solrød kommune søger to autoriseret sundhedsplejersker på 32-37 timer ugentligt, dels til en fast stilling og dels til et vikariat (frem til 31. marts 2026) begge med ansættelse pr. 1. juni 2025. 

Sundhedsplejen i Solrød kommune arbejder i kombineret ordning, og du tilbydes både spæd-og småbørnsarbejde samt at være sundhedsplejerske på 1-2 skoler. Sundhedsplejen er en mindre gruppe, der er inddelt i 2 distrikter. 

Sundhedsplejen består af fagligt dygtige og engagerede kollegaer, der har et tæt samarbejde i den samlede gruppe, hvor vi værdsætter åbenhed og kollegial sparring. 
Det er vigtigt for os, at du, som vi, brænder for at gøre en forskel for børn, unge og forældre ud fra et værdisæt, der er basseret på åben dialog, tillid og nysgerrighed. 

Vi ønsker at være med til at sikre en god opvækst for børn og unge i kommunen, og prioriterer vores sundhedspleje med udgangspunkt i vores definerede kerneopgave, og vægter at samarbejde tæt om opgaverne både internt og tværfagligt.

Vi anvender og sikrer kompetencer hos sundhedsplejerskerne ved at være uddannet i ADBB, AIMS, PUF, COS-P, ICDP og 3 kollegaer anvender Marte Meo. 

Lidt om os

I Solrød Kommune er vi sammen om at gøre en forskel for borgerne. 

Sundheds- og tandplejen består af ni sundhedsplejersker, en tandplejer og en administrativ medarbejder samt en leder. Du vil være tilknyttet sundhedsplejen og indgå i den daglige drift i samarbejde med dine kollegaer, den administrative medarbejder samt leder. 

Sundheds- og tandplejen er en del af Center for Børn og Familier (CBF), som herudover omfatter fire afdelinger: Et sekretariat, Familieafdelingen, PPR og Familiehuset. Hele CBF omfatter ca. 100 medarbejdere, fem ledere og en centerchef.

I CBF lægger vi stor vægt på medarbejdernes indflydelse. Du har derfor gode muligheder for at være med til at forme fremtiden med udvikling af nye initiativer og nytænkning. Vi lægger vægt på, at du både er selvtilrettelæggende, kan indgå i samarbejde og er nytænkende særligt i forhold til at bidrage til en effektiv opgaveløsning. Det er vigtigt for os at møde borgerne og samarbejdspartnere med respekt og på en anerkendende måde. 

Solrød Kommunes sundhedspleje anvender NOVAX Sundhed som det primære fagsystem, og har yderligere SBSYS i kommunen.

Vi søger dig, der:

  • er sundhedsplejerske, gerne erfaren og med et positivt livssyn
  • har engagement og interesse for faget og brænder for at være med til at gøre en forskel
  • har lyst til at indgå i et velfungerende team med en god og positiv omgangstone
  • er ”teamspiller” og fleksibel i forhold til arbejdsopgaverne
  • kan arbejde struktureret, initiativrigt, nysgerrigt og med et godt overblik 
  • kan varetage ind-og udskolingsundersøgelser
  • evner at fremme samarbejdet i egen faggruppe og tværfagligt
  • vil være med til at arbejde målrettet og kontinuerligt i udviklingen af sundhedsplejen

Vi tilbyder:

  • et ambitiøst, fagligt og godt arbejdsmiljø
  • gode, engagerede og hjælpsomme kollegaer
  • selvtilrettelæggelse af arbejdsopgaver med hensyntagen til den samlede opgavevaretagelse
  • et intro forløb, der vil blive tilpasset dine erfaringer og kompetencer
     

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er med 32- 37 timer pr. uge.

Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

Vi gør opmærksom på, at der indhentes straffe- og børneattest ved ansættelse i Solrød Kommune.

Ansøgning og tiltrædelse

Er du interesseret i stillingen, beder vi dig sende en elektronisk ansøgning med bilag. Ansøgningen skal være bilagt CV og dokumentation for relevant uddannelse.

Ansøgningsfristen er mandag den 21. april 2025.

Forventet tiltrædelse 1. juni 2025.

Yderligere oplysninger

Vil du vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte leder af Sundheds- og Tandplejen Marthinne Düring på telefon 28793013 eller via mail mdu@solrod.dk eller faglig koordinator for sundhedsplejen Tine Melchiorsen på telefon  28793006 eller via mail tmel@solrod.dk  

Der forventes at blive afholdt samtaler onsdag den 23. april og fredag den 25. april 2025. Til samtalen vil du blive præsenteret for en mindre case. 


I Solrød Kommune gør vi en forskel sammen med borgerne. Vi arbejder for at virkeliggøre byrådets vision om, at Solrød skal være det bedste sted at leve og bo. Som arbejdsplads er vi et fællesskab, hvor vi løfter opgaverne på tværs af institutioner og afdelinger, og hvor du som medarbejder er en vigtig medspiller. Vi er i bevægelse og har hele tiden fokus på at lære og blive bedre. Vi tager ansvar for at løse opgaverne med blik for helheden, og du har som medarbejder indflydelse på løsningen af opgaverne og på din arbejdsplads.

Log ind