Studentermedhjælper til vores finans- og anlægsteamHar du lyst til et studiejob, hvor du både kan bruge din analytiske sans og få indblik i, hvordan en kommune faktisk får økonomien til at hænge sammen? Så er det måske dig, vi leder efter til vores økonomiafdeling i Lyngby-Taarbæk Kommune.
Som studentermedhjælper bliver du en del af vores afdeling
Finans og Regnskab under Center for Økonomi og Indkøb – kort sagt: Vi er dem, der holder styr på pengene. Her træder du ind i Finans- og anlægsteamet, hvor du vil få opgaver, der både udfordrer og udvikler dig, og du får lov til at komme helt tæt på de beslutninger og processer, der driver kommunens økonomi. Vi lover, at du ikke ender i et hjørne med kaffe og kopimaskine – til gengæld får du mulighed for at sætte dit præg på opgaverne, få nørdet Excel i lange baner og lære en masse undervejs.
Hvad du kommer til at laveDu vil få en hverdag, hvor du både hjælper med faste opgaver og kommer til at arbejde projektorienteret. Det kan fx være at:
- Udvikle regneark til økonomistyringen
- Løse mindre driftsopgaver
- Samle og analysere data, som bruges til økonomiske beslutninger
- Udvikle og optimere værktøjer, der gør vores arbejde smartere
- Byde ind med dine egne idéer, når vi finder nye løsninger.
Hvem vi tror, du erDu er i gang med en videregående samfundsvidenskabelig uddannelse – måske cand.polit/oecon, cand.merc, cand.scient.pol eller noget i den stil – og har mindst et år tilbage af studiet. Du er struktureret, kan lide at arbejde med data og analyser, og du har mod på at lære nyt. Du vil gerne supplere din uddannelse, dels med en lønindtægt, dels med praktisk erfaring. Samtidig forventer vi, at du:
- Er logisk tænkende, har flair for tal og kan navigere i Excel og Office-pakken
- Har interesse for økonomistyring
- Evner både at arbejde selvstændigt og sammen med andre
- Er analytisk funderet og hurtig til at lære nyt.
Hvad vi kan tilbydeHos os får du et fleksibelt studiejob, hvor du kan tilpasse arbejdstiden til dit skema. Du får indblik i det faktiske arbejde med at styre økonomien i en kommune, herunder at opleve den politiske ramme for arbejdet, og du bliver en del af en engageret afdeling, hvor vi har en uformel tone og hjælper hinanden på kryds og tværs. –Som ekstra krydderi er der udover det faglige også plads til både fredagsbarer og en løbeklub.
Det praktiske- Arbejdstid: ca. 15 timer om ugen
- Start: Snarest muligt
- Ansættelse: Ansættelsen er med sigte på minimum 1 år – og gerne længere
- Løn: Efter overenskomst
- Placering: Lyngby Torv 17 (midt i Lyngby, tæt på stationen).
Ansøgningsfristen er 28. september 2025, men vi holder samtaler løbende – så jo før du søger, jo bedre. Send din ansøgning, dit CV og dine foreløbige eksamensresultater via linket.
Har du spørgsmål? Så er du velkommen til at ringe eller skrive til specialkonsulent Jacob Krall Jespersen (
jackj@ltk.dk / 91 17 66 21).
Vi glæder os til at høre fra dig!
I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.