Er du en pligtopfyldende og morgenfrisk studerende, der søger et spændende og ansvarsfuldt studiejob med betydning for patienterne?  Nuklearmedicinsk Afdeling på OUH søger en studentermedhjælper til at bidrage til den daglige drift omhandlende præparation af radioaktive lægemidler.
  Du vil indgå i et team, der sikrer, at afdelingen dagligt kan levere radioaktive sporstoffer til patienter på OUH samt regionens øvrige nuklearmedicinske afdelinger. Lægemidler anvendes til diagnostiske undersøgelser og skanninger til observation af fysiologiske forandringer.
  Studentermedhjælperne kan udføre en eller begge af følgende opgaver afhængig af driftsbehovet.  
1. Cyklotronvagt  Dette arbejde foregår på hverdage kl. 03.30-8.00. Denne opgave understøtter produktionen i Radiokemien.  
Dine kerneopgaver vil være:  Ansvar for opstart og overvågning af cyklotronen. Dette indbefatter at tjekke produktionsbetingelser (vand, gasser, temperatur m.m.), starte og følge produktionsprocessen via kontrol-computeren samt at sende den producerede radioaktive isotop videre til laboratoriet og derefter enten nedlukke eller genstarte cyklotronen. Derudover hjælper du omkring kl. 06.45 med pakning og forsendelse af isotoper til andre hospitaler og udfører andre forefaldende småopgaver.  
Bemærk: I tidsrummet fra kl. 03.30-05.30 vil du være alene på afdelingen. Kl. 05.30 møder næste medarbejder ind.  
2. Radiofarmaci:  Dette arbejde foregår på hverdage kl. 06.00-07.30. Denne opgaver understøtter den daglige drift i Radiofarmaci.  
Dine kerneopgaver vil være:  Arbejdet i laboratoriet er centreret omkring præparationen af radioaktive lægemidler og udføres i henhold til standarder for Good Manufacturing Practice (GMP). Dette inkluderer blandt andet udpakning og eluering af generatorer. Alle procedurer følger GMP lovgivningen.  
Bemærk: I perioden fra kl. 06.00-06.30 vil du være alene i laboratoriet. Kl. 06.30 møder næste medarbejder ind.     
Vi tilbyder dig:   	- En grundig oplæring og introduktion til arbejdsopgaverne
- Løn under oplæring
- Indsigt i en specialiseret og teknologisk lægemiddelproduktion
- En afdeling, der vægter et godt arbejdsmiljø højt
Vi forventer af dig: 	- At du er bioanalytiker-studerende, farmaceut/kemi-studerende eller lignende
- Du er pålidelig og pligtopfyldende. Det er afgørende, at opgaverne udføres til tiden, da det har betydning for hele dagens patientprogram
- Du er ansvarsbevidst og mødestabil
- Du er åben, positiv og samarbejdsvillig
Om Nuklearmedicinsk Afdeling:  Afdelingen er én samlet afdeling med ca. 100 ansatte. Vi udfører årligt ca. 30.000 undersøgelser og behandlinger.     
Ansøgning og kontakt:  Tøv ikke med at sende din ansøgning, idet vi planlægger at kalde ind til samtale løbende. 
Endelig ansøgningsfrist er 15. november 2025. 
  Hvis du er interesseret eller har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte:
  Signe Inglev, chefradiokemiker
  Nuklearmedicinsk Afdeling, OUH
  Tlf. 2137 4217
  E-mail: Signe.inglev@rsyd.dk