Folkesundhed Aarhus i Globus1 – i samarbejde med den boligsociale helhedsplan i Tilst (AL2Bolig)

fuldtid
Folkesundhed Aarhus i Globus1 – i samarbejde med den boligsociale helhedsplan i Tilst (AL2Bolig)
  • Aarhus Kommune
  • 8220 Brabrand

Om jobbet:
Brænder du for at arbejde med sundhedsfremme i en boligsocial ramme, hvor du arbejder på tværs af kommune og boligorganisation og helt tæt på borgerne? Er du robust, tillidsvækkende, initiativrig, og motiveres du af det borgernære arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse? 

Så kan det være, at du er vores nye kollega!

Sundhed og Omsorg (Aarhus Kommune) og den boligsociale helhedsplan i Tilst (AL2Bolig) søger en dedikeret sundheds- og trivselsmedarbejder til en nyoprettet stilling, der følger den nye boligsociale helhedsplans projektperiode fra d. 4. august 2025 til d. 31. juli 2029. Dit arbejde vil være en vigtig brik i at reducere social ulighed i sundhed og skabe positive forandringer for beboerne. 

Det boligsociale arbejde i Tilst 

Den boligsociale indsats i Tilst bygger på empowerment af beboerne med henblik på at styrke deres handlemuligheder, så de i højere grad mestrer eget liv. Den boligsociale helhedsplan for Tilst er en 4-årig, tidsbegrænset indsats, der har til formål at udvikle, samarbejde og forankre indsatser hos civilsamfundsaktører og kommunale partnere. Der arbejdes helhedsorienteret med fokus på at nedbryde de barrierer, der kan forhindre beboerne i at opnå job eller uddannelse, herunder helbredsmæssige, familiemæssige og sociale udfordringer.  

Hvem er du? 

Du brænder for sundhed og trivsel og har erfaring med sundhedsfremmende indsatser, gerne i et boligsocialt eller tværsektorielt miljø. Du har en relevant sundhedsfaglig uddannelse og er opsøgende og stærk i at skabe relationer og samarbejder – også med aktører uden for sundhedsområdet. 

Vi ser gerne, at du: 

  • Har en professionsbachelor inden for sundheds- eller socialfagligt område eller en tilsvarende uddannelse. 
  • Har erfaring med sundhedsfremmende initiativer og interesse for boligsocialt arbejde. 
  • Har erfaring med at engagere og inkludere sårbare borgere i sundhedsaktiviteter. 
  • Har stærke pædagogiske evner og ser sundhed i et bredt perspektiv. 
  • Kan arbejde selvstændigt og samtidig have blik for helhedsorienterede indsatser. 
  • Er stærk i relationsarbejde og kan skabe tryghed og tillid blandt borgere i udsatte positioner. 
  • Har en naturlig evne til at bygge bro mellem aktører og arbejde i tværfaglige samarbejder. 
  • Er fleksibel og kan tilpasse dig nye opgaver og samarbejdsformer. 
  • Har erfaring med at arbejde opsøgende og skabe netværk på tværs af fagområder. 
  • Evne til at arbejde selvstændigt og lede projekter fra start til slut. 
  • Evne til at sætte dine arbejdsopgaver ind i en team-baseret samarbejdskultur. 
  • Stærke samarbejdsevner og erfaring med at arbejde tværfagligt. 
  • Kompetencer i at organisere gruppebaserede og individuelle indsatser. 
  • Gode kommunikationsevner og interesse i at bruge SOME til at nå relevante målgrupper 

 

Vi tilbyder 

  • En nyoprettet stilling, der går på tværs af Sundhed og Forebyggelse og den boligsociale helhedsplan i Tilst. 
  • Et meningsfuldt arbejde med stor mulighed for at påvirke sundhed og trivsel i lokalområdet. 
  • En dynamisk arbejdsplads, hvor sundhed tænkes sammen med beskæftigelses- og sociale indsatser. 
  • Løbende kompetenceudvikling og støtte til at opbygge netværk og relationer. 
  • En hverdag tæt på borgerne, hvor du har stor frihed til at forme arbejdet. 
  • En stilling, hvor du bliver en del af en større udviklingsproces for sundhed og trivsel i et boligområde. 
     

Om stillingen:
Som sundhedsmedarbejder i Tilst kommer du til at arbejde i krydsfeltet mellem sundhed, beskæftigelse og sociale indsatser. Med udgangspunkt i et bredt og positivt sundhedsbegreb bliver dine opgaver blandt andet at: 

  • Afdække sundhedsudfordringer og identificere potentialer i samarbejde med lokale aktører. 
  • Udvikle og implementere sundheds- og trivselstiltag med fokus på både fysisk og mental sundhed. 
  • Facilitere tværfagligt samarbejde mellem kommunale afdelinger, frivillige, boligsociale medarbejdere og lokalsamfund. 
  • Være en brobygger mellem beboerne og etablerede sundhedstilbud uden for boligområdet. 
  • Arbejde med empowerment ved at inddrage beboerne i planlægning og udførelse af sundhedstiltag. 
  • Have et særligt fokus på opsøgende sundhedsindsatser rettet mod beboere, der i mindre grad benytter sig af sociale og sundhedsrettede tilbud. 
  • Understøtte sundheds- og trivselsfremmende aktiviteter i boligområdet og skabe broer til øvrige sundhedstilbud i Aarhus Kommune. 
     


Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt 4. august 2025
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.
  
Ugentligt timetal: 34


Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til 

Sussie Østerby, leder Folkesundhed Aarhus, i Globus1 

Tlf.nr. 24 34 19 64

Mail: suoe@aarhus.dk

 

Hans Christian Knudsen, Boligsocial chef, AL2bolig Tilst

Tlf.nr.: 60294142

Mail: hck@al2bolig.dk


Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfristen er den 20. maj 2025.

Vi forventer at afvikle jobsamtaler den 4. juni 2025.

I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.

  
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune: 

Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.


Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus til en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

Log ind